Af Annabella Pultz
"Mit CV er en rodebutik." Sådan ser forfatter, foredragsholder, tv-personlighed og tidligere jægersoldat Thomas Rathsack selv på sit CV.
"Det stikker i mange retninger – men det er essensen af den, jeg er," tilføjer han.
Thomas Rathsacks karrierevej er blandt andet blevet drevet af en rastløshed og et ønske om, at hans liv ikke måtte ligne et færdigt manuskript, og det har bragt ham i mange retninger. Alt fra jægersoldat til virksomhedsejer til sulten modefotograf, der måtte stjæle kuvertbrød fra caféer i Chile.
Det boglige kom aldrig nemt til Thomas Rathsack, der er opvokset i et hjem med akademikere.
Men netop fordi, tingene ikke ligefrem faldt ned i den unge Thomas Rathsacks turban af sig selv, gav det ham en arbejdsmoral, som er kommet ham til gavn igennem hans lange karriere - blandt andet som jægersoldat.
"Jeg har det i blodet, at jeg skal arbejde for at opnå nogle resultater, og det har givet pote. Jeg er ikke sønderligt talentfuld eller sønderligt begavet, så jeg bliver nødt til at arbejde hårdt, hvis jeg skal opnå noget," siger han.
En skelsættende bog satte drømmen i gang
Tingene kom nemt til Thomas Rathsacks storebror, som blev jurist. Og det var ikke altid nemt at stå i skyggen af som lillebroren med behov for ekstraundervisning i samtlige fag i skolen.
Dog oplevede Thomas Rathsack aldrig, at hans far og mor, der var henholdsvis doktor i filosofi og lægesekretær, prøvede at pace ham i en mere akademisk retning.
Jeg blev tændt af den hellige ild – endelig var jeg en del af den verden, jeg så brændende havde ønsket mig at blive en del af.
"Jeg tror godt, de kunne se, at det ikke nyttede noget," fortæller Thomas Rathsack, da han gæster Akademikerlivs podcast ’Vis mig dit CV’.
En dag, da han gik en tur gennem hovedgaden i Gentofte med sin mor, fik én bestemt bog ham dog til stoppe op foran boghandlerens vindue. Bogen afbillede en skaldet mand med et barskt udtryk, og hed ’Sådan*, skrevet af jægersoldaten Carsten Mørch.
Thomas Rathsacks mor opfangede straks, at der her langt om længe var en bog, der fangede hendes yngste søns interesse, og hun købte den prompte.
Bogen satte en drøm i gang hos den 12-13-årige Thomas Rathsack.
Han trænede derfor op gennem sine teenageår "som besat," som han selv beskriver det, og som 18-årig kommer han i militæret.
"Jeg blev tændt af den hellige ild – endelig var jeg en del af den verden, jeg så brændende havde ønsket mig at blive en del af. Og forsvaret levede fuldt ud op til mine forventninger. Det havde netop det intense fællesskab, og det er en relativt enkel verden, hvor der er klare, veldefinerede mål og en plan for, hvad man skal gøre fra dag til dag og fra time til time. Det passede godt til mit forvirrede hoved," fortæller Thomas Rathsack.
Drømmen blev en skuffelse
Som 19-årig skulle Thomas Rathsack dog til eksamen på en militær uddannelse, der ville have givet ham muligheden for at få 30 menige under sig – de var 56, der skulle til eksamen, og Thomas Rathsack var én ud af to, der dumpede den dag. Togturen hjem til København fra Oxbøl, hvor eksamen foregik, var verdens længste tur, og han fortæller, hvordan det var vanskeligt at komme tilbage til alle sine kolleger på kasernen i livregimentet i Nordsjælland som "ham der dumpede".
"Jeg var rasende på mig selv, og dybt frustreret og forpint. Det nederlag var et svigende nederlag for mig. Nu var jeg endelig inde i den verden, som jeg troede jeg kunne navigere i og få succes i, og så havde jeg alligevel fået en kæmpe lussing."
Nederlaget motiverede ham dog til at arbejde hårdt, for at opnå både sine kammeraters respekt – og ikke mindst sin egen selvrespekt.
"Jeg stod der som 19-årig med to valg; enten kunne jeg krybe langs væggene og være en skygge af mig selv, eller også kunne jeg tage skeen i den anden hånd og virkelig give den gas. Heldigvis valgte jeg det sidste, og jeg knoklede som et bæst for at blive den bedste version af mig selv. Jeg blev en dygtig sergent og blev optaget i jægerkorpset som 23-årig."
