23. okt. 2023

”Det er jo bare sund fornuft”

Siden 2002 har direktøren hos træfabrikken BF12 heddet Jørgen Kristensen. Cirka lige så længe har virksomheden arbejdet med inklusion og social og grøn bæredygtighed. Men uden en formaliseret strategi. Det ændrede sig, da Catharina Lopdrup, med en universitetsuddannelse i bæredygtighed i bagagen, blev ansat til at skabe overblik og system i den sociale ansvarlighed.

Tekst Rie Helmer
Foto Henrik Hertz

På Fabriksvej 12 i Bording i Midtjylland ligger virksomheden BF12. Bogstaverne BF kommer af ”Bording Fronts”, som virksomheden hed tidligere, dengang man kun fremstillede møbler og låger i fyrretræ. I dag har BF12 udvidet både sit sortiment og træudvalg og kan nu producere det meste indenfor træbaserede komponenter til møbel-, køkken- og byggeindustrien. 

Det var her, Catharina Lopdrup i begyndelsen af 2022 blev overtalt til at kigge forbi, da hun egentlig var på vej hen at underskrive sin ansættelseskontrakt med en anden virksomhed. 

”Jeg var helt bogstaveligt på vej til Herning for at skrive under. Hos en noget større virksomhed end BF12, hvor jeg skulle arbejde med CSR”, fortæller Catharina Lopdrup. 

CSR står for Corporate Social Responsibility og handler om en virksomheds sociale ansvar. Det kan dække over alt lige fra miljømæssige hensyn til at udvise hensyn til det omgivende samfund, for eksempel ved at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet. 

En bonderøv med blik for akademiske kompetencer

Og CSR-arbejdet var lige præcis det, Catharina Lopdrup havde set for sig, dengang hun valgte en ret ny uddannelse ved navn ”Sustainable Heritage Management” på Aarhus Universitet. 

Mens Catharina Lopdrup uddannede sig i Aarhus og færdiggjorde sit speciale under et lønnet praktikophold hos fodboldklubben Silkeborg IF, gik Jørgen Kristensen, direktør for BF12, rundt i Bording og tænkte over, hvordan han skulle løfte virksomheden yderligere. 

Som sagt var det ikke fordi, der ikke allerede blev gjort en masse i forhold til at tage socialt og klimamæssigt ansvar i virksomheden. Men som Jørgen Kristensen selv formulerer det: 

”Alle reglerne og kravene til grøn omstilling er ikke lige mig. Jeg er håndværker. Og i bund og grund er jeg en bonderøv. Men ikke mere end at jeg godt kunne se, at vi havde brug for nogen, der kunne noget andet. Catharina vil ikke have, at jeg siger ”en, der er klogere end os andre”. Så lad os bare sige, vi havde brug for én med nogle andre kompetencer, end dem vi havde i virksomheden i forvejen”, griner Jørgen Kristensen.

Alle kan bidrage med værdi til fællesskabet

Og det er faktisk en ret præcis beskrivelse af Catharina Lopdrups tilgang til forskellige menneskers forskellige kompetencer: Ingen er klogere eller bedre end de andre. 

”Vi kan alle sammen noget, der er behov for”, slår hun fast. 

”Uanset om man kan arbejde 3 eller 37 timer. Det handler ikke om at få alle til at tænke ens, men om, at vi alle sammen kæmper for det samme mål. Hos BF12 har vi en arbejdskultur drevet af diversitet. Det afspejler det samfund, vi befinder os i, som vi bliver nødt til at tage ansvar for. Diversitet er meget andet end køn, kvoter og rettigheder. Det handler om muligheden for at være den, man er, uanset om man er akademiker, faglært, direktør eller noget helt fjerde. Og det var præcis det værdisæt og den tilgang, jeg oplevede hos Jørgen, da jeg svingede forbi fabrikken i Bording”. 

Det klikkede med andre ord værdimæssigt mellem den nyuddannede akademiker og direktøren for træfabrikken. I al hast blev en kontrakt udfærdiget og underskrevet. Den anden virksomhed, Catharina oprindeligt havde en aftale med, måtte finde en anden til stillingen. 

