12. jan. 2022

Du får besked, når du skal booke din rådighedssamtale

Nyheden er opdateret 14. januar: Du får besked fra os, når det er tid til at booke en rådighedssamtale (en obligatorisk samtale), men det er vigtigt, at du selv husker at booke samtalen på Mit AKA inden for bookingfristen.

Vi har omdøbt den obligatoriske karrieresamtale til rådighedssamtale, fordi det er det navn, jobcentret bruger om dine samtaler med os i a-kassen. Du skal til en rådighedssamtale indenfor de første 3 måneder, hvor du er ledig og igen indenfor 6 måneders ledighed. Til samtalen vil vi have fokus på din jobsøgning og de næste skridt på vej mod et job.

Booking på Mit AKA er blevet mere brugervenlig

Når du booker din rådighedssamtale på Mit AKA, vil du blive mødt af vores  nye bookingløsning, som vi netop har lanceret. På forsiden vil der være en påmindelse om at booke, hvis det er tid for en rådighedssamtale. Er der ingen påmindelse, er det fordi, du ikke skal boooke endnu. I det hele taget er bookingløsningen blevet mere brugervenlig, så det er lettere at booke dine samtaler – og som noget nyt har du også mulighed for selv at ombooke tidspunktet for dine samtaler. Ud over rådighedssamtalen kan du også booke dig til frivillige karrieresamtaler, events og workshops på Mit AKA.

Overhold bookingfristen og bliv ved med at få dagpenge

Du skal selv booke samtalen på Mit AKA inden for den frist, som står i beskeden fra os. Overholder du ikke fristen, vil du automatisk blive afmeldt som ledig på jobnet.dk. Det har betydning for dine dagpenge, da du ikke kan få dagpenge, når du ikke er tilmeldt som ledig. Så for din egen skyld – skynd dig at booke samtalen, når du får besked fra os. På den måde kan du få dine dagpenge som sædvanligt.