Gå videre til hovedindhold

Mette Grith Stage: ”Jeg ved, jeg kan fremstå kold og kynisk”

Mette Grith Stage er en af Danmarks mest fremtrædende forsvarsadvokater, og hun har arbejdet med nogle af de mest markante danske straffesager, herunder sagen om drabet på Mia Skadehauge Stevn, Kundby-sagen og terrorattentatet på Krudttønden på Østerbro i København. Det kræver, at man kan iføre sig en professionel maske, fortæller hun.

4. juli 2025

Af Annabella Pultz


Mette Grith Stage startede som fuldmægtig i justitsministeriets departement i 1997, og derefter som anklager. Først hos politiet og så hos statsadvokaten. Siden skiftede hun til den anden side af bordet og blev i 2006 forsvarsadvokat, hvorefter hun i 2013 åbnede sit eget kontor, der i dag rummer over 30 ansatte.

I sin rolle som forsvarsadvokat har Mette Grith Stage skullet holde til at navigere i de mørkeste afkroge af samfundet og forsvare alt fra drabsmænd til terrorister. Og for at kunne det, har hun måttet iføre sig en professionel maske – en maske, hun godt ved indebærer, at mange måske opfatter hende som en "kold bitch".

"Jeg skal ikke tage det her ind under huden, jeg skal ikke forholde mig til, hvor grusomt det her, det er, det skal jeg simpelthen bare prøve at glide af på  og lade være med at tænke over det, når jeg slipper sagen. For hvis man ikke er stand til det, så er det virkelig et hårdt arbejde at have," fortæller Mette Grith Stage i Akademikerlivs podcast ’Vis mig dit CV’.

Den hårdeste pris hun har måttet betale, har dog ikke været de mange alvorlige trusler hun løbende får på grund af sit arbejde, men derimod udfordringerne med at finde en balance mellem arbejde og privatliv – ikke mindst da hendes børn var små, og Mette Grith Stages karriere samtidig for alvor tog fart.

Hvad vil du være, når du bliver stor?

Måske er det de færreste, der helt fra folkeskolen bare ved, hvad de vil være, når de bliver store. Men Mette Grith Stage er en af de få. Tanken om at være én af dem, der stod midt i det hele i en retssal, plantede en spirende drøm i den lille pige i Vejle. Og senere, da hun kom i gymnasiet i slutningen af 80’erne blev hun meget optaget af tv-serien ’LA Law’.

Det spil, der er i en retssal, som nogle gange lidt er et skuespil, det kan jeg bare godt lide.

Mette Grith Stage, forsvarsadvokat

"Det var jo smarte mænd og kvinder med tjekket tøj og bobbet hår, hvor man så, at når de styrede det hele i retten og holdt nogle fantastiske procedurer, så var alle blæst bagover. Og så gik de tilbage til kontoret og arbejdede videre indtil de små timer, og gik videre på en cocktailbar og fik østers og champagne, og blev kørt hjem af deres chauffør. Jeg tænkte: 'Dét der. Det er bare the shit’."

Forestillingen om det luksuriøse liv som topadvokat var måske det, der i første omgang plantede tanken om at læse jura.

Men i  barndomshjemmet var der også en klar forventning om, at man skulle klare sig godt og få en god uddannelse. Selvom forældrene ikke selv var akademikere, var der særligt fra hendes fars side en forventning om, at Mette Grith Stage naturligvis skulle læse videre og skabe sig en karriere.

"Jeg tror godt man kan sige, at jeg blevet lidt pacet, særligt fordi jeg er den ældste. Men det er ikke noget, jeg har taget skade af," fortæller hun.

Den akademiske vej lå da også ligefor for topadvokaten.

"Jeg har altid været meget boglig og alt andet end kreativ. Jeg kan ikke strikke, jeg kan ikke synge, jeg kan ikke lave mad, jeg har ingen kreativ åre. Men jeg var nok den lidt mere kedelige og boglige type, som rent faktisk virkelig godt kunne lide at gå i skole, og jeg kunne lide alle de boglige fag," siger Mette Grith Stage.

