Af Heidi B. Nielsen
En uddannelse i konflikthåndtering. Undervisning i AI. Nogle semestre i skatteret på CBS.
Det er blot udpluk fra den løbende efteruddannelse, som 62-årige Birgitte Faaborg har været igennem de seneste år.
Dermed adskiller hun sig fra en stor del af sine jævnaldrende, som ikke oplever, at der er fokus på at udvikle deres kompetencer på arbejdspladsen.
Helt præcist oplever 44 procent af de 56+ årige ikke, at det bliver prioriteret, viser en ny undersøgelse blandt 5001 akademikere foretaget af analysevirksomheden Rud Pedersen for Akademikernes A-kasse.
Blandt de 18-34-årige gælder det 27 procent.
Denne alderisme er bekymrende og dybt uhensigtsmæssig; der bør være udviklingsmuligheder til alle uanset alder.
Vicedirektør i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen
Birgitte Faaborg, der arbejder som teamleder i Skattestyrelsen, er ikke i tvivl om, at efteruddannelse er vigtigt, også sent i arbejdslivet.
"Så længe, jeg er på arbejdsmarkedet, vil jeg gerne gøre mig gældende og være nysgerrig," siger hun.
De nødvendige kompetencer
Birgitte Faaborg har selv undersøgt, hvilke muligheder der har været for efteruddannelse, men hendes chef har også opfordret hende til at komme på forskellige kurser og uddannelser.
For eksempel var det chefens idé, at hun skulle på en uddannelse i konflikthåndtering.
Ifølge Ældre Sagens vicedirektør Michael Teit Nielsen er det helt afgørende, at man har gode muligheder for at udvikle og forny sine kompetencer gennem hele arbejdslivet, hvis man vil forblive en attraktiv medarbejder.
"Men undersøgelsen tyder på, at arbejdsgiverne ikke i tilstrækkelig grad giver samme opmærksomhed, anerkendelse og udviklingsmuligheder til erfarne medarbejdere som til yngre. Denne alderisme er bekymrende og dybt uhensigtsmæssig; der bør være udviklingsmuligheder til alle uanset alder, siger han.
Det betyder dog ikke, at seniorerne føler sig hægtet af fagligt. Tværtimod vurderer 74 procent af de 56+-årige, at de i høj eller meget høj grad har de nødvendige kompetencer de næste fem år.
Da jeg kom til samtale i Skattestyrelsen, var efteruddannelse et ønske, jeg allerede havde til jobsamtalen. Det var vigtigt for mig at opbygge min faglige viden igen.
Birgitte Faaborg, teamleder i Skattestyrelsen
Birgitte Faaborg har fået mest ud af de semestre, hun har taget på CBS i skatteret. De var en del af en masteruddannelse.
"Det er undervisningsforløb på et meget højt niveau. Det kræver, at man skal til eksamen, og det er ikke alle, der ønsker det. Men det har ikke betydet det store for mig, om man skal det eller ej," siger hun.
Efteruddannelse i AI
Efteruddannelse har betydet særligt meget for Birgitte Faaborg, fordi hun undervejs i sin karriere har foretaget et brancheskift. Først fra skatteområdet til forsyningsbranchen som rådgivende konsulent og dernæst tilbage til Skattestyrelsen for snart syv år siden.
"Da jeg kom til samtale i Skattestyrelsen, var efteruddannelse et ønske, jeg allerede havde til jobsamtalen. Det var vigtigt for mig at opbygge min faglige viden igen," siger Birgitte Faaborg.
Og siden da er andre kortere kurser kommet til. For eksempel et kursus i AI:
"Kunstig intelligens kommer bragende ind fra højre. Så det er jeg også nødt til at have noget viden om. Jeg vil gerne holde mig i gang," siger hun.
Den tilgang deler hun med mange andre seniorer. Og forventningen hos 43 procent af de 56+-årige er, at AI vil få positive eller meget positive konsekvenser for deres arbejdsliv.
Manglende anerkendelse
Formand for Akademikernes A-kasse, Sara Vergo, mener, at det begrænsede fokus på efteruddannelse kan opfattes som manglende anerkendelse af seniorer som betydningsfuld arbejdskraft, når deres udvikling ikke bliver prioriteret.
"Det er et problem, når vi forventer, at flere bliver længere på arbejdsmarkedet. Derfor opfordrer vi arbejdsgivere til at øge fokus på også at udvikle deres erfarne medarbejdere. Ellers risikerer vi, at seniorer mister fodfæste på et arbejdsmarked, hvor vi har brug for både deres erfaring og deres arbejdskraft," siger hun og tilføjer:
"Hvis akademikere bliver ledige, skal de have samme muligheder for at opkvalificere sig, som ledige med kortere uddannelser typisk har, så de kan komme hurtigere tilbage i arbejde," siger Sara Vergo.
Om undersøgelsen
Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt Akademikernes A-kasses medlemmer.
Undersøgelsen er sendt til en tilfældigt udvalgt gruppe af a-kassens medlemmer, og der er blevet indsamlet 5.001 besvarelser. Dataindsamlingen fandt sted fra d. 21. oktober 2025 til d. 2. januar 2026. Data er efterfølgende blevet vejet på centrale demografiske parametre (køn, alder, geografi), så stikprøvens sammensætning i størst mulig grad svarer til populationens (alle medlemmer af Akademikernes A-kasse). Dermed styrkes repræsentativiteten.
Rådgivnings- og analysevirksomheden Rud Pedersen Group har gennemført analysen for Akademikernes A-kasse.
