Tidligere ledig: "Mit nervesystem var på arbejde 24/7"

Kender du følelsen af at have været tæt på at lande et job, for så at blive fravalgt som en af de sidste? Og har du prøvet at blive ’ghostet’, når du har lagt tid og energi i en ansøgning? Eller hvad med den ensomhed, der indimellem kan overmande dig, fordi du ikke længere er en del af kollegialt fællesskab? 

Der kan være mange årsager til, at det er udfordrende at være ledig. Men uanset hvilket scenarie, der er tættest på din virkelighed, er det et vilkår at føle sig udfordret af ledighed, viser en nyere undersøgelse foretaget af kommunikationsbureauet Rud Pedersen på vegne af Akademikernes A-kasse. 
 
Mere nøjagtigt beskriver syv ud af ti ledige deres situation som udfordrende eller meget udfordrende. Og det gælder på tværs af alder.

45-årige Tanja Juul Sondrup genkender det billede, som undersøgelsen tegner. 

"Mit nervesystem var på arbejde 24/7, og jeg måtte øve mig i at tale om og tænke på noget andet, så jeg ikke kun var Tanja, der var ledig," siger hun. 

Ind til februar i år arbejdede hun som ledelsescoach og underviser i Danske Bank. Men fra den ene dag til den anden blev den afdeling, hun var en del af, nedlagt. Det tog chefen få sekunder at ændre hele hendes verden, som hun selv formulerer det. 

"Jeg var vildt glad for mit job, og jeg havde svært ved at forstå, hvorfor jeg blev fravalgt. Danske Bank har 22.000 ansatte, så hvorfor var der ikke plads til mig? Jeg havde en fuldt booket kalender. Hvordan kunne det give mening? Jeg var både sur og skuffet, da jeg pakkede mine ting den dag," husker Tanja Juul Sondrup.  

Hun er normalt optimistisk, fortæller hun, men kort efter fyringen blev hun overvældet af en lang række følelser: 

"Jeg var flov og skamfuld. Jeg kunne ikke lide at blive fravalgt. Lige pludselig manglede jeg mening, mål og retning. Hvilket fællesskab skulle jeg være en del af? Hvem skal jeg give værdi til? Hvem skulle jeg spise frokost med? Og hvor skulle den næste løn komme fra? Det kørte rundt i mit hoved," siger hun.

Valgte at være stolt

Trods tankemylderet lod Tanja Juul Sondrup sig ikke slå ud. Fra sit arbejde som ledelsesrådgiver har hun blandt andet rådgivet ledere om, at de altid har et valg. Det råd kunne hun nu selv bruge: 

"Jeg kunne fortælle mig selv, at det var en dårlig arbejdsplads, og at jeg ikke var dygtig nok og lade det blive en sandhed, som styrede mig. Eller jeg kunne fortælle mig selv, at jeg var blevet fritstillet i en runde, hvor jeg var på det forkerte Excel-ark. Det betød ikke, at jeg ikke var dygtig nok. Jeg valgte det sidste. Derfor valgte jeg at være stolt," siger hun. 

Valget hjalp hende med at se fremad og aktivere sit netværk. 

Tanja Juul Sondrup fik derfor hurtigt en række kaffeaftaler og netværksmøder i stand. Alligevel kom det bag på hende, hvor hård konkurrencen var. 

"Det var svært at være i uvisheden og ikke vide, hvad der skulle ske i fremtiden. Det var jeg presset på. Men jeg holdt også hele tiden fokus på at være i proces og have gang i aftaler med ansatte i flere virksomheder, hvor jeg gerne ville have en fod indenfor. Samtidig tvivlede jeg også på, om det ville blive til noget i sidste ende," siger Tanja Juul Sondrup. 

Hos Akademikernes A-kasse oplever karriererådgiver Jacob Scandorff Christiansen, at flere ledige har det på samme måde som Tanja Juul Sondrup. 

“Usikkerheden er svær. Det oplever vi uanset, om der er tale om de nyuddannede eller medlemmer med flere års erfaring. De ved ikke, hvornår det ender. Og der er ingen tvivl om, at det bliver hårdere, jo længere hen i forløbet man kommer. Det kan være hårdt at hive sig selv op igen, hvis man først har prøvet at få afslag nogle gange i en ansættelsesproces. Det skal man ikke have været igennem vildt mange gange, før man måske opgiver håbet, siger karriererådgiveren. 