På dette tidspunkt var det altså en ti år gammel barnedrøm, der endelig gik i opfyldelse for Thomas Rathsack, da han endelig blev optaget i jægerkorpset.
Det var en kæmpe kontrast fra at stå oppe i jægerkorpset i Aalborg i den der mandehørm og fyre maskingeværer af hele dagen, og så til at stå som modefotograf i Sydamerika og ikke have nogen penge.
Han blev kun i korpset i tre år, for jægerkorpset i 1990 var ikke helt det glansbillede, som den unge Thomas Rathsack havde bygget op i sit hoved.
"Jægersoldater er jo ikke supermænd. Det er ganske almindelige unge, danske mænd, der i en periode af deres liv virkelig har taget sig sammen og har arbejdet som besatte."
Efter at have forladt jægerkorpset, som Thomas Rathsack beskriver, dengang mindede ham lidt om en sportsklub, tog han nogle merkonomfag på Niels Brock, men gennemførte aldrig uddannelsen som markedsøkonom, som fagene skulle have ledt ham til.
Det var hans forsøg på at give den boglige verden en chance mere, og samtidig stod han efter en skuffende oplevelse hos jægerkorpset med en renvisket tavle og vidste ikke, hvad han skulle. Alt indtil da havde nemlig peget mod hans drøm om at komme i Jægerkorpset – og nu var han på den anden side af drømmen og stadig kun i midten af 20’erne.
"Jeg fandt ud af efter et års tid, at dels interesserede uddannelsen mig ikke, dels var jeg ikke særlig god til det. Så den jeg gennemførte jeg ikke," fortæller Thomas Rathsack.
Kunstner og madtyv i Sydamerika
Efter det fejlslagne forsøg med at uddanne sig ved Niels Brock lå verden igen åben for Thomas Rathsack:
"Jeg kan huske, at jeg satte mig ned og lavede en liste over alle de muligheder jeg syntes, jeg havde. Hvad jeg godt kunne tænke mig med den helt brede pensel."
Hans liste indeholdt alt fra tømrer til skuespiller og fotograf.
Efter at have gennemgået listen med den klassiske "pro’s and con’s"-tilgang, sad han tilbage med to muligheder: Trommeslager eller fotograf.
Han købte derfor et kamera og lærte sig selv alt, hvad han mente, han burde vide om blændetid og lukketid. Samtidig købte han et trommesæt, som han hamrede på om aftenen. Valget faldt på at prøve lykken med en karriere som fotograf.
Sammen med en kammerat tog han til Sydamerika for at fotografere og for at opleve et kontinent, der altid havde fascineret ham.
Det var dog langt sværere at få job som fotograf i Sydamerika, end han havde regnet med, blandt andet fordi han ikke kunne sproget ordentligt. Til sidst blev det så vanskeligt at leve af de småjobs, han fik som modefotograf, at han begyndte at sælge sit udstyr og sågar at stjæle madrester fra fortovscaféer i ny og næ for ikke at sulte.
"Det var en kæmpe kontrast fra at stå oppe i jægerkorpset i Aalborg i den der mandehørm og fyre maskingeværer af hele dagen, og så til at stå som modefotograf i Sydamerika og ikke have nogen penge," husker Thomas Rathsack.
En dag tog han dog en chance. Han gik ind på modebladet Elles redaktion og fik et møde med den chilenske redaktør, der bladrede igennem hans portefølje. På stedet blev Thomas Rathsack tilbudt at fotografere til otte sider i den kommende udgave af Elle.
Et smut forbi IT-verdenen
Efter to år som modefotograf sagde Thomas Rathsack dog farvel til den verden. Han holdt meget af den kreative proces, men oplevede, at der er mange mennesker, som han ikke oplevede som sympatiske i den branche, og derfor takkede han af og rejste tilbage til Danmark.
Igen forfattede han en liste med sine muligheder, denne gang i en lejlighed på Nørrebro i København. Ad omveje hørte han, at en nyopstartet IT-virksomhed i Ballerup måske havde åbninger.
Det skal jo ikke lyde som en form for masochisme, men det er jo, når tingene er svære, og jeg står i en krise, at jeg virkelig kan lære noget og blive klogere og stærkere.
Han tog derhen, bankede på og fortalte direktøren, at han gerne ville sælge computere, men intet vidste om IT.
"Til gengæld kan jeg tilbyde, at jeg arbejder som en hest," sagde Thomas Rathsack til direktøren. Han blev tilbudt at starte dagen efter – og gik desuden derfra med 2.000 kroner i hånden, så han kunne købe et jakkesæt og være præsentabel til dagen efter.
