May Lifschitz: ”Jeg vil slå et slag for at have samme muligheder som andre”

May Simón Lifschitz kan udover en kandidat i kunsthistorie også blandt andet skrive modeljob for giganter som Adidas og Victoria’s Secret samt skuespilroller i store serier som Netflix’ Warrior Nun og DR’s populære Orkesteret på sit CV. Men vejen til succes er ikke blevet serveret for hende på et sølvfad.

Hendes arbejdsliv, der er opbygget af mange forskellige opgaver – som oftest på freelancebasis – har givet hende en enorm frihed og muligheden for at udfordre sig selv med nye opgaver og punkter på CV’et i mange retninger. Ud over at have titlerne skuespiller og model på CV’et kan hun nemlig også skrive blandt andet kurator, skribent og personlig træner på. Derudover er hun kendt fra flere tv-programmer.

Men den manglende stabilitet, der ofte følger med freelancelivet, har også været en kamp, fortæller 30-årige May Lifschitz i Akademikerlivs podcast ’Vis mig dit CV’.

Hun fortæller samtidig, at hun har en mission, der løber som en rød tråd gennem hendes arbejdsliv: At sikre transkønnede og andre minoriteter samme muligheder i arbejdslivet som alle andre. Fordi hun er transkønnet og har valgt at være åben omkring det, føler hun en form for forpligtelse til at hjælpe med at åbne døre for andre i samme situation. Det er dels en position hun er blevet givet af andre, og dels en rolle, hun har pålagt sig selv:

"Jeg tror, jeg sidder med en retfærdighedsfølelse, og jeg vil rigtig gerne slå et slag for at være om ikke et forbillede, så en forkæmper for retfærdighed. Vi er jo alle sammen hovedpersonen i vores eget liv, og som hovedperson i mit liv, vil jeg slå et slag for at kunne det, jeg sætter mig for, og have de samme muligheder som andre."

Samtidig har hun været drevet af at skulle bevise noget over for dem, der har tvivlet og troet, at hun ikke kunne blive til noget på grund af hendes kønsidentitet.

Døre blev smækket i

Fordi Lifschitz’ karriere kommer med et stort element af offentlighed – ikke mindst efter hendes medvirken i tv2-programmet ’Vild med Dans’  – er hun meget bevidst om, at der kan sidde andre derude og følge med i hendes liv. Og måske kan de få brug for en at spejle sig i.

"Hvis der er nogen derude, og for eksempel drømmer om at blive forsker, men som holder igen, fordi de er er bange for, hvordan arbejdslivet vil tage imod dem som transperson, queerperson, eller en hvilken som helst anden minoritet, så kan jeg måske være med til at vise, at de godt kan, ved at have været åben om det i min karriere," siger May Lifschitz.

For selv i en kreativ branche og i en tid, hvor fokus på diversitet og inklusion er vokset markant, har May Lifschitz alligevel oplevet flere gange, at det at være transkønnet har været en udfordring, når det kom til hendes arbejdsliv.

"Der er nogle døre, der er blevet smækket i, og nogle tilbud jeg ikke har fået, eller nogle tilbud, som er blevet taget fra mig igen," fortæller hun og giver et eksempel:

"Jeg husker for eksempel for fem-seks år siden, hvor jeg mødtes med et tysk magasin, der ville flyve mig til Grækenland på en skydning som model, og de var rigtig glade for mig – men fem dage inden skydningen, aflyser de jobbet, og min agent finder ad omveje ud af, at det skyldtes, at de ikke kendte min kønsidentitet, da de mødte mig, men siden blev klar over det, og ikke mente det passede til magasinet."

May Lifschitz har dog ikke tid til at græde salte tårer over afvisninger, understreger hun.

Fra Sydamerika til Vejle

May Lifschitz voksede hun op i Argentina med en dansk mor, der er lærer, og en argentinsk far, der er læge. Familien, der også tæller en storesøster, rejste til Danmark i 2002, da May Lifschitz var syv år, fordi livet i Argentina var plaget af en stigende grad af utryghed og mange indbrud i nabolaget.

Derfor landede familien i en lille by uden for Vejle, hvor hendes danske bedsteforældre boede.

Hun startede sin karriere tidligt, og mens mange af hendes jævnaldrende sad hjemme på værelset og hørte musik og snakkede om kærlighed, var hun allerede som 14-årig i gang med at opbygge en karriere som model. Hun blev spottet af et modelbureau på en gåtur i Aarhus, og karrieren tog hurtigt fart. Som kun 16-årig landede hun sin første store kampagne med det franske modehus Lanvin.

