Tone Rasmussen, IOT-konsulent hos Sweco
Få hjælp til den administrative overgang fra at være studerende til at være ny i job. Søg hjælp hos HR eller kollegaer. Ved at få styr på lavpraktiske ting, som fx sin lønseddel, kan man bedre fokusere på at være ny i sit nye arbejde, da det i sig selv kræver meget energi.
Jonas Røgeskov, Account Executive hos ChurchDesk
Vær kreativ med din faglighed. Måske kan du bidrage med meget mere end du selv lige havde regnet med. Du skal ikke være bange for at byde ind med synspunkter, som umiddelbart ligger uden for din faglighed.
Sylvester Fogedgaard Jønsson, Museumsvært på Nationalmuseet
Det er okay, hvis det føles svært at overgå fra at være studerende til at varetage et fuldtidsjob. Tal om det med din omgangskreds og stol på, at det nok skal blive lettere.
Andrea Laurenborg, Project Manager hos Plesner
Husk at stå op for dig selv. Det kan være svært som nyuddannet at stille krav til sin arbejdsgiver og komme med forslag til, hvordan man kan udvikle sine kompetencer. Du rykker dig dog både fagligt og personligt ved at gøre det.
Fordele for dig, som medlem af Akademikernes A-kasse
Akademikernes A-kasse er den billigste a-kasse for akademikere. For 467 kr. om måneden får du økonomisk tryghed, hvis du bliver ledig, og en sparringspartner i alle arbejdslivets overgange.
Udover at sikre dig ret til dagpenge, giver et medlemskab hos Akademikernes A-kasse dig en masse fordele, der kan hjælpe dig i de overgange, du møder i løbet af dit arbejdsliv.
Medlemstilbud
Bliv klogere på arbejdslivet og dig selv med vores inspirerende events. Få styrket dine kompetencer med vores online kurser i fx Indesign og Excel og benyt dig af vores mange andre digitale medlemstilbud, vi har sammensat for at skabe de bedste rammer for dig, uanset hvor du befinder dig i dit arbejdsliv.
Hvis du går rundt med en iværksætter i maven, har du mulighed for at deltage i vores iværksætter-tilbud. Gennem dette tilbud har vores medlemmer fået hjælp til at skabe over 1.300 virksomheder, hvilket gør det til et af de største iværksætterprogrammer i Danmark.
Få overblik over alle medlemstilbud hos Akademikernes A-kasse her
Er du studiemedlem og snart færdiguddannet?
Er du studiemedlem og bliver du snart færdig med din uddannelse, skal du huske at skifte medlemsstatus fra studerende til nyuddannet senest 14 dage efter din sidste eksamen. Det gælder også, selvom du har et job på hånden eller bliver bachelor og fortsætter på en overbygning.
Du kan læse mere om hvad du konkret skal gøre, hvis du snart bliver færdiguddannet her