Mange bruger AI som genvej på jobbet, men særligt én handling kan skade din troværdighed

Har du modtaget en rapport, en analyse eller bare en lang tekst fra en kollega eller chef, som vedkommende har genereret med Claude eller ChatGPT? Og hvor du så efterfølgende skal bruge tid på at finde fejlene, sortere i pointerne og gøre det brugbart? 

Fænomenet kaldes AI-workslop og er kort sagt AI-genereret arbejde, der ser færdigt ud, men som i praksis sender arbejdet videre til modtageren. Den slags er der kommet mere af i takt med, at AI fylder mere i vores arbejdsliv. 

Det fortæller Christiane Vejlø, AI-analytiker i firmaet ELEKTRONISTA og forfatter til blandt andet bøgerne Arbejdslivets dilemmaer - AI og Pinlige onkler og andet vi får brug for i en fremtid med AI, som er udkommet for nyligt. 

"Lige nu er vi i en umoden fase, hvor vi endnu ikke har lært at holde et kritisk niveau. Mange får ikke læst teksten igennem med tanke på, om det faktisk er noget, de kan stå inde for," siger hun. 

I sin nye bog bruger hun udtrykket "Hvor gærdet er lavest, er prisen højest". Det skal forstås sådan, at AI-workslop er en nem løsning her og nu, men at det ofte koster på den lange bane. Det er ikke lavet grundigt fra start, og derfor kommer det i sidste ende til at tage mere tid at tilrette.

"Som modtager kan man godt undre sig over, hvorfor man skal bruge tid på noget, som afsenderen måske kun har brugt 30 sekunder på. Det er supernemt at sige, at man har lavet research, men det har man reelt ikke, når det er AI, der har lavet det for en," siger hun. 

Et hak i troværdigheden  

Christiane Vejlø foreslår derfor, at arbejdspladsens ledelse taler med medarbejderne om, hvad de utilsigtede konsekvenser ved AI-brug kan være, samtidig med at de opstiller nogle spilleregler. 

"Vi har brug for præcise anvisninger, så vi ved, hvad vi gør, når vi for eksempel oplever AI-workslop. Ellers kan man komme til at fremstå som stikker over for en kollega, der har sendt ‘AI-aben’ videre. Det skaber bare mistillid," siger hun. 

Der findes endnu få studier af, hvor udbredt AI-workslop er, men i en amerikansk undersøgelse fra 
BetterUp Labs og Stanford Social Media Lab fra 2025 svarede 40 procent af 1.150 kontoransatte, at de havde modtaget AI-genereret arbejde af lav kvalitet inden for den seneste måned. Når medarbejderne modtog arbejdet, brugte de i gennemsnit knap to timer på at rette det.

BetterUp Labs og Stanford Social Media Lab undersøgte desuden, hvad der sker, når du sender dine kolleger AI-genereret arbejde af lav kvalitet. 

Og det har ikke kun omkostninger på tid. 42 procent opfattede afsenderen som mindre troværdig, 37 procent så afsenderen som mindre intelligent, og 50 procent vurderede afsenderen som mindre kreativ. 

Alligevel fortsætter flere med at bruge AI ukritisk: 

"Mange er imponerede over, at maskinen kan formulere sig på deres vegne og glemmer, at det, de kaster sig ud i, kan alle andre også på 30 sekunder. Men hvis man skal skille sig ud, så skal man tilføre noget, man ikke kan få fra maskinen. Man kan ikke bygge gode relationer eller være kreativ, hvis man hele tiden springer over, hvor gærdet er lavest," siger Christiane Vejlø.

Tid og opmærksomhed er dyrebar 

Thomas Telving er filosof, forfatter og tech-analytiker med speciale i kunstig intelligens og etik. Han er lige nu aktuel med bogen "Uautomatiserbar - Hvad kunstig intelligens tager fra os - og hvordan vi vinder det tilbage". 

Han oplever også, at mange bruger AI uden nødvendigvis at have tænkt til ende, hvad det betyder for os.

"Hvis man for eksempel bruger AI til at skrive en konfirmationstale til et menneske, man holder af, så er det ikke nok at kigge på outputtet som ord alene. Heller ikke selvom man synes, at de måske udtrykker noget smukt. Det er meget nemt at glemme, at ord ikke bare er ord. Når de kommer fra et menneske, er de også en transport af tid og opmærksomhed, som er noget af det vigtigste, vi har til rådighed," forklarer han. 

Thomas Telving kan sagtens se, hvordan eksemplet fra privatlivet med en AI-genereret tale kan overføres til arbejdslivet: 

"Hvis man sender lange dokumenter og mails, som er skrevet med AI, uden at man selv har kvalitetssikret indholdet, så signalerer man, at ens tid er vigtigere end andres. Samtidig med at modtageren skal bruge mere tid på at konsumere og måske tilrette det. Det er ikke et godt signal at sende til kolleger eller ansatte," siger han. 

Thomas Telving mener ikke, at vi helt skal undlade at bruge AI. Men ud over altid at kvalitetssikre AI-produkter, skal vi spørge os selv, hvilken opgave vi står over for at skulle lave, og hvad den giver af værdi for modtagerne. Hvis det betyder noget for modtageren, at afsenderen har brugt tid og opmærksomhed på produktet, er AI ikke den rigtige løsning. 

Skal skabe reel værdi

Thomas Telving forstår godt, at det kan være en udfordring for nogle at skabe reel effektivisering med AI. Det hænger blandt andet sammen med, at manges arbejdsliv i forvejen er gennemsyret af dårlige arbejdsvaner og ugennemsigtige værdikæder.

"Mange vidensmedarbejdere bliver forstyrret af mails og beskeder utallige gange på en arbejdsdag. For nogle er svaret at lade AI skrive deres mails, men er det klogt? Skaber alle disse mails reel værdi for virksomheden? Hvis vi ikke kan svare klart på det, er AI næppe løsningen. En dårlig proces bliver ikke god af, at vi gennemfører den hurtigere med AI," siger Thomas Telving. 
 
Christiane Vejlø aner dog håb forude. Når mange bruger AI til hurtigt at producere noget, der kun ser rigtigt ud på overfladen, bliver det nemlig mere værdifuldt at have kolleger, der er grundige, pligtopfyldende og tager ansvar for kvaliteten af deres arbejde. 

"Så hvis man har god gammeldags samvittighed, vil man være mere eftertragtet og vellidt, fordi man ikke bare ender med at tørre opgaven af på en kollega," siger hun.