20. jun. 2022

Sådan påvirker Tour de France a-kassen

Fra den 28. juni til 4. juli vil cykelløbet Tour de France påvirke vores kontor i København. Se her, hvad det konkret kan betyde for dig, hvis du skal til møde med os.

Skal du til møde med os i a-kassen i København mellem den 28. juni og den 4. juli skal du være opmærksom på, at der kan være ændringer i parkeringsforhold, samt hvilke områder man må befinde sig i under cykelløbet.

Som udgangspunkt afholder vi de planlagte møder, men sørg for at orientere dig om ændringer i offentlig transport, parkeringsforhold og afspærrede områder, så du når frem til det aftalte tidspunkt.

Du kan blandt andet finde information på www.letourcph.dk,og i forhold til trafik og transportplanlægning kan du se mere på undersiden www.transporttiltouren.dk

Generelt kan det vise sig at være en god idé ikke at tage bilen ind til København i de berørte dage. Og brug også gerne Rejseplanen.dk for at orientere dig om ændrede og forlængede rejsetider.

Tour de France kommer også forbi Vejle, men da etapen køres om søndagen, regner vi ikke med, at det får indflydelse på møder, kørsel og parkering ved vores kontor i Vejle.

Venlig hilsen

Akademikernes A-kasse