Kender du mikrohandlinger? De kan blive afgørende for dit arbejdsliv i fremtiden

Forestil dig, at du modtager en mail fra en tidligere kollega, der spørger dig, om du kan hjælpe ham eller hende med at få adgang til dit netværk. Du har ellers ikke hørt fra vedkommende, der nu er blevet ledig, i flere år. Så hvad gør du?

Erhvervscoach og direktør i konsulent- og kursusvirksomheden Netværks Akademiet, Susie Lynge, mener ikke, at en fælles fortid altid er nok til, at man uden videre kan række ud og bede om en stor tjeneste.  

"Man er nødt til at overveje, om relationen kan bære det, man nu beder om. Har man fyldt på relationen undervejs, eller rækker man først ud, når man har brug for noget? Jeg synes ikke, man kan forvente, at man kan trække på en konto i minus," siger hun.

Hun råder derfor til, at man plejer sit netværk, længe før man får brug for det. Og det er her, de såkaldte mikrohandlinger kommer ind i billedet.

"Jeg møder mange, der netværker på bagkant og ikke tænker over de små handlinger, som opbygger tillid og får os til at huske hinanden og ville hinanden det gode. Man kan se mikrohandlinger som en relationel konto, hvor man løbende har sat kapital ind og senere kan trække på den. En slags forsikring, hvis man bliver ledig," siger Susie Lynge.

Et nyt arbejdsliv  

Mikrohandlinger kan dog være mere og andet end at huske at spørge, om chefen eller kollegaerne har haft en god weekend. Det kan også være at dele noget viden på et møde, selvom ingen har spurgt. Eller om at følge op på det, andre fortæller.

Har en kollega for eksempel fortalt om en tale, der skal holdes, kan et opfølgende spørgsmål om, hvordan det gik, være nok til at holde relationen ved lige.
Ifølge Susie Lynge er det netop summen af de små handlinger, der over tid er med til at opbygge tillid og relationer.

"Som mennesker er vi hele tiden på udkig efter trygge relationer, hvor vi kan regne med hinanden og være os selv. Derfor betyder det noget, om vi husker de små ting i hverdagen," siger hun.

På spørgsmålet om, hvorvidt mikrohandlinger er et nyt fænomen, svarer erhvervscoachen, at de altid har været der, men at arbejdslivet har ændret sig.

"Vi arbejder mere hybridt og på tværs af geografi og fagligheder. Der er kommet en travlhed og et fokus på effektivitet. Det betyder, at der ikke er så meget tid til de uformelle samtaler, hvor man får spurgt ind til, hvad der egentlig rører sig. Derfor har de små handlinger en særlig betydning nu og ikke mindst fremover," siger Susie Lynge.

Grøn, gul og rød zone

Men hvordan undgår man så, at mikrohandlingerne kommer til at føles kunstige? Ifølge Susie Lynge handler det om at finde balancen mellem at gøre det, der falder én naturligt og at turde gøre noget, der er uvant. Hun arbejder derfor med tre netværkszoner, der kan hjælpe med at mærke, hvor man befinder sig.

Den grønne zone er de situationer, hvor man gør noget socialt, der virker positivt uden at tænke nærmere over det. Det kan for eksempel være at falde i snak med andre omkring en fælles interesse. Her handler det om at lægge mærke til, hvad der allerede fungerer godt, og gøre mere af det.

Den gule zone er der, hvor man bevæger sig lidt uden for det vante. Det kan være at spise frokost med en kollega fra en anden afdeling eller kontakte en person, man ikke har talt med længe. Her udfordrer man sig selv og udvider sit netværk.

Den røde zone er derimod dér, hvor det kan føles akavet og ubehageligt. Det kan for eksempel være at befinde sig til en reception og føle, at man skal gå rundt og tale med en masse mennesker, man ikke kender.

"Sommetider kan den gule zone godt føles som den røde zone. Det var måske ubehageligt første gang, men anden og tredje gang var det nemmere, fordi man gradvist bliver mere tryg ved at bevæge sig uden for det vante. Så det handler meget om at skrue på sit mod," siger hun.

Mikrohandlinger som ledig

Og selvom det er ubehageligt at befinde sig i rød zone, kan mikrohandlinger blandt fremmede være noget, man får brug for senere hen.

"Jeg har mødt en del dygtige mennesker, der er blevet fyret på grund af en organisationsændring. De har ofte været rigtig dygtige til at netværke internt i afdelingen, men har glemt andre kollegaer fra andre afdelinger. Og så er det svært at få hjælp, hvis alle andre også er røget. Derfor er det vigtigt at gøre begge dele," siger Susie Lynge.

Hun understreger dog, at mikrohandlinger ikke kun er for dem, der er i arbejde. Hvis man har glemt mikrohandlingerne, da man var i arbejde, skal man ikke fortvivle:

"Så må man begynde i det små og finde frem til, hvordan man kan gøre en forskel for det netværk, man allerede har," siger Susie Lynge.

Det kan være at dele sin viden eller sætte to mennesker fra sit netværk i forbindelse med hinanden.

"Der er mange, man kan hjælpe, uden man partout skal have noget igen," siger hun.