Bestyrelsesarbejde for begyndere: Sådan kommer du godt i gang

"I starten turde jeg ikke spørge så meget. Men jeg lærte hurtigt, at det er vigtigt, hvis man vil gøre sig gældende."

Sådan siger 30-årige Marek Azoulay Jørgensen, der allerede siden teenageårene har interesseret sig for bestyrelsesarbejde.

Han har blandt andet været en del af elevbestyrelsen på Krogerup Højskole i Nordsjælland, hvor han selv er tidligere elev, ligesom han har været engageret i ungeafdelingerne hos Nyt Europa, der arbejder for at styrke demokratiet i  europæiske forhold og engagere flere i samfundsdebatten. Han har desuden været forperson i Mino Danmarks ungdomsafdeling, der arbejder for større repræsentation og bedre vilkår for minoritetsetniske danskere.

I dag er han medlem af hovedbestyrelsen begge steder og i bestyrelsen ‘C:NTACT’, der bruger scenekunst og personlige fortællinger til at skabe dialog og nedbryde fordomme mellem mennesker med forskellige baggrunde.

Alle tre bestyrelsesposter er frivillige, og samlet bruger han mellem fem og 10 timer om ugen på bestyrelsesarbejdet.

Han husker tydeligt, hvordan det var at være ny i en bestyrelse. 

"Jeg tror, jeg tænkte, at hvis de andre ikke siger noget, så er det måske ikke vigtigt. Men nu kan jeg godt finde på at spørge om, hvorfor noget er bogført her og ikke der og om noget teknisk i regnskabet, jeg ikke forstår. Det er med til at kvalificere de beslutninger, der skal træffes," siger Marek Azoulay Jørgensen, der er uddannet cand.merc i innovation og forretningsudvikling 

Tør du udfordre status quo?

Han mener ikke, at man skal være bange for at engagere sig i bestyrelsesarbejde, selvom man er ung eller uerfaren. 

"Man behøver ikke selv at have været CEO eller at have stået i spidsen for en stor strategiomlægning for at kunne rådgive en ledelse". 

For Marek Azoulay Jørgensen ligger værdien i bestyrelsesarbejdet nemlig om evnen til at udfordre vanetænkning og bringe nye perspektiver i spil. 

"For mig handler det i højere grad om at komme med et kritisk blik på tingene og nogle kompetencer, der kan udfordre status quo og tilføre organisationen et friskt pust fra en ny generation," siger han. 

Og netop det at reflektere over, hvad man mener, man kan tilføre, er et godt udgangspunkt, mener 
bestyrelsesrådgiver, foredragsholder og forfatter Laura Vilsbæk, der står bag podcasten ‘Ny i bestyrelsen’.

"Det første, man skal gøre sig klart, er, hvorfor man gerne vil arbejde i en bestyrelse. Det næste er, at man påtager sig et ansvar. Man skal både være i stand til og motiveret for at udvikle en virksomhed eller en forening. Man skal ikke gøre det for pengenes skyld, men ud fra et ønske om indflydelse," siger hun og fortsætter:

"Dem, jeg er i dialog med, som er nye i bestyrelsesarbejde, kommer med mange forskellige kompetencer og erfaringer, men allervigtigste er, at de gerne vil være med til at sætte en retning for sundere og mere veldrevne virksomheder, hvor man for eksempel ikke ødelægger planeten, eller stresser folk."

Hun forklarer, at de fleste bestyrelser har et introduktionsforløb, hvor man får en indføring i, hvad virksomheden laver, et indblik i deres strategi, kunder og medarbejdere. 

Hvis det ikke findes i forvejen, skal man som nyt bestyrelsesmedlem efterspørge den information og viden, man har brug for, inden man kommer til sit første møde. 

En faldgrube at være løsningsorienteret  

Der hvor Marek Azoulay Jørgensen især har følt sig udfordret, er, når han har taget sig selv i at blive for løsningsorienteret. 

"Da jeg startede i bestyrelsesarbejde, kom jeg fra forenings- og frivilligverdenen, hvor man ofte selv løser opgaverne. Derfor kom jeg også ind i bestyrelseslokalet med en masse løsningsforslag. Men Alfred Josefsen (tidligere direktør for Irma red.), der er forperson i Krogerups bestyrelse, lærte mig, at bestyrelsesarbejde ikke handler om selv at drive organisationen. Det handler om at stille de rigtige spørgsmål og forstå, hvad organisationen faktisk har brug for og at kunne rådgive ledelsen," siger han. 

Hans bedste råd til andre, der starter i en bestyrelse, er derfor at tage en snak med forpersonen eller bestyrelseslederen, når man er nyvalgt. 

"Spørg ind til kulturen i bestyrelsen, hvilket type rum man træder ind i, og hvordan arbejdet foregår i praksis. Det kan også være en hjælp at få vendt nogle af de spørgsmål, man sidder med, inden det første møde. På den måde bliver man hjulpet lidt på vej," siger han og fortsætter:

"Jeg har især lært meget af at tale med erfarne bestyrelsesmedlemmer. Det har givet mig en forståelse for, at bestyrelsesarbejde ikke kun handler om det enkelte medlem, men også om dynamikken i gruppen og samarbejdet med ledelsen," siger Marek Azoulay Jørgensen.

Få erfaring fra frivilligt bestyrelsesarbejde

Ifølge Laura Vilsbæk er det netop forståelsen af rollen, der kan være svær for mange nye bestyrelsesmedlemmer. Og at blive for operationel og gå langt ned i detaljer er en klassisk fejl, siger hun.

Men en god måde at få noget erfaring er ved, at man som Marek starter på frivillig basis: 

"Det kan være et rigtig godt sted at få erfaring med strategi, samarbejde og ansvar, før man eventuelt bevæger sig videre til større eller lønnede bestyrelser," siger hun.

På spørgsmålet om, hvad det mest givende er ved at være en del af en bestyrelse, svarer Laura Vilsbæk:

"Det mest meningsfulde er, når man kan mærke, at man har været med til at træffe nogle vigtige beslutninger, som gør en forskel for virksomheden eller organisationen. Bestyrelsen står sjældent forrest, når noget lykkes, men man ved, at man har været med til at skabe rammerne for det."