Sådan stopper du med overspringshandlinger

Redaktør: Louise Graa Christensen

Du kender det sikkert. Du har haft en opgave liggende på dit bord længe, men af en eller anden årsag ryger den hele tiden nederst i bunken. Også selvom du godt ved, at du burde få den lavet. Den situation er du ikke alene om at stå i, siger eksperter, som Akademikerliv har talt med.

"Mange af os arbejder på en måde, hvor vi bliver afbrudt af at sidde i storrumskontorer, og får mange digitale input. Samtidig kommer der flere opgaver, der hurtigt skal løses. Der er et øget pres, at opgaverne hober sig op, og derfor kan vi få en trang til at udsætte vores arbejdsopgaver," siger Søs Sinnerup, psykolog ved Psykologerne på Frederiksberg, der hjælper klienter med at forstå de underliggende årsager til at udskyde vigtige gøremål.

Problematikken er aktuel i udlandet, hvor Itamar Shatz, forsker og underviser ved Cambridge University, i England, netop har udgivet bogen ’Solving Procrastination: The Science of Why We Put Things Off and How to (Finally!) Stop’. Her undersøger han, hvad der ligger bag vores trang til at udskyde opgaver, og hvordan vi kan bryde med den dårlige vane.

Når vi udskyder en opgave, mærker vi ifølge Shatz en kortvarig lettelse. Men opgaven forsvinder ikke, og på længere sigt kan det føre til både frustration, skam og en følelse af hjælpeløshed, når vi udskyder. Faktisk peger årtiers forskning inden for psykologi, adfærdsøkonomi og neurovidenskab på en sammenhæng mellem overspringshandlinger og øget stress, fortæller Itamar Shatz til New York Times. 

Dårlig samvittighed tager energi

Herhjemme oplever Trine Kolding, underviser, forfatter og foredragsholder med speciale i effektivitet og planlægning, også at det at udsætte opgaver er en stigende tendens i arbejdslivet: 

"Jeg har altid haft klienter, der har ønsket at tale om, hvordan de undgår at udskyde opgaver og lave overspringshandlinger, men der er kommet flere til over de seneste 10 år, fordi det generelt er blevet sværere at koncentrere sig," siger hun. 

Hun fortæller, at vi ofte kommer til at bruge mere tid på at udsætte en opgave, end det egentlig tager at løse den. 

"Man får lyst til at slå sig selv i hovedet, fordi man tænker, at man måske burde vide bedre. Den dårlige samvittighed tager meget energi, og det i sig selv kan få en til at udskyde yderligere. Det kan også påvirke relationen til din chef, kolleger eller kunder, fordi du ikke får tingene lavet i tide," siger Trine Kolding. 

En kamp mod hjernen

Det er ikke kun produktiviteten, det går ud over. Psykolog Søs Sinnerup mener på linje med Itamar Shatz, at det kan have indflydelse på vores selvforståelse og selvværd, når vi  unødvendigt udsætter opgaver over længere tid. 

"Vi føler, at vi altid er bagud, og det kan blive et narrativ om en selv, at man er sådan en doven en, der mangler selvdisciplin, er perfektionistisk eller ikke kan finde ud af at planlægge sin tid. Det er virkelig svært at komme ud af den tankegang," siger hun.

Derfor arbejder psykologen ofte med at gøre op med forståelsen af, at det at udsætte opgaver unødigt er et personlighedstræk.

"Nogle opgaver kan være kedelige eller svære, men det kan også være opgaver, hvor vi er bange for at træde ved siden af eller bliver usikre på, om vi kan slå til. Når en opgave føles ubehagelig, vil hjernen automatisk have lyst til at søge væk," siger Søs Sinnerup.

Hun forklarer, at man derfor kommer til at lære sin hjerne, at det virker at trække sig. Ikke fordi man er doven, men fordi man i øjeblikket får det bedre af det. Og dermed ender man i en ond spiral.

"Og det er netop den mekanisme, vi skal have øje for, hvis vi vil bryde mønsteret," siger hun.

Strategier der virker

Ifølge Søs Sinnerup er det at udsætte opgaver en del af noget større.

"Mine klienter kommer ofte med andre ting også, som for eksempel angst eller stress. Så bliver det en del af det at tale om, hvordan man undgår at udskyde opgaver," siger hun.

Søs Sinnerup foreslår derfor, at man undersøger, hvad det konkret er ved en given opgave, der udløser trangen til at undgå den. På den måde er det nemlig lettere at finde en løsning.

Ifølge Trine Kolding kan en løsning bestå i nogle konkrete strategier, der kan snyde hjernen til at komme hurtigere i gang. Det kan for eksempel handle om at spørge en kollega, hvordan han eller hun har løst en lignende opgave, for på den måde at få hjælp eller at sætte et ur, så man kun bruger begrænset tid på opgaven.

"De fleste mennesker kan overskue et kvarter. Og det er ofte nok til, at man tænker, at man måske godt kan lave lidt mere på opgaven, når det kvarter er gået. Så det handler meget om at bryde opgaven op i mindre bidder," siger hun.

Andre strategier kan handle om at skrive ned, hvad opgaven går ud på, så man får tømt hovedet, eller at huske at give sig selv belønninger.

Søs Sinnerup arbejder med at gøre opgaverne overskuelige for sine klienter. Og hun taler også med dem om, hvorvidt der er noget ved rammerne, der gør det svært at komme i gang.

"Vi har brug for ikke at blive distraheret hele tiden. Hvis man for eksempel både skal koncentrere sig om en opgave og samtidig besvare telefonen, så bliver det svært at holde fokus," siger hun.

Derfor er det heller ikke altid den enkelte, der skal ændre sig. Det kan også være måden, arbejdet er tilrettelagt på, der fortjener et eftersyn.