Af Heidi Nielsen
Hvad er det første, du tænker, når du hører om en prisbelønnet forfatter? Det er næppe noget, de fleste associerer med et barn af underklassen, der har haft svært ved at passe ind. Men det er virkeligheden for den 34-årige forfatter og psykolog Glenn Bech, der har bevæget sig væk fra sit ophav, ind i de akademiske miljøer i København og nu står som en succesfuld forfatter med bolig i Nordsjælland.
I Akademikerlivs podcast ’Vis mig dit CV’ fortæller han om, hvordan og hvorfor han er endt, hvor han er i dag i sit arbejdsliv - og om tvivlen og usikkerheden, der stadig hjemsøger ham.
"Jeg oplevede nogle ting i mit barndomshjem, som man ikke skal opleve som barn. Det plantede en skam i mig, og et helt abnormt behov for at skulle hævde mig selv, bevise mig selv i verden, og gøre mig selv gældende. Så jeg har været helt vildt drevet af en form for afstandtagen til mit ophav. Jeg skulle ikke havne som dem (sin familie, red.)," siger Glenn Bech og fortæller, at han også besad en "helt vanvittig selvdisciplin", som han udtrykker det
I 2021 udkom bogen ’Farskibet’, hvor han beskriver, hvordan farens død prægede hans barndom og blev et grundvilkår i hans liv. Han var bare fem år gammel, da hans far begik selvmord.
Glenn Bech skildrer, hvordan et barn forsøger at forstå et uforklarligt tab, de voksnes hvisken, morens sammenbrudte hverdag, og den skyldfølelse og vrede, som han bar alene, fordi ingen satte ord på det.
Året efter udgav han ’Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet ’, et vredesmanifest om at vokse op i underklassen og om kæmpe sig ind i en verden, hvor man hele tiden føler sig forkert.
Når jeg kan se, hvordan andre kører sur i deres sikre fuldtidsstillingsliv, og kan se den pris, de betaler ved at have valgt det sikre, kontra den usikkerhed og det mod, jeg udviste for at få den frihed. Der kan jeg godt være rigtig stolt af mig selv.
Et kombineret arbejdsliv
Med forfatterskabet har Glenn Bech cementeret sin position som en central stemme i fortællinger om klasseskel og manglende muligheder for mindre privilegerede.
Han kan nu på tredje år leve af at skrive:
"Når jeg kan se, hvordan andre kører sur i deres sikre fuldtidsstillinger, og kan se den pris, de betaler ved at have valgt det sikre, kontra den usikkerhed og det mod, jeg udviste for at få den frihed. Der kan jeg godt være rigtig stolt af mig selv," siger Glenn Bech.
Hans arbejdsliv er i dag en kombination af at være forfatter og psykolog. Psykologpraksissen fylder dog ikke nær så meget, som tidligere. Han har afsat til fire dage om måneden til sin praksis, primært for at kunne holde fast i en lille skare af klienter, som han har set gennem flere år.
"Vi har opbygget en alliance og et forhold. Men jeg gør det også af selviske årsager. Jeg kan godt lide at holde den faglighed ved lige. Det er også de dage om måneden, hvor det ikke handler om mig. Jeg kan mærke, det er sundt for mig at se mine klienter," siger Glenn Bech.
Allerede som ganske ung klarede han sig godt i skolen og fik det højeste snit i sin klasse på Handelsskolen. Men så var der heller ikke tid til kærester eller fester, som så mange andre i den alder får tiden til at gå med.
Modsat statskundskab og psykologi sad vi og kunne bruge tre timer på at analysere et eller andet i andres øjne ligegyldigt. Men det var samtidig også ekstremt fedt. Det føltes så meningsfyldt og så forbudt i det her samfundsoptimerende mindset.
Dengang havde Glenn Bech ingen idé om, hvad han skulle bruge sine evner til. Han havde tidligere haft et studiejob i DSV som speditørmedhjælper og var dygtig til det. Men han vidste alligevel godt, at det ikke var som speditør, hvor man blandt andet organiserer transport af gods, han ønskede at gøre karriere.
"Jeg havde på en eller anden måde fået ind under huden, at universitetet var finere. Det var i forlængelse af, at jeg skulle hæve mig selv op og væk fra noget. Plus at jeg havde en kæreste, som ville på universitetet, og jeg kunne se, hvordan de talte om universitetet hjemme i hans familie," siger Glenn Bech.
At finde den rette hylde
Glenn Bech begyndte derfor på universitetet, og valget faldt på statskundskab, som han dog droppede ud fra, da han havde en følelse af ikke at høre til.
“Mange af dem kom selv fra hjem, hvor deres forældre var akademikere. En del af dem boede i forældrekøb tæt på byen eller i byen, og kunne tillade sig selv den luksus også at tage frivilligt arbejde. Jeg følte mig bagud økonomisk, men især sprogligt og kulturelt. Til sidst knækkede jeg nakken på det," siger forfatteren.
Derfor besluttede han sig for at sadle om og valgte at læse psykologi i stedet, hvor han – trods de akademiske udfordringer – følte sig mere hjemme. Egentlig havde han allerede forsøgt at komme ind på forfatterskolen, men der havde han fået afslag.
Undervejs i sine psykologistudier fandt han frem til en skriveskole i Aarhus.
