Af Heidi Nielsen
I Novo Nordisk blev en pauseøvelse med træningselastikker indført for at forebygge smerter hos medarbejderne ved computerarbejde. Som du nok kan forestille dig, kan det se lidt fjollet ud, når voksne mennesker i slips og jakkesæt, blazere og pumps står og trækker i elastikker. Men netop det fjollede gjorde en forskel. For mens de stod der sammen, kom latteren.
Den slags øjeblikke bliver vigtigere i fremtidens arbejdsliv. Det fortæller forfatter og ledelsesrådgiver Christian Ørsted. Humor opstår nemlig ikke kun, når nogen fortæller en velplaceret joke. Humor opstår også, når mennesker deler en situation.
"Humor handler ikke bare om selv at sige noget sjovt og smile, men om at opleve forbindelse med andre og have en fælles fornemmelse af det, der sker mellem mennesker," siger Christian Ørsted.
Rundt om på danske arbejdspladser er der lige nu en gryende fornemmelse af, at effektivitet alene ikke kan bære fællesskabet, og at latteren faktisk kan være en del af løsningen.
"Nogle ledere har allerede opdaget, hvad det kan, når vi ikke er selvhøjtidelige, tager gas på hinanden og kan se det morsomme i noget, der ikke helt lykkedes," skrev han.
Humor fremmer engagement
At humor er blevet en faktor, ser man også i Konsulenthuset Ballisagers kandidatanalyse fra sidste år. Her pegede de adspurgte på humor som det næstvigtigste for engagement på arbejdspladsen - kun overgået af oplevelsen af, at kolleger hjælper hinanden.
"Humor er en svær størrelse - det kan ikke rigtig tvinges frem, selvom der vist stadig er lattercoaches, der kan få smør på brødet. Men jeg tror, at man skal forstå, at humor gror godt nedefra i organisationer, hvor lederne har sluppet selvhøjtideligheden en smule. Alvorlighed kan virke begrænsende for virkelyst. Det sænker risikovilligheden. Humor gør det modsatte," skriver Morten Ballisager.
Og det er Novo Nordisk ifølge Christian Ørsted et godt eksempel på, fordi det viser, hvad humor på arbejdspladsen egentlig udspringer af.
"Det kræver timing og at noget velkendt får et uventet twist. Når det lykkes, demonstrerer man både varme og relationskompetence. Humor er en af de måder, vi kan vise varme på," siger han.
Ørsted henviser til forskningen indenfor såkaldt interpersonal circumplex, der viser, at den måde, vi vurderer relationer til andre mennesker, er ved at kigge på, om det er rart at være sammen med dem. Og derudover, om de er dygtige og kompetente og i stand til at varetage det, man skal løse sammen.
"Dem, der formår begge dele, kan vi rigtig godt lide at arbejde sammen med. De får opgaverne løst, og vi har samtidig følelsen af, at de bakker os op. Humor kan signalere netop den kombination," siger han.
Et tveægget sværd
Christian Ørsted er kendt for sit arbejde inden for psykologisk tryghed på arbejdspladsen, som han har skrevet flere bøger og holdt foredrag om.
"Hvis vi ikke behandler hinanden godt, får vi ikke adgang til folks tanker og kompetencer. Fejl, tvivl og bekymringer skal kunne siges højt, ellers lukker folk ned. Det handler ikke om lave krav. Tværtimod. Når kravene er høje, er det endnu vigtigere, at vi har adgang til hinanden," siger han og uddyber, hvorfor det har relevans i denne sammenhæng:
"Derfor skal vi ikke kun kigge på den enkelte, men på kulturen. Passer den til de mennesker, der er der? Kan de være sig selv og tale om tingene? Her hjælper humor også. Hvis jeg kan lave en joke med en fejl, jeg har lavet, bliver det lettere at tale om den," siger han.
I kommentarsporet på LinkedIn-opslaget er der bred opbakning til tanken om mere humor i arbejdslivet. Flere peger dog på, at humor kan være meget forskellig fra menneske til menneske og derfor let kan misforstås.
Når vi griner med hinanden, viser vi imødekommenhed og ligeværd, men hvis humor bliver et mål i sig selv, kan den miste sin varme.
Forfatter og ledelsesrådgiver Christian Ørsted
Det, der opleves som befriende og inkluderende for én, kan for en anden virke grænseoverskridende eller ekskluderende. Derfor, lyder det, kræver humor både omtanke, situationsfornemmelse og respekt for forskellige kulturer og personligheder.
"Når vi griner med hinanden, viser vi imødekommenhed og ligeværd, men hvis humor bliver et mål i sig selv, kan den miste sin varme. Vi ser det i krænkelsessager og i værkstedshumor, hvor man taler dårligt om nogen, der ikke er til stede," siger Christian Ørsted og henviser igen til forskningen:
"Mille Mortensen, der er forsker ved Københavns Universitet med speciale i organisationskultur, har undersøgt humor blandt hospitalslæger. Hendes forskning viser, at sarkastisk og sort humor kan underminere samarbejdet og fungere som et skjold, der skjuler usikkerhed, så man ikke beder om hjælp eller indrømmer fejl. Derfor virker humor kun, når vi passer på hinandens værdighed," understreger han.
Ørsted mener desuden, det er en lederens opgave at udstikke klare rammer for, hvad man kan tillade sig på den konkrete arbejdsplads samt at følge op på dem. Og på spørgsmålet om, hvorvidt humor så fortsat vil score højt blandt akademikere på engagementsskalaen i de kommende år, svarer han:
"Jo mere komplekst arbejdet bliver, desto vigtigere bliver en kultur med varme. Vi skal arbejde tværfagligt og på tværs af hierarkier, og så har vi brug for noget andet end ren faglighed for at skabe samarbejde og stærkere relationer," siger Christian Ørsted.