Den gode ide skal testes med det samme

Og sådan er det i BF12. Der må ikke være for langt fra ide til handling, hvis det står til Jørgen Kristensen. Fra dengang han selv var medarbejder, husker han tydeligt, hvor frustrerende det var at have en god ide og blive fejet af uden en forklaring. 

”Jeg hader, når man ikke kan udføre gode idéer. Hvis nogen har en god idé, så gør vi det i morgen. Så kan vi teste, om den er så god, som vi tror. Derfor sagde jeg også til Catharina: ”Du har alle muligheder her”. Også selv om jeg vidste, at jeg ville få en helvedes ballade med de 50 medarbejdere, vi havde i huset”, fortæller Jørgen Kristensen og uddyber:

”Jeg vidste godt, at de ville blive udfordrede, når der kom en ung kvinde og stillede en masse spørgsmål. For ”helt ærligt! Hvad skal sådan smartenhejmer i høje hæle, som går rundt i produktionen uden at fatte en meter og slår lidt med håret”. ”Wa’ ska’ e te’ for”, som vi siger på de her kanter”. 

”Produktionschefen har siden fortalt mig, at han de første tre måneder bare tænkte: Fyr hende”

Catharina Lopdrup


Hende der? Hende skal vi ikke snakke med

Catharina Lopdrup husker også tilbage på de første måneder i virksomheden som noget op ad bakke. Her kom hun og ville tale om klima og grønne regnskaber på et operationelt og strategisk niveau. Og blev mødt af medarbejdere, der tænkte: ”Hende der? Hende skal vi ikke snakke med”. 

”Produktionschefen har siden fortalt mig, at han de første tre måneder bare tænkte: Fyr hende”, griner Catharina Lopdrup. Men hun skynder sig at uddybe, at det har ændret sig fuldstændig siden. 

For Jørgen Kristensens del, var han også helt klar over, at han var nødt til at stå last og brast med sin nye CSR-ansvarlige. For mange af medarbejderne, inklusive Jørgen Kristensen selv, havde lutter dårlige minder fra 90’erne, hvor effektiviseringsmetoden LEAN var på sit højeste. 

”Så kom der sådan nogle højt betalte konsulenter ud og stod med deres stopure og pegede på, hvor de mente, man kunne effektivisere. Altså fyre folk”, forklarer han. 

Så Catharina Lopdrup skulle som det første overbevise sine nye kolleger om, at hun ikke var der for at lave LEAN. Som nyuddannet akademiker, der skrev speciale om blandt andet CSR-ansvar, var hun glad for det fokus. 

”Jeg var den eneste på mit studie, der tænkte i samfundsansvar og mennesker”, siger hun. 

Vi skal først og fremmest sørge for, at virksomheden ikke lukker

Men omvendt skulle hun heller ikke kun tænke i medarbejdertrivsel. Det fik hun helt tydeligt at vide af Jørgen Kristensen. 

For selv om BF12 sætter en ære i at være en rummelig arbejdsplads, som ikke smider hverken mennesker eller materialer ud, hvis de ikke lige passer i de gængse kasser, så skal der først og fremmest tænkes bundlinjen. 

”Vi skal stadig have en fordeling, der hedder, at vi for 51 procents vedkommende er optaget af at tjene penge. Når man, som vi, blandt andet arbejder med udsatte borgere, så har de brug for den stabilitet en tryg arbejdsplads giver. Så vi skal som det vigtigste sørge for, at virksomheden ikke lukker”, siger Jørgen Kristensen. 

”Det er jo bare sund fornuft”, fortsætter han. 

”For mig handler det ikke om at tjene en masse penge for pengenes skyld. Man bliver ikke lykkeligere af et ekstra nul, men af den forskel, vi har gjort i dag. Der har Catharina og jeg helt ens værdier”.

Det er ikke alle, der skal udvikles

For Catharina Lopdrup gik vejen til det gode samarbejde, som hun i dag har med alle medarbejderne i virksomheden, gennem en ekstra titel som HR-ansvarlig –  ”for så kunne de ikke undgå at tale med hende”, som Jørgen Kristensen siger – og så det at komme i arbejdstøjet og ud på gulvet sammen med medarbejderne for at lære produktionen og derigennem menneskene at kende. 

