Akademikere på jobjagt vil gerne have højere løn. Men der er noget, de hellere vil have

Mere i løn og gode kollegaer er vigtigt. Men vigtigst af alt er fleksibilitet.

Det viser årets Kandidatanalyse fra Konsulenthuset Ballisager, der for nylig er udgivet. Mere nøjagtigt svarer 43 procent, at fleksibilitet på en arbejdsplads vigtigt, når de ser sig om efter et nyt job, mens kun 38 procent svarer, at løn har højeste prioritet, og 34 procent vægter gode kollegaer højt.

Tilsvarende viser en ny undersøgelse fra Akademikernes A-kasse blandt 5001 akademikere, at 39 procent af akademikerne overvejer et jobskifte på grund af et ønske om bedre balance mellem arbejde og fritid.

Karriererådgiver i Akademikernes A-kasse Jacob Schandorff Christiansen genkender tendensen:

"Fleksibilitet er et afgørende element, når akademikere skal skifte job. Det handler både om muligheden for at arbejde hjemmefra og om ikke at være bundet til et job med et fast antal timer om dagen, så man kan få det til at hænge sammen på hjemmefronten," siger han.

Det samme oplever de i IDA (Ingeniørforeningen):

"Vi møder mange, som decideret lader antallet af hjemmearbejdsdage være afgørende for, hvilket job de vælger, og så ser vi en større gruppe, for hvem det er vigtigt, men som endnu ikke har handlet på det," siger arbejdslivskonsulent i IDA Morten Esmann.

Nutidens store fight

Undersøgelsen fra Akademikernes A-kasse viser desuden, at 75 procent af de akademikere, der overvejer et job med mindre ansvar, færre opgaver eller nedsat arbejdstid, peger på ønsket om mere tid til privatlivet som den vigtigste årsag. 

Ifølge bestyrelsesformand i Konsulenthuset ballisager, Morten Ballisager, handler det ikke kun om at få hjemmefronten til at fungere bedre, men også om tillid mellem leder og ansatte:

"Hvis ikke akademikerne har fleksibilitet, kan de føle sig talt ned til. Det kan blive et symbol på manglende tillid. Derfor vokser betydningen af det," siger han.

Debatten om det fleksible arbejdsliv er ikke ny. Og inden for det seneste år er den igen blusset op, når større virksomheder herhjemme og i udlandet har valgt at rulle hjemmearbejdsdage tilbage eller stiller krav om, at medarbejderne må nøjes med en enkelt arbejdsdag hjemme om ugen.

Læs også: Kampen om kontoret – hvad sker der, hvis hjemmearbejdet rulles tilbage? 

Morten Ballisager kalder det for ’nutidens store fight’:

"Jeg forstår fuldt ud værdien af fleksibilitet for dem, der har hjemmeboende børn og skal have et familieliv til at hænge sammen. Men det koster noget på sammenholdet på arbejdspladsen, og det kan være svært for mange virksomheder at navigere i," siger han.

Det dilemma genkender Christine Ipsen, professor og forsker i hjemmearbejde ved DTU. Hun er netop i færd med at analysere data, som endnu ikke er publiceret. De viser blandt andet, at omkring en fjerdedel af dem, der har mulighed for at arbejde hjemmefra, foretrækker at komme på kontoret.

"Fleksibiliteten kan komme med en pris for dem, der savner kollegerne, eller som har opgaver, der ikke så let kan flyttes. Derfor handler det også om for lederen at finde en balance mellem at opretholde samarbejdet og det kollegiale fællesskab, for eksempel ved at skabe nogle politikker for tilgængelighed og obligatoriske mødedage," siger hun.

Fremtidens arbejdsliv

I analysen fra ballisager fremgår det desuden, at ønsket om fleksibilitet er steget fra 29 procent i 2019 til 35 procent i 2026 som noget af det vigtigste i et nyt job. Årsagen er, ifølge karriererådgiveren Morten Esmann, at vi under coronapandemien erfarede, at hjemmearbejde sagtens kan lade sig gøre:

"Vi har fundet ud af, at vi godt kan levere en høj kvalitet, selvom vi ikke befinder os på kontoret på et bestemt tidspunkt. Og hvis vi så oplever, at den fleksibilitet bliver taget fra os, så reagerer vi typisk ved at sige op eller overveje at gøre det. Jo højere uddannet man er, desto højere forventninger har man også til at være selvledende," siger han.

Noget tyder da også på, at det fleksible arbejdsliv er kommet for at blive. Det kommer blandt andet til udtryk i det nye regeringsgrundlag, hvor fremgår, at den nye regering ønsker at styrke mulighederne for, at vi danskere i perioder af livet kan arbejde mindre - blandt andet for at nedbringe stress og sygefravær samt styrke arbejdsmiljøet.

"Det er positivt, men også overraskende, da den politiske debat tidligere langt hen ad vejen har gået på, at vi skal arbejde mere og være mere til rådighed," siger Jacob Schandorff Christiansen.

Han understreger, at man som lønmodtager skal huske på, at fleksibilitet går begge veje.

"Fleksibilitet betyder som udgangspunkt, at man som arbejdstager også skal være fleksibel. Derfor er det en god ide, at man i samarbejde med sin arbejdsgiver får rammesat, hvad fleksibiliteten konkret indebærer. Betyder det for eksempel, at man skal være til rådighed i spidsbelastningsperioder, og at det er mere tid, end man reelt havde håbet på?" siger karriererådgiveren.

Ny ledelsesopgave

Christine Ipsen mener også, at det fleksible arbejdsliv er noget, vi vil se mere af i fremtiden. Hun er netop hjemvendt fra en konference i Finland, 'European Academy of Occupational Health Psychology', der havde psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen på programmet.

"Der er en accepteret forståelse af, at det er en del af det nye arbejdsliv og noget, som mange ønsker i hele verden. Det gælder i hvert fald for de forskere og praktikere fra 64 lande, som deltog, Man er meget optaget af, hvad det er for nogle erfaringer, vi gør os med den nye arbejdsform," siger Christine Ipsen.

Hun forklarer, at en af de helt store udfordringer ved det fleksible arbejdsliv er, at mange ledere ikke har erfaring med det, fordi fleksibilitet først for alvor blev et krav i 2020 under coronaepidemien:

"Der ligger derfor en klar opgave i at forstå og uddanne ledere i den hybride ledelsesform. Det vil sige, hvordan man organiserer arbejdet, planlægger det, og hvor meget selvledelse man kan og skal give plads til. Vi er stadig i en eksperimenterende fase i disse år," siger Christine Ipsen.

Hun peger samtidig på, at vi endnu ikke ved, hvilke langsigtede konsekvenser det fleksible arbejdsliv kan få.

"Vi kan se, at det især er kvinder med børn, der ønsker fleksibilitet, men vi ved ikke, hvad det kommer til at betyde for deres pension, livsløn og muligheder for at blive forfremmet," siger Christine Ipsen.