For hurtig på aftrækkeren
De mange skift i forskellige karriereretninger har gjort, at Thomas Rathsack har lært at træde ind i mange forskellige typer af miljøer og møde mange forskellige slags mennesker, og det h skatter han højt.
I dag er han foruden forfatter til selvbiografien ’Jæger – i krig med eliten’ samt en række skønlitterære bøger, også foredragsholder, ejer af virksomheden ’Lev for helvede’, ligesom han indtil for nyligt har været mental indpisker i TV 2-programmet Korpset.
"Jeg trives i uforudsigeligheden. Jeg trives ikke i en hverdag, der er for rutinepræget, jeg kan godt lide, at den har nogle forskellige facetter, og jeg kan godt lide at tage risici. Når jeg indimellem træder forkert, er det jo dér, at jeg bliver klogere og virkelig lærer noget," fortæller Thomas Rathsack.
"Det skal jo ikke lyde som en form for masochisme, men det er jo, når tingene er svære, og jeg står i en krise, at jeg virkelig kan lære noget og blive klogere og stærkere."
Hans svaghed er ifølge ham selv, at han nok har svært ved at stoppe op og reflektere over livet. Hvor handlekraft er en af hans styrker, så er bagsiden af medaljen, at han kan være meget hurtig på aftrækkeren.
"Jeg tror jeg er blevet mere bevidst om, at det engang imellem godt kan svare sig lige at gå et gear ned, og ikke være så abrupt, men lige stoppe op og tænke sig om."
Retur til det boglige
Thomas Rathsack var i skoletiden lidt af en klumpedumpe, fortæller han. Derfor lå alt, der havde med den boglige verden at gøre altså heller ikke lige til højreskøjten for ham. Og derfor kan han godt selv se det selvmodsigende i, at han i dag er forfatter med sin niende bog på vej.
Igen tilskriver Thomas Rathsack det sin høje arbejdsmoral.
"At skrive bøger er en hård proces. Da jeg skrev min første roman, tog det mig en dag at skrive én side. Og jeg afleverede et kapitel ad gangen til min redaktør, som sagde "det der, det er ikke godt nok". Og så var det tilbage og lave det hele om," fortæller Thomas Rathsack.
Livet af sårbart, og lige pludselig kan det være slut.
I dag, ti år og ni bøger senere, er hans proces langt hurtigere.
"Men det jo ikke fordi jeg er nogen Hemingway, det er fordi jeg har oparbejdet en vis rutine, har brugt min vedholdenhed og min stædighed. Igen må jeg bare konstatere, at det er ikke talentet, der er prangende, men jeg kompenserer for manglende talent ved at arbejde hårdt."
Jeg vil gerne blive 100 år
I 2017 blev Thomas Rathsack ikke desto mindre tvunget til at stoppe op. Han blev ramt af en blodprop i nyren og i 2019, fulgte to store blodpropper i lungerne. Det fik manden, der ellers overvejende har været drevet af sin modvilje mod stilstand, til at gøre holdt.
"Jeg var faktisk ved at tjekke ud, dér i 2019. Og det er klart, det sætter nogle tanker i gang, når man ligger der i en hospitalsseng og bliver pumpet fuld af blodfortyndende medicin. Så tænker man en ekstra gang over tingene, fordi det kunne have været slut."
I dag arbejder Thomas Rathsack hårdt, som han altid har gjort, men giver også sig selv lov til ind imellem at slå bremsen i.
"Nogle gange må man også køre lidt i frigear, og det er der ikke noget galt i – det skal jeg ikke have dårlig samvittighed over," fortæller Thomas Rathsack.
I mange år har han arbejdet syv dage om ugen, men det ved han i dag, at der ikke kommer noget godt ud af over længere tid.
"Så det er jeg begyndt at drosle ned på. Livet af sårbart, og lige pludselig kan det være slut. Og jeg vil gerne blive 90 eller 100 år, for jeg synes det er fedt at være til, og det er sjovt og privilegeret at leve"
En anden vigtig lektie, som Thomas Rathsack har taget med sig fra både sit arbejdsliv og af de bump på vejen, som blandt andet ed blodpropperne udgjorde, er, at man skal følge sine drømme.
"Når man står op om morgenen, skal det som minimum være "okay" at gå på arbejde. Man behøver ikke slå vejrmøller ned ad gangen i fryd over at skulle på arbejde, men der skal være flere plusser end minusser. Er der ikke det, skal man stoppe op. Livet er kort, og det er for kort til at man går trist på arbejde," siger Thomas Rathsack.