"Det var lidt af en øjenåbner. Modsat statskundskab og psykologi sad vi og kunne bruge tre timer på at analysere et eller andet i andres øjne ligegyldigt. Men det var samtidig også ekstremt fedt. Det føltes så meningsfyldt og så forbudt i det her samfundsoptimerende mindset. Så passionen tændtes voldsomt i mig der. Det kunne jeg til sidst ikke ignorere," siger Glenn Bech, der i den forbindelse besluttede sig for at søge ind på forfatterskolen igen.
Ansøgningen fyldte så meget for ham, at han endte med at blanke sit speciale i psykologi, som han dog færdiggjorde året efter i 2017.
Det hårde arbejde bar frugt, og samme år blev han optaget på forfatterskolen.
"For første gang i mit liv fik jeg følelsen af at være landet på den rette hylde," fortæller han.
Dømt til at fejle
Livet som forfatter var til at begynde med ikke noget, Glenn Bech kunne leve af. Og usikkerheden ved en tilværelse på dagpenge var ikke ligefrem morsom. Han valgte dog at gå planken ud, som han selv formulerer det:
"Det krævede en hel masse mod. Alene det at lave en hjemmeside med Wordpress, der ikke virkede med det samme, havde jeg daglige nedsmeltninger over. Jeg røg hurtigt ned ad den vej, som jeg har gjort meget i min ungdom, at livet er sådan noget andre kan finde ud af. Jeg er på en eller anden måde dømt til at fejle," siger han.
Allerede siden debuten har Glenn Bech været en kendt stemme i den offentlige debat, når det kommer til diskussioner om klasseskel og sociale uligheder. Berømtheden kom dog også med en pris. Særligt i forhold til medierne.
Jeg røg hurtigt ned ad den vej, som jeg har gjort meget i min ungdom, at livet er sådan noget andre kan finde ud af. Jeg er på en eller anden måde dømt til at fejle.
“Jeg følte virkelig, at jeg skulle troppe op, og det blev i længden også en ret uværdig tilværelse, hvor jeg aldrig rigtig kunne finde ro. Mit nervesystem sitrede morgen, middag og aften. Det var sådan en periode, hvor jeg nærmest sov med det ene øje åbent, fordi, ’Nu skal jeg være på’," siger Glenn Bech, der da også fik tegn på stresssymptomer.
I dag har han lært at træde et skridt tilbage og passe bedre på sig selv. Han siger kun ja, hvis det er noget, han har lyst til.
"Socialdemokrat Peter Hummelgaard udgav en bog, hvor han blandt andet fortæller om sin opvækst. Han siger i et interview, at de foredrag og interviews, han har givet på bagkant af bogen, har været hårdere end meget af det, han har stået model til som minister. Det var helt vildt for mig at høre, fordi jeg havde halvandet til to år, hvor jeg stod på en scene hver tredje, fjerde dag, og fortalte om min triste barndom. Det gav god mening, at det var hårdt og måske også usundt," siger Glenn Bech.
Positive sider ved underklassen
For ham har det dog også været en styrke, at han ofte har måttet kæmpe for at finde sin egen vej, først i universitetsverdenen og senere forfatterbranchen:
"Når man har været, og til en vis grad og sommetider stadig er, i gåseøjne ‘et offer’ eller udsat på visse parametre, så kan det være svært nogle gange også at se fordelene og styrkerne, man har haft med. Outsiderpositionen har givet mig en hel masse kraft og energi. Jeg har været meget drevet af, at det ikke skulle hævde mig. Jeg tænker altid, at hvis ikke jeg gør det, så er der ingen, der gør det. Der kommer ingen og tørrer mig et vist sted, og jeg forventer ikke noget af nogen. Jeg er virkelig opdraget til, at man skal kunne klare sig selv."
Han formår derfor også at se det positive i den baggrund, han har valgt at skrive om og dermed også bygge en karriere på.
"Jeg forsøger at leve livet, hvor jeg på en eller anden måde kan vælge det bedste fra begge verdener," siger han og uddyber:
"Jeg synes, at min mor og det miljø kan have en ret bramfri, direkte jargon, men man siger undskyld bagefter, hvis det er nødvendigt (…). Og så omvendt i København, der nyder jeg, at der kan være højere til loftet i forhold til, at jeg lever med en mand nu på ottende år. Jeg er også glad for, at jeg har kunnet bosætte mig et sted, hvor jeg tør stå på togstationen om aftenen uden at kigge mig over skulderen," siger Glenn Bech, der oprindeligt kommer fra Horsens og nu bor i Nordsjælland.
Trods en succesrig karriere erkender han også, at han sommertider har overvejet helt at skifte retning. Der kan nemlig let være meget misundelse og nepotisme, når man som ham begår sig i kultureliten, mener han.
"Så jeg tænker jævnligt over, hvad jeg skulle foretage mig, som handler så lidt som overhovedet muligt om at være en offentlig figur," siger han. Blandt andet har han luret på, hvordan det ville være at have et arbejdsliv som togfører.
Alligevel bliver han. For drivkraften, nysgerrigheden og behovet for at forstå både sig selv og verden trækker stadig i ham.
Om ‘Vis mig dit CV’
I løbet af et helt arbejdsliv får de fleste menneskers CV knaster eller huller, eller forgrener sig i uventede retninger. Men det er ikke altid vi stopper op og reflekterer over vores karrierevej.
Det giver vi os tid til i denne podcast, hvor vi tager udgangspunkt i samtaler med kendte danskere.
Samtalerne med gæsterne kan forhåbentlig inspirere og motivere dig til at tage dit eget arbejdsliv op til revision og genoverveje skønhedspletterne på dit CV.