Hun tilføjer, at hendes store interesse for samfundet også var med til at pege i retning af jurastudiet. Skulle hun have valgt en anden uddannelse, havde journalistik nok været et godt bud, fortæller hun, igen med henvisning til sin interesse for samfundet.

Mette Grith Stage husker egentlig ikke, at hun i sin studietid var en "flittiglise", der bare hang over bøgerne. Alligevel kunne hun måske godt have tænkt sig, at hun havde taget et sabbatår eller to mere, end det ene det blev til, som primært gik med at være au-pair i England og blive opereret i knæet.

Det er tanker, der stadig dukker op, også den dag i dag, hvor børnene er store; om jeg har været der for lidt for dem.

Mette Grith Stage, forsvarsadvokat

Men fordi hun vidste, hvad hun ville, gik hun den slagne vej og landede i sit første voksenjob i Justitsministeriets departement en måned efter, hun blev færdig på universitetet som 25-årig.

Siden har det ene job afløst det andet, og nu, hvor forsvarsadvokaten har rundet de 53, ser hun tilbage på et CV uden huller - og et CV, som nok vil gøre mange forpustede.

"Jeg må jo konstatere, at jeg virkelig har lagt mange, mange timer i mit arbejdsliv. Og måske havde det været godt for min personlige udvikling og for, hvad jeg havde fået ind på oplevelseskontoen, hvis jeg havde brugt noget mere tid noget andet - for eksempel et sabbatår mere efter gymnasiet eller et års pause efter universitetet," siger Mette Grith Stage.

Giver stadig det samme sus

Dog er der kun én ting, hun decideret har fortrudt, og det er, at hun ikke tog et semester i udlandet under sit jurastudie.

Mette Grith Stage valgte at takke ja til sit første job i Justitsministeriet, selvom hun havde andre tilbud på hånden, fordi man havde fortalt hende, at hvis man først havde været i Justitsministeriets departement, så ville hele verden ligge for ens fødder.

Jobbet var spændende, men drømmen om et liv i retssalene var der imidlertid stadig, og de gange hun som en del af jobbet hos Justitsministeriet agerede anklager i en retssal, blev hun fuldstændigt grebet af oplevelsen, der levede helt op til barndomsdrømmene. Efter et par år i ministeriet trak drømmen så meget i hende, at hun sagde op for at blive anklager på fuld tid.

Selv efter mere end 25 år i retssalene oplever Mette Grith Stage stadig samme spænding omkring sit fag, og om hvordan udfaldet bliver fra retssag til retssag.

"Det særlige ved det er, at ligegyldigt om man er anklager eller forsvarer, så kæmper man mod hinanden i retssalen – det er den ene side mod den anden. Det spil, der er derinde, som nogle gange lidt er et skuespil, det kan jeg bare godt lide," siger Mette Grith Stage.

Iværksætterdrømme

Efter at Mette Grith Stage og hendes mand fik deres to sønner, gav det mening for dem at komme tilbage til Jylland og være tæt på familien igen. Så efter at have arbejdet et års tid som anklager hos Statsadvokaten og fået erfaring med at gå i landsretten, besluttede hun at skifte over på den anden side og prøve kræfter med jobbet som forsvarsadvokat. Hun arbejdede herefter i to forskellige advokatfirmaer, men efter et par år var der en anden drøm, der begyndte at rumstere i hende. Nemlig drømmen om at have foden under eget bord og starte sit eget.

"Det var tanken om ikke bare at være afdelingsleder i en andens firma, men at få mit eget firma, hvor det var mig, der bestemte alting og se, om jeg kunne bygge det op fra bunden," siger hun.

I 2013 startede hun derfor sit eget firma, og det fik hurtigt vokseværk.

Man skal tage sagen, uanset hvor forfærdelig den er, og uanset, om man synes klienten, for at sige det rent ud, er et dumt svin.

