Af Heidi B. Nielsen
Studiekammerater, der jubler på sociale medier, når de får en god karakter. Undervisere, der fortæller, hvor vigtigt det er at klare sig godt. Eller forældre, der drømmer om, at du får et bestemt job i fremtiden. Forventningerne fra andre - og ikke mindst dig selv - kan føles høje, når du studerer.
Det fortæller Sofie Skibsted de Haas, der er psykolog ved Studenterrådgivningen.
"Frygten for at fejle er noget, vi ofte møder hos studerende. Vi har en fornemmelse af, at det er en frygt, som ikke er aftagende sammenlignet med før i tiden," siger hun.
Frygten kommer blandt andet til udtryk ved, at man som studerende bruger al eller meget sin tid på at bekymre sig og næsten overforbereder sig.
"Det har typisk den konsekvens, at man bliver udmattet, får sværere ved at bevare overblikket, vurdere, hvad der er på spil, og hvad man har behov for. Måske begynder man også at sove dårligere. Derfor giver det ikke nødvendigvis et bedre resultat at overforberede sig," vurderer Sofie Skibsted de Haas.
"Når man er udmattet, bliver det sværere at forstå og huske det, man læser, og så kan man opleve det som endnu et nederlag. På den måde kan det hurtigt ende i en selvforstærkende, ond spiral," siger hun.
Omvendt er der også andre typer af reaktioner som følge af frygten, der kan betyde, at man slet ikke kan holde ud at kigge i sine studiebøger, og man kommer til at udsætte læsestoffet.
I nogle tilfælde kan en karakter have betydning, men den er sjældent i sig selv afgørende for den studerendes fremtid eller liv. Vi hjælper med at sætte karakteren ind i et større perspektiv.
Sofie Skibsted de Haas, psykolog ved Studenterrådgivningen
Og så hober belastningen sig op.
"Begge scenarier er hårde og forstærker ofte bekymringerne, som for nogle studerende er svære at bryde ud af. Vi hjælper den enkelte studerende, der er ramt her og nu, men Studenterrådgivningen opgave stopper ikke dér," siger hun.
Erfaringerne fra rådgivningen har nemlig også givet Sofie Skibsted de Haas og hendes kolleger viden om, hvad der skaber og forstærker presset. En viden, de bruger sammen med uddannelsesinstitutionerne og deres Videnscenter for inkluderende læringsmiljøer til at udvikle rammer, der kan forebygge, at flere studerende bliver ramt af frygten for at fejle og den stress, der følger med.
Andres vurdering vejer tungt
Ifølge adjunkt Pernille Steen Pedersen, der forsker og underviser i skam, stress og unges trivsel på Copenhagen Business School (CBS), er det ikke et nyt fænomen, at unge studerende frygter at få dårlige karakterer eller at dumpe en eksamen. Men til gengæld fylder det mere og mere for de studerende, hvordan de tager sig ud i andres øjne.
Det nytter ikke at bruge 8-10 timer på at læse pensum, hvis man alligevel ikke får noget ud af det. Det er ofte hjælpsomt at lave en realistisk og bæredygtig plan med plads til pauser, søvn og fritidsaktiviteter.
Sofie Skibsted de Haas, psykolog ved Studenterrådgivningen
I sin forskning i unges mistrivsel arbejder hun blandt andet med begrebet ‘FOPO’ - Fear of Other People’s Opinions - altså hvordan frygten for andres vurderinger kan få betydning for den måde, unge forholder sig til sig selv og hinanden på.
"Karakterer er ikke længere kun en adgangsbillet til at komme ind på et studie. Det er blevet en del af de studerendes identitet og selvbillede og kilde til en stærk bekymring over, hvordan man tager sig ud i andres øjne. Det er kommet i takt med, at præstationskulturen har været på fremmarch og sociale medier, hvor man ofte iscenesætter sig selv," siger Pernille Steen Pedersen.
Ligesom psykologen mærker hun også, at frygten sætter sig i de studerendes adfærd:
"Jeg ser en utilstrækkelighedsfølelse og en optagethed af, hvad andre tænker. De studerende undlader at række hånden op og stille spørgsmål i undervisningen, fordi de er bange for, hvad andre tænker," siger hun.
