Kombinationen af et præstationspræget uddannelsessystem, de sociale mediers påvirkning af unges selvværd samt kriser som COVID-19 og klimakrisen lægger et betydeligt pres på den yngre generation og bidrager til en stigning i psykiske problemer blandt unge.
Sundhedssystem, arbejdspladser og skoler er mere og mere udfordret af dette, og mange unge søger selv alternative metoder til at forbedre deres mentale sundhed.
De unges udfordringer og øgede fokus på mental sundhed vil føre til nye forventninger til arbejdspladsens ansvar og deres tilbud rettet mod at sikre trivsel, sikkerhed og sundhed.
Perspektiv / Afstigmatisering af mentale lidelser
Den yngre generation spiller en nøglerolle i at ændre opfattelsen af mental sundhed i en arbejdssammenhæng. De unge er åbne overfor at diskutere psyken som et parameter for sundhed og trivsel og vil dermed også prioritere mentalt velvære i deres jobsøgning og vurdering af deres ansættelsesforhold. De unge ændrer normen om, at psykiske udfordringer er en privat bekymring og finder det mere og mere naturligt at fortælle om psykiske diagnoser til en jobsamtale eller tage en pause fra arbejdsmarkedet for at fokusere på mentalt velvære i en periode.
Dette vil få indflydelse på fremtidens rekruttering, hvor vi muligvis vil se arbejdspladser, som aktivt og åbent omtaler mental sundhed i rekrutteringssammenhæng for at aftabuisere og sikre diversitet.
Perspektiv / Demokratisering af mental sundhed
De unge bruger online platforme til at søge bedring og dele ud af deres oplevelser i forhold til mental sundhed. Dette fører til fremkomsten af en mere tilgængelig og demokratiseret støtte til psykisk velvære. Vi ser en ny bølge af digitale koncepter, der understøtter trivsel blandt unge på de unges egne præmisser. I modsætning til meditations-apps eller virtuelle terapiudbydere tilbyder de nyeste platforme alternative måder at lære om og pleje mental sundhed.
En anden tendens er, at holistiske og spirituelle tilgange til mental sundhed hjælper unge med at finde mening og ro i en tempofyldt og kompleks verden.
På de unges kommende arbejdspladser vil vi kunne opleve, at mental sundhed bliver et centralt konkurrenceparameter for at tiltrække nye medarbejdere; ligesom vi kan se mere holistiske tilgange til velvære og sundhed vinde frem; eksempelvis gennem eksperimenter med at tilrettelægge arbejdet efter årets gang med lavproduktivitet om vinteren, udvælge dage hvor al arbejde skal foregå i naturen eller justere arbejdsopgaver efter medarbejderens hormonbalance og cyklus.
Perspektiv / Neurodiverse arbejdspladser vinder frem
Op imod 15% af nutidens børn og unge vil have fået en psykiatrisk diagnose, inden de er fyldt 18 år. Det stiller helt nye krav til arbejdspladsens evne til at skabe rammer og forhold, som favner de neurodivergente medarbejdere med diagnoser som ADHD, social angst eller autisme.
I kombination med aftabuiseringen af mentale lidelser og et generelt fokus på inklusion og diversitet, vil vi også opleve, at neurotypiske unge vil være med til at skabe en forventning om at deres arbejdsplads ikke ekskluderer nogle kolleger gennem rigide krav eller standardiserede arbejdsprocesser.
Forståelsen af de neurodivergente medarbejdere vil kunne føre til en generelt større bevidsthed om optimale og individualiserede arbejdsvilkår med sig, som både unge og ældre medarbejdere vil kunne nyde godt af.
Det er nærliggende at forestille sig, at fremtidens virksomheder vil bruge neurodiversitet aktivt som et parameter i rekruttering, både for at tiltrække de bedste specialiserede talenter og for at profilere sig på inklusion, mental sundhed og diversitet.