Mette Grith Stage, forsvarsadvokat

Det dedikerede arbejdsliv har dog haft sin pris. Og i balancen mellem arbejde og privatliv, er det ikke privatlivet, der har vægtet højest hos Mette Grith Stage.

“Når man kommer ud i det private og skal skabe sig et navn og en karriere som forsvarsadvokat, så er man bare nødt til at lægge rigtig mange timer i det, for der er jo mange om buddet. Og når man starter sin egen virksomhed op, så er man jo endnu mere nødt til at lægge mange timer - i hvert fald, hvis man vil have succes," fortæller Mette Grith Stage.

Hard work beats talent

Der har ikke været plads til nogen klar skillelinje mellem arbejde og fritid, hvilket Mette Grith Stages familie, inklusiv hendes to i dag voksne sønner, altid har accepteret.

Konkurrencen er nemlig hård blandt forsvarsadvokater, og hvis man ikke tager sin telefon, fordi man er på ferie, så kan man nemt miste en potentiel klient til ung, sulten advokat, der gerne tager  telefonen i ferien, forklarer hun

“Det er ofte sådan, at "hard work beats talent". Hvis man vil være forrest i bussen i det her game, så kræver det, at man ikke går så meget op i, om klokken er otte om aftenen eller tre om eftermiddagen," fortæller Mette Grith Stage.

Selvom hun, både mens hendes børn var små og i dag, er fuldt ud bevidst om, at den manglende skillelinje mellem arbejde og fritid har været et afgørende vilkår for, at hendes karriere og succes ser ud som den gør, så er der alligevel en usikkerhed, som kan dukke op:

“Det er tanker, der stadig dukker op, også den dag i dag, hvor børnene er store; om jeg har været der for lidt for dem," fortæller Mette Grith Stage, der dog altid har fået støtte og opbakning fra både sin mand og sine forældre. 

Fordi begge hendes sønner spillede fodbold på højt plan som børn, havde sønnerne dog også tit selv lange dage, og har dermed ikke på samme måde opdaget, at mor også kom sent hjem, ræsonnerer hun.

Begge sønner, der i dag er i 20’erne har hver især begge valgt at læse jura. Hendes ældste søn er advokatfuldmægtig i et af landet største firmaer, og den yngste skal i gang med 5. semester med et studiejob på et advokatkontor på siden.

Det ser Mette Grith Stage trods alt også som en lille blåstempling af hendes valg:

“Hvis de virkelig havde syntes, jeg var så dårlig en mor, så havde de nok valgt en anden metier," siger Mette Grith Stage.

Man skal også hjælpe de dumme svin

Et af de spørgsmål, Mette Grith Stage ofte møder på sin vej,  er om de mange højt profilerede sager, hun har stået i spidsen for som forsvarsadvokat.

For hvordan kan man forsvare en klient, der har begået forfærdelig kriminalitet som for eksempel drab eller overgreb på børn?

“Der er mange, der har svært ved at forstå, at man kan være forsvarsadvokat. Men jeg mener, at når man først har valgt, at nu vil man arbejde som forsvarsadvokat, så er det min opfattelse, at man skal tage de sager, der kommer til én og hjælpe de mennesker, der beder om ens bistand, forudsat at man har den fornødne tid og fornødne kompetence," siger hun ogtilføjer:

“Det indebærer jo også, at man skal tage sagen, uanset hvor forfærdelig den er, og uanset, om man synes klienten, for at sige det rent ud, er et dumt svin."

Hun sammenligner det med, at en hjertekirurg heller ikke kan fravælge at operere en dømt drabsmand. For så holder vores samfund op med at fungere.

“Jeg tager en meget, meget professionel maske på, og det har jeg lært mig selv gennem mange år i det her game. Det er man simpelthen nødt til," siger Mette Grith Stage.