Få perspektiv på bekymringen
Hos Studenterrådgivningen forsøger rådgiverne at italesætte frygten sammen med de studerende.
"Vi undersøger sammen med de studerende, hvad frygten knytter sig til, og hvilken betydning en enkelt karakter eller eksamen specifikt har for den enkeltes situation. I nogle tilfælde kan en karakter have betydning, men den er sjældent i sig selv afgørende for den studerendes fremtid eller liv. Vi hjælper med at sætte karakteren ind i et større perspektiv," siger Sofie Skibsted de Haas
Hun gør desuden meget ud af at tale med de studerende om, hvad de ønsker at prioritere, og hvad der er vigtigt for dem samt de rammer og krav, som påvirker situationen:
"Det nytter ikke at bruge 8-10 timer på at læse pensum, hvis man alligevel ikke får noget ud af det. Det er ofte hjælpsomt at lave en realistisk og bæredygtig plan med plads til pauser, søvn og fritidsaktiviteter. Her er det helt afhængigt af den enkeltes situation, hvad der realistisk," siger psykologen.
Hun anerkender dog, at det kan give et hak i selvtilliden at dumpe eller få en dårlig karakter.
"Det er klart, at det er skuffende at få en dårlig karakter, og at det er besværligt at skulle til reeksamen. Men når den første skuffelse er aftaget, kan feedback og støtte fra uddannelsesstedet hjælpe den studerende med, hvad der kan arbejdes videre med og læses op på," siger Sofie Skibsted de Haas.
Dialog med andre i samme båd
Også Pernille Steen Pedersen understreger, at hjælpen til den enkelte skal gå hånd i hånd med et blik for de fællesskaber og uddannelsesmæssige rammer, som præstationspresset opstår i.
"Skam kommer ind i det moderne samfund på en ny og voldsom måde, hvor vi knytter vores eget værd til det at præstere. Det er ikke noget, den enkelte bare kan arbejde sig ud af. Derfor har vi brug for kollektivt at bryde med perfekthedsidealet," siger hun.
Hendes forskning peger blandt andet på, at uddannelsesinstitutionerne kan spille en rolle i at mindske presset.
Det kan for eksempel ske ved at lade de studerende øve sig i at være sammen på tværs af ambitioner og præstationsniveau. Det vil sige, at de i små grupper skal have mulighed for at tale om de forventninger og den usikkerhed, der kan følge med, når man er studerende på en videregående uddannelse. Nogle har måske ambitioner om at få 12 hele tiden, mens andre bare gerne vil bestå.
Dialogerne blandt de studerende skal rammesættes af undervisere på uddannelsen, så det bliver muligt at tale om det, der ellers kan være svært at få frem, for eksempel at man er bange for, hvad andre tænker om en, hvis man får en dårlig karakter.
Derfor har Pernille Steen Pedersen blandt andet udviklet dialogkort, der gennem konkrete dilemmaer hjælper de studerende med at tale om præstationspres uden at skulle udlevere sig selv.
"Det kan være med til at bryde forestillingen om, at alle andre har styr på det, og lette noget af det pres, som mange føler," siger hun.
Gode råd fra Sofie Skibsted de Haas, Studenterrådgivningen
Tal med andre om dine tanker, gerne nogen, du føler dig tryg ved. Det hjælper ofte at dele, fordi du finder ud af, at andre måske har det på samme måde, og det at dele bekymringen kan hjælpe med at give tankerne perspektiv. Det kan for eksempel være venner, en studievejleder eller dine forældre.
Husk, at selvom en dårlig karakter kan føles som en katastrofe lige nu, er den sjældent afgørende for, hvad du kan uddanne dig til eller arbejde med i fremtiden. Prøv derfor at huske, at en karakter er en vurdering af en enkeltstående præstation og ikke et samlet udtryk for dit værd eller dine evner samlet set.
Lad være med at presse dig selv unødigt. Husk pauser, og planlæg hvor længe du vil sidde med bøgerne, så du ikke brænder ud. Det er okay at gå en tur, se nogle venner eller træne for at lade batterierne op. Det kan også være hjælpsomt at prioritere i pensum, hvis det hele virker uoverskueligt.