Livet som model var dog ikke altid lykken. For eksempel oplevede May Lifschitz, at hun i en kampagne for Victoria’s Secret blev markant underbetalt i forhold til sine ciskønnede kolleger. Og selvom hun endte med at få forhandlet sin løn op på det dobbelte af udgangspunktet, lå betalingen stadig langt under de andres niveau.

Hun oplevede til tider at blive mødt med, at hendes kommercielle appel ikke var bred nok på grund af hendes kønsidentitet. Sammen med en usikker branche generelt, resulterede det i, at modelkarrieren var præget af økonomisk usikkerhed. Derfor faldt det hende naturligt, at hun sideløbende blev akademiker. Samtidig var hun præget af sit ophav:

"Min mor har altid sagt; ’May, du skal have en back-up-plan’. Kunst har altid fulgt mig, jeg har for eksempel altid tegnet meget, og min mor har altid sagt, at jeg nærmest kunne tegne før jeg kunne gå. Hele kunstverdenen har altid fascineret mig, såsom Andy Warhol, Keith Haring og Jean-Michel Basquiat. Blandt andet fordi kunsten har skabt et frirum for mange nye identiteter."

Derfor søgte hun ind på Kunsthistorie ved Københavns Universitet, og selvom det ikke er noget, der direkte præger hendes karriere ud over et par mindre jobs som blandt andet kurator, så bruger hun også sin uddannelse, når hun arbejder som skuespiller.

"Det med at forstå og sætte sig ind i, hvordan verden fungerer og tænke verden ud fra, at man kan tilgå den fra en komparativ tilgang, det kan bruges inden for alle felter. Derfor føler jeg på ingen måde, at min uddannelse har været spildt, selvom jeg ikke arbejder inden for den direkte lige nu," siger hun.

En læbestift åbnede døren til karrieren som skuespiller

Det ville måske være nærliggende at tænke, at modeljobbet havde givet adgang til castinger som skuespiller, men i May Lifschitz’ tilfælde, var det en mulighed, der dukkede op af helt andre årsager.

Ved siden af sine modeljobs arbejdede hun nemlig hos make-up-brandet MAC i Magasin, efter hun flyttede til København. En dag solgte hun en læbestift til en kunde, der viste sig at være caster, og hun inviterede May Lifschitz til en casting på en afgangsfilm på Filmskolen.

Siden er det blevet til roller i blandt andet den danske film Vildheks, hvor hun spiller den onde heks Kimæra, en af hovedpersonens gode venner i Netflix-serien Warrior Nun og den uopnåelige drømmekvinde Anastacia i DR-serien Orkesteret.

Freelancelivet er et tveægget sværd

May Lifschitz har i løbet af sit arbejdsliv erkendt, at jo længere hun skubber sig selv ud af sin komfortzone, jo bedre trives hun.

"Hvis jeg hele tiden står i nye situationer, som jeg ikke er blevet skolet i, og bare kaster mig ud i det, så er det enormt givende. Jeg er drevet af den spænding, der blandt andet er i skuespilfaget, at jeg har meget varierede uger, og at jeg ofte befinder mig i situationer og opgaver, jeg aldrig har oplevet af stå i før," fortæller hun.

Men den spændende og uforudsigelige hverdag har også en bagside. Der er indimellem et clash imellem, hvad hun ønsker, og hvad hun reelt har behov for, fordi hendes behov for stabilitet langt hen ad vejen er større end det, livet som freelancer og kunstner kan tilbyde hende.

Dog har hun et hack til, hvad der er vigtigt at holde sig for øje, når man vælger det usikre freelanceliv:

"Hvis man er en person, der trives med meget variation, så er freelancelivet uden tvivl muligt, men man skal hele tiden holde sig i gang og sørge for at have andre interesser. Jeg tror, det er der, der er mange, der kører død i det, hvis det kun er én ting, der skal udfylde ens arbejdsliv," fortæller hun og fortsætter:

"Jeg har også ligget hjemme på sofaen på dagpenge og tænkt ’hvorfor er der ikke nogen, der ringer mig op? Og hvorfor er der ikke nogen, der vil mig?’ Og så kører man sur i det.".

Derfor har hun altid sørget for at have nye projekter i kikkerten, når en opgave er ved at være afsluttet.

Ustabiliteten beskriver May Lifschitz som det absolut sværeste ved sit arbejdsliv, og perioder med dødvande, hvad end de måtte bidrage med af åndehuller og klarsyn, har været hårde at komme igennem, fortæller hun.
Derfor er hendes håb for hendes fremtidige karriere, at hun bliver ved at blive kastet ud i opgaver, som er nye og dermed holder hendes nysgerrighed på, hvad arbejdslivet har at tilbyde, ved lige.