For hende er det et spørgsmål om at iføre sig, hvad hun kalder et “professionelt panser" for at kunne navigere i sit job, også selvom hun godt ved, at hende professionalisme til tider kan få hende til at fremstå kold og kynisk. Men er man ikke i stand til at lukke de barske detaljer fra sagerne ude, når man går hjem fra arbejde, så man sidder og græder over aftensmaden eller ikke kan sove om natten, så kan man ikke holde til at være i branchen særligt længe, mener hun.

Indimellem har Mette Grith Stage dog selv oplevet sager, som har været særligt hjerteskærende. Det skete blandt andet ved sagen om drabet på Mia Skadehauge Stevn, hvor det selv for Mette Grith Stage, der var forsvarsadvokat for den nu dømte drabsmand, var vanskeligt ikke at sætte sig i offerets forældres sted - fordi hun selv er mor.

Den mørke del af Danmark

En naturlig del af Mette Grith Stages job har været at få et stort indblik i den del af Danmark, som de færreste mennesker får, nemlig den kriminelle underverden og de mennesker, der har begået de ultimative forbrydelser.

En side af hende værdsætter dog de nuancer, hun har fået på tilværelsen. Når hun taler om samfundsrelevante emner med venner og bekendte oplever hun for eksempel, hvordan andre ofte slet ikke kan forestille sig de skyggesider af samfundet og menneskesindet, som hun møder hver dag på sit arbejde.

Drømmer man om at blive forsvarsadvokat, råder Mette Grith Stage derfor også til, at man er i stand til at pakke sin følelser væk, så man ikke knækker som menneske over al den brutalitet, der findes i mange miljøer.

“Man skal desuden kunne lide at stå i retten, man skal være villig til at arbejde hårdt, man skal være tilgængelig over for sine klienter, man være i stand til at tale med folk i øjenhøjde. Og så skal man være villig til at kæmpe for den enkelte klient, uanset hvad den pågældende har gjort, og uanset om man har sympati eller antipati mod klienten som person," siger Mette Grith Stage.

Om ‘Vis mig dit CV’

I løbet af et helt arbejdsliv får de fleste menneskers CV knaster eller huller, eller forgrener sig i uventede retninger. Men det er ikke altid vi stopper op og reflekterer over vores karrierevej. 

Det giver vi os tid til i denne podcast, hvor vi tager udgangspunkt i samtaler med kendte danskere.

Samtalerne med gæsterne kan forhåbentlig inspirere og motivere dig til at tage dit eget arbejdsliv op til revision og genoverveje skønhedspletterne på dit CV. 

Lyt til sæson 2 af ‘Vis mig dit CV’ 

 

'Vis mig dit CV': Podcast om arbejdslivets vildveje, knaster og huller i CV'et

Mette Grith Stage: ”Jeg ved, jeg kan fremstå kold og kynisk”

Sæson 2: Vis mig dit CV

Sæson 1: Vis mig dit CV

'Vis mig dit CV' har lært mig, at det gode arbejdsliv kan have mange ansigter

”Den person, man får, er hele pakken Anne-Mette”

Manu Sareen: ”Vi skal ændre den tilgang, vi har til psykisk sårbarhed på arbejdspladsen”

Eva Steensig: ”Jeg er simpelthen kommet til at arbejde med det, jeg elsker allermest”

Joy Mogensen: ”Jeg har ikke det behov for at bevise mig selv, som jeg havde som yngre”

Tarek Ziad Hussein: ”Der må være nogen derude, der kan bruge en jurist, der også er lidt rapkæftet og kan finde ud af at bruge nogle argumenter”

David Owe: ”Det ramte mig – er det sådan her, mit liv skal se ud?”

Martin Borre: ”Altså, jeg var jo bare fodboldspiller”

Iværksætter Clara Filippa: “Skal jeg elske alt ved det her studie?”

Paula Larrain: ”Vi skal turde tale om de uperfekte ting”

Iværksætter Tim Frank Andersen: ”Det er interessant at bygge noget op selv”