”Vi har for eksempel afskaffet MUS-samtaler hos os”, siger hun. 
”Vi har medarbejder-dialoger i stedet. For det er ikke alle, der skal udvikles. I stedet har vi en dialog om, hvordan medarbejderne har det”. 

Og den måde at tænke medarbejderindflydelse og trivsel skaber resultater. 

For eksempel er sygefraværet gået ned fra cirka 9-12 % før Catharina Lopdrup blev ansat, til nu at ligge stabilt nede under de 4%. 

”Vi har også være nede under 1 % tre måneder i træk”, uddyber hun. 

Forandringen forklarer hun med, at det er det, man kan bruge data, systemer, og ja, en akademiker til. 

”Jeg interesserer mig egentlig ikke for tal, og jeg elsker ikke systemer. Men jeg kan se, hvad det kan bruges til, og jeg har lært, hvordan man bruger det”, fortæller Catharina Lopdrup. 

”Når man har data, kan man overvåge for eksempel sygefraværet. Man kan undersøge årsagerne, og når man kender dem, kan man jo gøre noget ved det”. 

Målbare resultater og øget synlighed

Derfor har Catharina Lopdrup også udarbejdet en række mål for det ansvar, som BF12 ønsker at tage, både som virksomhed og arbejdsplads. Målene dækker alt lige fra forretningsdelen til klima, miljø, bæredygtighed, samfund og – ikke mindst – mennesker. 

”Vi har for eksempel et mål om, at vi skal have flere lærlinge, fordi vi vil tage ansvar for at oplære den næste generation. Vi har også et mål for, at mindst 20 % af vores ansættelser skal være anderledes. Det vil sige, at vi ansætter alle lige fra tidligere kriminelle til flexjobbere, seniormedarbejdere og mennesker med diagnoser. Alle kan skabe værdi”, fastslår Catharina Lopdrup. 

”Det, synes min far, var megacool. Han havde ellers ingen fidus til min uddannelse i sin tid og troede aldrig, jeg ville kunne få et job med sådan et ”aktivist-studie”” - Catharina Lopdrup


Det er ikke bare hendes chef, Jørgen Kristensen, og kollegerne på BF12, der anerkender indsatsen. Tidligere på året vandt Catharina Lopdrup og BF12 nemlig også SMV Danmarks ESG Front Runner-pris for den bæredygtige strategi, som virksomheden arbejder efter. Forkortelsen ESG står for Environment Social Governance og kan oversættes til Miljø, Samfund og Ledelse. 

”Og i sidste uge talte jeg i FN-bygningen om et nyt regulativ indenfor ESG, fordi vi allerede i forvejen arbejder på den måde hos os”, siger en stolt Catharina Lopdrup. 

”Det, synes min far, var megacool. Han havde ellers ingen fidus til min uddannelse i sin tid og troede aldrig, jeg ville kunne få et job med sådan et ”aktivist-studie””, siger hun.

Værdien af synlighed og markedsføring

Et andet eksempel på, at Catharina Lopdrup skaber værdi for BF12 og for virksomhedens kunder er netop synlighed. 

”Vi kan se det på en stigning i henvendelser fra potentielle kunder, der vil tale med os”, siger Jørgen Kristensen. 

”Jeg er jo en stille jydedreng, der normalt ikke vil bruge en krone på markedsføring. Jeg vil helst vækste ved, at kunderne anbefaler os videre. Det lykkes også et stykke af vejen. Men jeg kan se, at vi får henvendelser fra kunder nu, som vi ikke ellers ville have fået, direkte på grund af Catharinas arbejde med markedsføring” forklarer han. 

Og han kommer straks i tanke om et andet eksempel, der også batter på bundlinjen. 

”Vi kan nok også godt tillade os at sige, at hun redder nogle af vores kunder, som ellers ikke ville have været på markedet om et år. Vi er udelukkende underleverandører til vores kunder, så det er dem, der skal fortælle deres kunder den gode historie om en grøn profil og CSR. Det hjælper Catharina dem med. Mange af vores kunder siger faktisk, at de burde betale noget af hendes løn. Men det behøver de ikke. For vi ser det som en service. Og vi kan ikke påvirke mersalget selv direkte, men med Catharina kan vi gøre det indirekte gennem vores kunder”, slutter Jørgen Kristensen.