Unge vil belønnes for ekstra arbejde, og flere oplever 'ghosting' i jobsøgningen: Her er fem markante tendenser i danskernes arbejdsliv

Der er spottet flere nye strømninger i dansk arbejdsliv, hvis man dykker ned i den nyligt offentliggjorte Kandidatanalyse fra Konsulenthuset ballisager foretaget blandt 2.000 repræsentativt udvalgte danskere.  

Akademikerliv har bedt Morten Ballisager, bestyrelsesformand hos ballisager og manden bag analysen, om at udlægge resultaterne. Han fremhæver fem nye tendenser, der særligt er værd at lægge mærke til. Særligt to ting har fået ham til at spærre øjnene op: Dels, at unge ikke vil blive længere tid på arbejdet, hvis chefen beder om det, og dels at flere oplever ikke at få svar på deres jobansøgning.

"Jeg ved ikke, om det er en god eller dårlig udvikling. Til gengæld er det en kedelig tendens, når flere oplever, at de ikke får svar på deres jobansøgning," siger Morten Ballisager.

Sidste års analyse viste, at flere oplevede stress. Den tendens fortsætter ind i 2026. Af tallene fremgår det, at det ikke bunder i travlhed, men andre faktorer. Tilsammen noget der gør, at den stigende kurve ikke er blevet knækket. 

I analysen er der desuden ros til de danske ledere, og især de akademiske ledere gør det til en god oplevelse at gå på arbejde. Endelig kalder Morten Ballisager det for 'nutidens store kamp på arbejdsmarkedet', når vi taler om, hvorvidt antallet af hjemmearbejdsdage skal op eller ned.  

Her kan du dykke ned i de fem tendenser, der former danskernes arbejdsliv lige nu.

Stress er en voksende udfordring - men ikke fordi vi har travlt

Igen i år er antallet af lønmodtagere, der føler sig stressede, stigende. Mere præcist 17 procent. Men ifølge analysen handler mistrivslen ikke længere primært om travlhed. De største årsager er i stedet manglende faglig udvikling og problemer i relationen til arbejdsopgaverne og ledelsen.

30 procent svarer, at de ikke udvikler sig fagligt, mens 30 procent peger på samarbejdet med deres leder som store udfordringer. 29 procent oplever, at deres arbejdsopgaver ikke passer til dem, og 20 procent nævner dårlig work-life balance. Kun 17 procent svarer, at de har for travlt.

"Vi skal selvfølgelig tage alvorligt, at stress er en voksende udfordring. Men analysen viser også, at vi måske skal flytte os lidt fra den traditionelle forklaring om, at stress primært handler om KPI-regimer og alt det, vi skal nå. Det ser faktisk ikke ud til at være den vigtigste årsag længere," siger Morten Ballisager, der peger på, at fire ud af fem trives på jobbet.

"Jeg tror faktisk, at en del stress i dag handler om noget inde i os selv. Det kan være svært at sige højt, fordi det hurtigt kan lyde, som om man placerer ansvaret hos den enkelte. Men det er ikke det jeg mener," siger han og uddyber:  

"Mange går rundt med meget høje forventninger til sig selv, som kan blive undergravende for den mentale tilstand. Det kan være forventninger om altid at levere høj kvalitet, leve op til bestemte værdier eller fremstå succesfuld. Når vi føler, at vi ikke lever op til det billede, opstår der en ubalance, som kan føre til stress," siger Morten Ballisager.

Han understreger, at virksomhederne selvfølgelig også har et ansvar.

"Mange arbejdspladser nyder godt af medarbejdere, der er ekstremt loyale og møder syge på arbejde for at nå det hele. Derfor er virksomhederne nødt til at spille en mere aktiv rolle i forhold til de meget pligtopfyldende medarbejdere, som ofte tumler alene med presset. De kan ikke nødvendigvis selv sætte grænser og har brug for hjælp til det," siger Morten Ballisager. 

Unge vil belønnes for at arbejde ekstra 

Hvis en virksomhed har brug for, at de ansatte arbejder ekstra i en periode, er der stor forskel på villigheden til det blandt generationerne. Kun 30 procent blandt de 18-34-årige svarer, at de vil hjælpe arbejdspladsen ekstra 'uden betingelser', mens det samme gælder for 50 procent af de 50+-årige. Til gengæld hjælper 56 procent af de unge gerne, hvis de bliver belønnet ordentligt for det.

"Jeg er meget varsom med rene generationsforklaringer. Men man kan godt få en fornemmelse af, at de unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet nu, gør lidt op med den måde, tidligere generationer er gået på arbejde på. De har set, hvor mange der er blevet stressede og syge af arbejdslivet, og tænker måske, at sådan et arbejdsliv ønsker de ikke," siger Morten Ballisager.  

Han mener, at de unge er bedre til at sætte grænser, end hans egen generation har været: 

"Vi andre kan godt gå og himle lidt med øjnene over, at de går til tiden, selvom der stadig ligger opgaver. Men de unge siger, at de er nødt til at passe på sig selv. På den måde bliver det næsten en moralsk kamp på arbejdspladserne, hvor begge parter egentlig synes, de har ret. Men det kan også være, at det giver dem et sundere arbejdsliv," siger han. 

