Sådan bringer du din erfaring i spil i en bestyrelse

Hvordan bringer du bedst muligt din erhvervserfaring og dine kompetencer i spil i en bestyrelse? 

Ifølge bestyrelsesrådgiver, foredragsholder og forfatter Laura Vilsbæk, der står bag podcasten 'Ny i bestyrelsen', kommer det helt an på, hvilken type bestyrelse der er tale om. 

Der er nemlig mange typer af bestyrelser. Det gælder for eksempel fonde, NGO’er, virksomheder i den private sektor eller offentligt ejede forsyningsselskaber. 

"Nogle vil gerne ud i det private, hvor det handler om at skabe en fornuftig forretning, andre vil gerne være en del af en fond eller en NGO, hvor man gerne vil fremme et formål eller skabe en forandring i verden. Det er et godt sted at starte, at man ved, hvad der findes af muligheder," siger hun. 

Dermed er der altså rig mulighed for at finde en retning, man gerne vil gå i inden for bestyrelsesarbejde. Laura Vilsbæk forklarer samtidig, at forskellige fagligheder kan bidrage i forskellige bestyrelser. 

"Man skal tage udgangspunkt i sin egen faglighed. Hvor ser man nogle udfordringer i nogle bestemte typer af brancher eller virksomheder, hvor man ved, at der altid er noget, der går galt, eller potentiale man ikke får realiseret," siger Laura Vilsbæk.

Både for specialister og generalister

For en arkitekt er det for eksempel oplagt at kigge på nogle af dem, man tidligere har arbejdet tæt sammen med. Det vil sige andre arkitektvirksomheder, entreprenører, fonde eller håndværkere. 

"Det kan være, at man kan bidrage på kunde- eller leverandørsiden," siger hun. 

Det samme gælder dyrlægen: 

"Måske arbejder man i en større klinik og kan bidrage i mindre klinikker. Der kan også være nogle leverandører, der gerne vil ind i andre dyrlægeklinikker, og på den måde drage fordel af den viden, man som dyrlæge i forvejen har. Eller det kan være en Zoologisk Have eller lignede brancher," siger Laura Vilsbæk. 

Andre fagligheder, som for eksempel en jurist eller en økonom, har en mere generaliseret viden, man kan bruge i flere typer af virksomheder. 

"Man behøver ikke være ekspert, når man går ind i en bestyrelse, men man skal kunne perspektivere, stille gode spørgsmål og udfordre direktionen, give sparring samt råd og vejledning til at realisere nogle muligheder og undgå risici og trusler. Det er en ledelsesrolle, man indtager, som per definition er mere generalistens end en hård specialist," siger Laura Vilsbæk. 

Eftertragtede kompetencer  

Det svære ved at være en del af en bestyrelse og skulle bringe sine kompetencer i spil kan være, at man ikke selv kan løse opgaven. Det er direktionen selv, der gør det. 

"Hvis man har eksekveringstrang, så skal man ikke arbejde i en bestyrelse. Det er en svær balance mellem, hvor meget plads man skal give, og hvornår der er brug for, at man går tættere på," siger Laura Vilsbæk, der vurderer, at der, hvor man har størst chance for at komme ind i en bestyrelse, er hos de små og mellemstore virksomheder. 

"Det behøver ikke være dem fra C20 indekset, som i høj grad rekrutterer fra udlandet," siger hun.

Laura Vilsbæk oplever, at mange, der overvejer at blive en del af en bestyrelse eller nye bestyrelsesmedlemmer, er optagede af, om de ved nok. 

"Det er vigtigt at forstå, at en bestyrelse ikke består af orakler. Så hvis man sidder med den tvivl, kan det være en god ide at tale med nogen, der allerede sidder i en bestyrelse for at få det afmystificeret," siger hun.  

Spekulerer man over, hvad det især er, de danske bestyrelser bruger tid på, afslører Bestyrelsesrapporten 2026, der for nylig er udkommet, at det især er strategi, salg, marketing og finansiel rapportering, der optager medlemmerne. 

"Det er vigtige tegn på, at bestyrelser reelt agerer ledelse. Bestyrelsen er ikke bare et kontrolorgan, der kun ser på det finansielle," siger hun. 

Læs Bestyrelsesrapporten 2026

Rapporten peger samtidig på, at virksomheder i stigende grad efterspørger bestyrelsesmedlemmer med kompetencer inden for digitalisering, ledelse og organisationsudvikling og salg og marketing.

"Det er et udtryk for de store, strategiske udfordringer i vores virksomheder i disse år. Nogle kæmper med at skaffe arbejdskraft og møder nye krav fra medarbejderne i forhold til den måde, vi arbejder på. Nogle er udfordret af AI og andre former for teknologi, og for andre handler det om at få hjælp til at skabe vækst og udvikling af nye kommercielle muligheder," siger Laura Vilsbæk. 

Kom godt fra start

Alligevel erkender Laura Vilsbæk også, at det ikke er alle bestyrelser, der har lige meget fokus på, hvilke kompetencer de særligt har brug for. 

"I bestyrelser er der  ikke tradition for rekruttering og forventningsafstemning eller onboarding, sådan som vi normalt gør, når vi ansætter i en virksomhed. Men det er noget, der er begyndt at komme større fokus på," siger hun og fortsætter: 

"Så hvis man er ny i en bestyrelse, er det altid en god ide at gøre sig umage med at få stillet de spørgsmål, man har brug for at få svar på. Det kunne være, hvad strategien handler om, hvordan nøgletallene ser ud, hvem der er de ideelle kunder, hvordan det går med medarbejderne, hvordan der bliver bedrevet ledelse og så videre. På den måde bliver det nemmere at bringe egne kompetencer i spil, og det viser, at man er optaget af at bidrage til bestyrelsesarbejdet," siger Laura Vilsbæk. 

Ud over frygten for, om man er vidende nok og har de rette kompetencer, kan flere være nervøse for tidsforbruget. For eksempel hvordan man får  tid til at være i en bestyrelse samtidig med, at man har et fuldtidsarbejde.

"Man har typisk seks bestyrelsesmøder om året af tre til fire timers varighed. Så hvis man kan finde 18 timer, plus lidt forberedelse, så kan man godt have fuldtidsarbejde ved siden af," mener hun.