Gå videre til hovedindhold

Hvis bekymringen for fyring rammer: Sådan får du styr på tankerne

Med store fyringsrunder og snak om AI, der overtager job, kan tankerne om selv at miste jobbet, løbe af med os. Frygten for fyring er en af de bekymringer, der kan fylde meget i arbejdslivet, men den kan vendes til noget, der er mere positivt.

8. juni 2026

Af Morten Bjerregaard

En usædvanligt stille chef. Rygter om omstruktureringer. En branchehistorie om nedskæringer.

For mange medarbejdere skal der ikke meget mere til, før tanken melder sig: Er jeg den næste?

Frygten for at blive fyret er en af de bekymringer, der kan fylde meget i arbejdslivet. Til trods for at ledigheden er lav og samfundsøkonomien er sund, kan følelsen snige sig ind og påvirke ens trivsel og arbejdsglæde.
Ifølge Tobias Devilli, der er markedschef og senior advisor i HR-virksomheden AS3 Transition, opstår frygten ofte i et tomrum.

"Frygten får typisk næring i vakuummet mellem det, vi ved, og det, vi ikke ved. Når der mangler information, begynder hjernen selv at udfylde hullerne. Og så kan fantasien hurtigt løbe af med os." 
I sit arbejde, hvor han rådgiver, coacher og underviser i forandringsprocesser, møder han jævnligt folk, der går med en nagende bekymring for at miste deres job.

Når små signaler får stor betydning

Ifølge Tobias Devilli viser frygten sig ofte på tre niveauer: I tanker, følelser og adfærd.

Mange går alene med bekymringerne alt for længe, selv om der faktisk findes steder, hvor man kan få sparring.

Christina Kanstrup, erhvervspsykolog

På tankeplanet begynder nogle at overfortolke små signaler i hverdagen. En mail fra lederen, et blik på gangen eller en ændring i tonefaldet kan pludselig føles som tegn på, at noget er galt.

"Man begynder at scanne efter faresignaler. Mange får tanken: ‘Jeg er nok den næste, der ryger,’" siger Tobias Devilli.

Følelsesmæssigt kan det føre til uro, irritabilitet eller lavere selvværd. Særligt hvis man samtidig begynder at forestille sig, hvordan en fyring vil påvirke for eksempel ens økonomi og identitet.

Frygten kan også få betydning for ens adfærd, fortæller Tobias Devilli:

"Nogle reagerer ved at arbejde endnu hårdere for at bevise deres værdi. Andre mister motivationen eller trækker sig mere fra fællesskabet på arbejdspladsen. Søvnproblemer og tankemylder er også almindelige reaktioner."

En frygt mange går med

Christina Kanstrup møder også ofte medarbejdere, der frygter at blive fyret.

Hun har arbejdet som erhvervspsykolog i næsten 30 år og rådgiver i dag både ledere og medarbejdere om

vanskelige situationer i arbejdslivet.
"Omkring 30 til 40 procent af dem, jeg taler med, går i en periode og frygter at miste deres job," siger hun.

Det er ikke godt, når frygten får grobund til at sprede sig, for når flere medarbejdere går rundt med de samme bekymringer, kan det ændre dynamikken i organisationen.

Det kan ifølge Christina Kanstrup skabe utryghed og have negative konsekvenser for arbejdsmiljøet, fordi folk bruger energi på bekymringer i stedet for at arbejde.

Nogle oplever faktisk, at det bliver et wake-up-call, hvor de begynder at tage mere aktivt stilling til, hvad de vil med deres arbejdsliv.

Tobias Devilli, markedschef og senior advisor i AS3 Transition

Også relationerne mellem kolleger kan blive påvirket.

"Nogle kan blive mere mistroiske over for hinanden, mens der for andre ofte opstår en konfliktskyhed. Man undgår at tage ting op eller spørge ind til hinanden, fordi man er bange for at stikke hovedet frem."

Naturlig reaktion

Selvom frygten kan være ubehagelig, understreger Christina Kanstrup, at reaktionen i sig selv er helt normal.

"Inden for psykologien siger man, at det er normalt at reagere unormalt på en unormal situation. Bare det at vide, at ens reaktion er naturlig, kan faktisk være en lettelse for mange."

Men hvis usikkerheden fortsætter i længere tid, kan den begynde at slide.