Morten Ballisager mener dog, det er for tidligt at sige, om det er en god eller dårlig udvikling. 

"Hvis det er udtryk for, at man bare tænker på sig selv og glemmer fællesskabet, så er det ikke godt. Hvis man for eksempel holder fast i at gå til tiden, men ikke længere spørger kollegaen, om man skal hjælpe, så bliver det mere egoisme end sunde grænser. Men det er nok for tidligt at konkludere noget endegyldigt. Udviklingen kan sagtens vise sig at gå i flere retninger," siger han.

Flere får ikke svar på deres jobansøgning 

En kedelig tendens har sneget sig ind i dette års kandidatanalyse. Næsten halvdelen, 47 procent, svarer at de har prøvet ikke at få svar på en jobansøgning til et opslået job. Det er især de unge, der oplever det. Blandt de 18-34-årige er tallet hele 64 procent.

"Jeg bliver lidt stødt over de tal. Det virker enormt arrogant over for mennesker, der sidder i en sårbar situation og har brugt tid og energi på en ansøgning," siger Morten Ballisager og fortsætter:

"Det kan selvfølgelig være, at nogle unge søger bredere eller mindre målrettet. Men jeg synes stadig, det er en basal del af ordentlig opførsel at give folk et svar. Virksomheder taler meget om værdier, kultur og respekt, men de værdier bør også gælde, når det kommer til behandlingen af de mennesker, der søger job hos dem," siger han.

Hjemmearbejde er et dilemma

Dem, der ikke arbejder hjemme, har et større kollegialt sammenhold end dem, der gør - dog ikke med store procentuelle forskelle. Mere konkret oplever 70 procent af dem, der ikke arbejder hjemmefra, et stærkt kollegialt sammenhold.

Blandt dem, der arbejder hjemme en til to dage om ugen, er tallet 68 procent, mens det falder til 62 procent blandt dem, der arbejder hjemme tre eller flere dage om ugen.

"Jeg kalder det lidt nutidens store kamp på arbejdsmarkedet. På den ene side har vi ønsket om fleksibilitet og hjemmearbejde, og på den anden side ser vi nogle tegn på, at det kan koste på sammenhængskraften.

Analysen bekræfter, at dem, der ikke arbejder hjemmefra, oplever et stærkere kollegialt sammenhold end dem, der arbejder meget hjemmefra," siger Morten Ballisager.

Han mener, det er vigtigt at forstå, at diskussionen om hjemmearbejde ikke bare handler om, at arbejdspladser eller ledere vil spænde ben for medarbejderne.

"Der ligger også et hensyn til det kollegiale fællesskab og den måde, vi støtter hinanden på i hverdagen. Når man er mindre sammen fysisk, bliver noget af det relationelle udfordret," siger han og tilføjer:

"Samtidig forstår jeg fuldstændig værdien af hjemmearbejde. For mange mennesker er det dét, der får hverdagen til at hænge sammen med børn, madlavning, træning og et liv, der allerede kører i højt tempo. Derfor er det også et ægte dilemma for virksomhederne."  

Ros til chefen  

De fleste har sikkert brokket sig over deres chef på et tidspunkt i løbet af deres arbejdsliv. Men i dette års kandidatanalyse er der ikke så meget at klage over. Hele 70 procent af medarbejderne med mandlige ledere vurderer deres leder som 'rimelig dygtig' eller 'meget dygtig', mens tallet for kvindelige ledere er 69 procent.

Samtidig viser analysen, at medarbejdere med ledere i alderen 35-50 år har den højeste trivsel, og at medarbejdere med kvindelige ledere generelt oplever arbejdspladsen som mere fleksibel. 
Danske ledere er aldrig før blevet evalueret så positivt af medarbejderne som nu, fortæller Morten Ballisager:

"Jeg ved godt, at det altid er populært at give 'røvhulslederen' en tur, og de findes selvfølgelig også. Men data fortæller en mere positiv historie end den, man nogle gange får indtryk af i debatten. Der er mange ledere, som lykkes med at skabe arbejdspladser, hvor medarbejderne er glade for at gå på arbejde. Det betyder ikke, at alle ledere er gode, men mange er," siger han.

Han mener derfor også, at vi er nødt til at huske på, at det ikke altid er chefens skyld, hvis vi er trætte af vores arbejde:

"Hvis man sidder med den samme opgave på fjerde år og oplever den som drænende, så kan det også være, man selv er nødt til at undersøge, om der skal ske noget nyt. For mig er det en påmindelse om, at man ikke altid kun kan skubbe skylden over på ledelsen eller arbejdspladsen. Nogle gange er man også selv nødt til at handle," siger Morten Ballisager.

Undersøgelsen viser desuden, at de dygtigste ledere er de akademiske ledere.

"Noget af forklaringen kan være, at akademikere ofte er trænet i at være nysgerrige. Det ligger næsten i deres DNA hele tiden at spørge, om det nu kan passe i stedet for bare at låse sig fast på én bestemt konklusion. Mange medarbejdere vil gerne mødes af en leder, der er undersøgende og nysgerrig frem for skråsikker. Der er noget i den tilgang, som ser ud til at spille godt ind i lederrollen, " siger han.