De unge udfordrer traditionelle forestillinger om arbejde, karriere og privatliv. De siger fra overfor altopslugende arbejdskulturer, de eksperimenterer med at starte deres karriere senere, holder pauser, gør oprør mod udnyttende forhold og omfavner et mere kritisk perspektiv på den rolle, arbejdet spiller for selvværd og identitet.
Den yngre generation sætter stor pris på en sund balance mellem arbejde og privatliv og er mere tilbøjelig til at prioritere velvære og pleje af personlige relationer frem for arbejde. Denne udvikling afspejler et større skift i værdier og valg blandt de unge, der i stigende grad prioriterer egen trivsel og oplevelsen af meningsfuldhed frem for traditionelle samfundsmæssige forventninger.
Perspektiv / Det meningsfulde arbejdsliv
Den yngre generation spiller en nøglerolle i at ændre opfattelsen af mental sundhed i en arbejdssammenhæng. De unge er åbne overfor at diskutere psyken som et parameter for sundhed og trivsel og vil dermed også prioritere mentalt velvære i deres jobsøgning og vurdering af deres ansættelsesforhold. De unge ændrer normen om, at psykiske udfordringer er en privat bekymring og finder det mere og mere naturligt at fortælle om psykiske diagnoser til en jobsamtale eller tage en pause fra arbejdsmarkedet for at fokusere på mentalt velvære i en periode.
Dette vil få indflydelse på fremtidens rekruttering, hvor vi muligvis vil se arbejdspladser, som aktivt og åbent omtaler mental sundhed i rekrutteringssammenhæng for at aftabuisere og sikre diversitet.
Perspektiv / Den globale "stille opsigelses"-protest
Den stille opsigelse - på engelsk quiet quitting - er blevet associeret med Generation Z. Begrebet referer til det fænomen, at en medarbejder kun laver det absolutte minimum af, hvad deres job kræver af dem.
Ofte bunder adfærden i en oplevelse af at føle sig udnyttet, overanstrengt eller overbebyrdet med krav fra arbejdspladsen. Det kan også skyldes, at jobbet ikke lever op til de unges forventninger, at der ikke findes et større formål eller at der mangler udviklingsmuligheder. At lave en stille opsigelse bliver en måde at tage magten tilbage.
Den stille opsigelse skal efter al sandsynlighed forstås mere som et medie-fænomen end som starten på en decideret trend for fremtidens arbejdsliv. Men fænomenet tydeliggør et underliggende værdiskift, og vi kan forvente at se en generation af medarbejdere, som stiller meget konkrete modkrav til både ledere og arbejdsplads.
Signalet om quiet quitting kan også forstås som en mere spontan og selvorganiseret organisering gjort mulig af sociale medier, som i stigende grad kan komme til at erstatte tidligere tiders formelle organisering gennem fagforeninger.
Perspektiv / Farvel til det sociale pres
Efter nogle års snak om FOMO (Fear Of Missing Out eller "frygten for at gå glip af noget") ser vi nu nye signaler blandt unge, som peger i retning af JOMO (Joy Of Missing Out eller "glæden ved at gå glip af noget"). Hjemmet vinder frem som et kærkomment tilflugtssted væk fra udbrændthed, sociale arrangementer på arbejdet og omverdenens foranderlighed og kompleksitet. Gennem relaterbart brugergenereret indhold på platforme som TikTok ændres fortællingen om hjemmemennesket fra at handle om påtvungen ensomhed til at være et spørgsmål om selvvalgt isolation. Vi er ved at redefinerede forståelsen af det introverte menneske, og det får en indflydelse på, hvordan vi vil indrette fremtidens arbejdspladser.
De unge kommer til at tage en mere kritisk tilgang til arbejdspladsens forventning om at involvere sig socialt både indenfor og udenfor arbejdstid. Det vil være sandsynligt, at det bliver en naturlig forventning, at man som medarbejder frit kan til- og fravælge sociale begivenheder uden at det bør have indflydelse på vurderingen af ens arbejdsindsats.
