
A-kasse for studerende
Ret kedeligt. Ret vigtigt.
Få a-kasse til 0 kroner i din studietid. Så er det overstået.
Vil du gå glip af 15.081 kroner? Nej vel?
Som medlem af Akademikernes A-kasse i din studietid får du:
- Dagpenge fra dag ét, hvis du står uden job efter studiet
- Hjælp til at søge studiejob
- Adgang til startup-kurser, hvis du drømmer om at blive selvstændig
- Events og online kurser målrettet dig som studerende

Akademikerliv for dig, der er studerende
Vi er den foretrukne a-kasse for akademikere
Akademikernes A-kasse er med 300.000 medlemmer Danmarks største a-kasse og blandt de billigste, når du er færdiguddannet.
Hvis der er mindre end 2 måneder, til du får din sidste karakter
Hvis du har mindre end to måneder tilbage af dit studie, og du endnu ikke er medlem af en a-kasse, er det smartest, at du melder dig ind, når du har modtaget din sidste karakter. Smartest fordi du så blot skal melde dig ind og undgår at skulle skifte medlemsstatus fra studiemedlem til nyuddannet.
Du skal melde dig ind som nyuddannet senest 14 dage efter, du har fået din sidste karakter.
Hvis der er mellem 2 og 11 måneder, til du får din sidste karakter
Hvis der er mellem 2 og 11 måneder tilbage af dit studie, kan du melde dig ind som gratis studiemedlem og få glæde af de fordele, vi tilbyder. Det er bl.a. kurser i jobsøgning, præsentationsteknik og selvtillid.
Vi kan også hjælpe dig med at finde og søge et relevant studiejob, der allerede nu kan sætte gang i din karriere.
Vil du skifte til Akademikernes A-kasse?
Er du medlem af en anden a-kasse, og gerne vil skifte til Akademikernes A-kasse, er det nemmere end du tror. Du skal blot melde dig ind. Du skal ikke melde dig ud af din nuværende a-kasse. Vi giver din a-kasse besked om din overflytning.
Din anciennitet – den tid, du har været medlem af en anden a-kasse – følger med dig over i Akademikernes A-kasse, så du ikke starter forfra. Det har betydning, fordi du ifølge lovgivningen skal have været medlem af en a-kasse i et år, før du kan få ret til dagpenge allerede dagen efter, du er færdig med studiet.