Af Martin Ellermann (mae@aka.dk)
Caroline Manon Aamodt valgte at se sit specialeforløb som et eksperiment. Hun havde ikke lyst til at ligge under for præstationskulturen og kun gå op i karakteren, men ville hellere se specialet som en mulighed for at dykke ned i et emne, hun var interesseret i.
”Jeg tænkte, nu har jeg et halvt år til den her opgave, hvordan kan jeg bruge tiden kreativt. Du har jo adgang til både vejledere og seminarer, og jeg tog imod alt det, der var for at få så meget ud af processen som muligt,” fortæller hun.
Caroline mener, at det er vigtigt at holde fast i sig selv. Man kan let komme til at stresse over karakterer og andres forventninger, og hun ville ikke falde i den fælde.
”Tag det i stedet som en proces, hvor du lærer dig selv bedre at kende. Og man behøver jo ikke at klare sig selv. Spørg om hjælp. Der er masser af tilbud til specialestuderende, og folk du kan få hjælp fra og sparre med,” forklarer hun.
Idrætstimer og frikvarterer
Da Caroline skrev sit bachelorprojekt nogle år før, havde hun ikke en god oplevelse.
”Det gik ikke så godt. Jeg var grundforvirret og ikke så struktureret,” siger hun.
Da hun nåede til specialet, ville hun lære af sine fejl. Hun endte med at udarbejde et skoleskema ligesom i de små klasser – med indlagte løbeture (idrætstimer) og tid til madlavning, venner og adspredelse.
”Jeg skrev mange datoer i kalenderen. Fx den dato skal jeg være færdig med problemformuleringen – fire uger efter skal metodeafsnittet være klar og så videre. Jeg planlagde at være færdig en måned før fristen, så jeg havde god tid til at rette og læse igennem,” fortæller hun.
Caroline brød det helt ned, så hun vidste præcist hvilke tre sider, hun skulle skrive i en given uge. Men hun understreger, at hun samtidig satte god tid af til, at hun kunne tænke mere frit om projektet.
”Det er hårdt mentalt at være så meget alene med en opgave. Man har en tvivl, om man er på rette spor. Og det er svært at sparre med andre, da man jo selv er mest inde i emnet. Men lad ikke andre geare dig op, og gå ikke i angst over karakterer,” siger hun.
Alt i alt havde Caroline en god oplevelse med at skrive speciale.
”Det var dejligt at være færdig, men man skal også nyde at gå på universitetet. Jeg er stadig i en eksplorativ periode, og jeg tænker over, hvad der nu skal ske. Jeg tænker over, hvad jeg kan, men også hvad jeg brænder for. Det er vigtigt at turde blive i den eksplorative periode – også når du skriver speciale. Giv dig selv lov til at overveje, hvad du vil. Du skal turde være i den søgende fase,” slutter hun.