Erhvervspsykolog Malene Gude, der er Head of Outplacement & Transition hos Randstad, hvor hun rådgiver om lederskab og karriereovergange, oplever også, hvor udfordrende ledigheden kan være. 

Hvor hårdt man rammes af magtesløshed og mental udmattelse kan dog også afhænge af de omstændigheder, man er blevet ledig under: 

“Hvis man er en del af en større fyringsrunde, så er det ofte ikke nær så hårdt sammenlignet med, hvis man bliver håndplukket. Dermed ikke sagt, det kan være voldsomt at blive masseopsagt, men hvis man bliver sat af holdet som den eneste, så bliver man mere ramt på følelserne," siger hun. 

Du topper som 45-årig 

Det undrer ikke Malene Gude, at det at være ledig er udfordrende på tværs af alder. Hun fortæller dog, at hendes erfaring er, at de helt unge og seniorerne møder mere bias end andre jobsøgende. Det skyldes, at personer, der er cirka midt i livet, omkring de 45 år, ofte har opbygget en solid erfaring, samtidig med at mange er et sted i livet, hvor der er mere ro på den familiære situation: 

“Når vi bliver hyret ind til at hjælpe folk videre, arbejder vi meget med de forskellige faser, man går igennem. Vi ved, at følelserne kan stå i vejen og gøre, at man ikke får vist den bedste version af sig selv," siger hun og forklarer, at en stor del af hendes arbejde handler om at give kandidaterne troen på sig selv igen, så de kan gå ind til jobsamtalen og være den bedste udgave af sig selv.

Mere konkret foregår det ved, at hun taler med kandidaterne om, hvor lang tid der kan gå med den type baggrund, de har, og med at optimere de værktøjer, de har at gøre godt med. For eksempel hvordan de aktiverer deres netværk. 

“Vi hjælper med nogle faktuelle ting, men vi taler også ind i, at det er helt normalt at synes, det er udfordrende at føle sig mentalt slidt. Folk kan for eksempel godt blive overraskede over, at de aldrig hører tilbage fra et job, de har søgt. Men så taler vi om, at ‘ghosting’ er blevet mere normalt, og at det ikke er fordi, der er noget galt med lige netop dig," siger Malene Gude, der også hjælper med at træne kandidaterne i spørgsmål, inden de skal til en samtale. 

Hos Akademikernes A-kasse er det også en del af sparringen med de ledige at tale om, hvordan det ser ud med ledigheden inden for bestemte brancher. 

“Det er heller ikke sådan, at man så skal hæfte sig for meget ved tallene, for man kan godt risikere, at det ikke lykkes at komme i job inden for en bestemt periode. Men for mange kan det være et fint pejlemærke at vide, hvor lang tid det i gennemsnit tager at finde et job inden for deres fag," siger Jacob Scandorff Christiansen. 

Nyt job  

Som tiden gik, blev det ikke lettere for Tanja Juul Sondrup at være ledig. Men hun var god til at udfylde tiden med andre ting, så hver dag ikke kun handlede om jobsøgning. 

"Jeg lavede et orangeri sammen med min mand og byggede haven om. Det var en god måde for mig at flytte min bevidsthed på ved at lave noget fysisk," siger hun. 

Tanjas kaffeaftaler og møder med forskellige virksomheder viste sig dog ikke at være forgæves. Et halvt år senere gav hendes indsats pote, da en i hendes netværk tilbød hende job. 

For en uge siden kunne hun derfor starte som ledelsesrådgiver og coach i energi- og fibernetkoncernen Andel, hvor hun kal bidrage til en bæredygtig kultur. 
 
"Jeg var lettet og tænkte med det samme "Yes, I’m back!". Men jeg blev simpelthen også bare så træt. Jeg havde brug for at sove. Det fik jeg først øje på, da jeg underskrev kontrakten og igen kunne slappe af," siger hun. 

Når Tanja Juul Sondrup ser tilbage på processen, er hendes bedste råd til andre i samme situation:

"Det er vigtigt at være tålmodig og køre flere spor på samme tid, så man hele tiden føler, man er i gang. Så hvis den ene ikke bliver en god stilling, så bliver den anden det nok," siger hun.