"De fleste mennesker kan godt holde til den slags pres i en periode. Men hvis man går med uvisheden i måske tre til seks måneder, begynder det for alvor at påvirke én," siger Christina Kanstrup.

Derfor anbefaler hun, at man ikke går alene med bekymringerne. Om det er en partner, en betroet kollega, sin fagforening eller a-kasse, man henvender sig til, er underordnet. Bare man får luftet sine tanker og bekymringer.

"Mange går alene med bekymringerne alt for længe, selv om der faktisk findes steder, hvor man kan få sparring," siger Christina Kanstrup.

En smule usikkerhed kan være en drivkraft

Selvom frygten for fyring kan være belastende, peger Tobias Devilli på, at en vis grad af usikkerhed også kan have en konstruktiv side.

"Hvis man føler sig helt sikker i sin position i mange år, kan der opstå stagnation. En smule konstruktiv usikkerhed kan faktisk skubbe til udvikling og læring," siger han og uddyber:

"Nogle oplever faktisk, at det bliver et wake-up-call, hvor de begynder at tage mere aktivt stilling til, hvad de vil med deres arbejdsliv."

Det bedste råd til, hvordan man kan slippe af med frygten for en fyring, er at acceptere en grundlæggende præmis: At de fleste på et tidspunkt vil opleve at blive fyret eller en større omrokering.

"Vi plejer at sige, at det ikke er et spørgsmål om hvis, men hvornår. Arbejdsmarkedet er blevet så omskifteligt, at de fleste på et tidspunkt skal omstille sig. Den erkendelse kan faktisk give noget ro," lyder det fra Tobias Devilli.

Ekspertens råd til at håndtere frygten for fyring

1. Adskil fakta og fantasi

Lav to kolonner: én med det, du ved, og én med det, du gætter på. Mange opdager, at en stor del af bekymringerne bygger på antagelser. Ved at skelne mellem fakta og forestillinger kan du dæmpe dramatikken.

2. Arbejd aktivt med din markedsværdi

Opdater dit CV og din LinkedIn-profil, og få sat ord på dine kompetencer og resultater. Jo tydeligere du er på din værdi på arbejdsmarkedet, desto bedre står du.

3. Tal med din leder

Usikkerhed trives i tavshed. En åben dialog med din leder om forventninger og prioriteringer kan give et mere realistisk billede af situationen.

4. Udvid din identitet

Se dig selv gennem dine kompetencer frem for din jobtitel. Og husk, at din identitet ikke kun ligger i dit arbejde.

Kilde: Tobias Devilli, markedschef hos AS3 Transition

 

Artikler i Akademikerliv, til dig, der er i job

Hvis bekymringen for fyring rammer: Sådan får du styr på tankerne

Ny undersøgelse: Disse faktorer får akademikere til at skifte job

Bestyrelsesarbejde for begyndere: Sådan kommer du godt i gang

For Birgitte Faaborg er efteruddannelse en topprioritet: 'Jeg vil gerne holde mig i gang'

Ny undersøgelse: Over halvdelen af akademikere kommer i job via opslåede stillinger

Kampen om kontoret – hvad sker der, hvis hjemmearbejdet rulles tilbage?

Tilbage fra sygemelding – sådan tager arbejdspladsen bedst imod

Svend Brinkmanns arbejdsliv er styret af nysgerrighed på livets store spørgsmål

May Lifschitz: "Jeg vil slå et slag for at have samme muligheder som andre"

Sådan får du mest muligt ud af din LinkedIn-profil

LinkedIn har mistet sin faglige sjæl: "Det er blevet et følelsescirkus"

Det moderne arbejdsliv kan være en rodebutik – sådan finder du vej

Christian Groes: "Vores indre demokratiske dyr er vækket"

Fra Danmark og ud i verden: Mød tre akademikere, der arbejder i udlandet

Rastløsheden er tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks følgesvend

Et stærkt kollegaskab kan gribe os, når krisen rammer på arbejdspladsen

Mette Grith Stage: "Jeg ved, jeg kan fremstå kold og kynisk"

Digitale nomader vil tilpasse arbejdet til livet, ikke omvendt

Danske akademikere lever på farten – og arbejder fra hele verden

Løn og gode kolleger driver ofte valg af nyt job – akademikere adskiller sig dog på et punkt