Mit bedste trick mod overspringshandlinger kræver hverken hård disciplin eller stramme skemaer

Jeg tror, at det nemmeste i verden er at lukke lærebøgerne, når vennerne er ude. Det næst-nemmeste må være, at åbne Facebook i fanen ved siden af mit note-ark. Hvis jeg skal komme med et realistisk bud på, hvad der sniger sig ind på tredjepladsen over mest tilgængelige overspringshandlinger, må det være at åbne Instagram og lade sig selv have usømmelig omgang med "Reels"-funktionen. De korte videoer, der forvandler tre minutter til tre timer på langs i sofaen. Pludselig er det mandag, og jeg har ikke formået at læse en eneste af de i alt et tusind siders pensum, jeg skal igennem dette semester.

Jeg tror, at mange studerende kan nikke genkendende til i hvert fald én af de overspringshandlinger, jeg har medtaget på min rangliste. Og spørgsmålet om, hvordan man bedst holder fokus, er da heller ikke nyt. Ikke desto mindre har jeg i løbet af mine sidste to år på studiet lavet en strategi, som indtil videre har været den bedste for mig. Og som måske også kan være nyttig for andre med en lidt mere krøllet hjerne.

Der findes enormt mange smarte studieteknikker, og der er såmænd også meget hjælp at hente. Men hvor i alverden kigger man hen, når selvhjælpsteknikkerne også begynder at føles som lektier? Og når bare det at opsøge dem virker som en forhindring? Jeg erfarede selv ret hurtigt, at de klassiske arbejdsgange ikke rigtig faldt mig naturligt, og jeg begyndte derfor at afsøge andre muligheder. Noget der passede bedre til min hverdag: Min lystbetonede og intuitive læseplan, hvor jeg i højere grad mærker efter, hvad jeg har brug for de enkelte dage. 

Vær lige ærlig - læser du virkelig alt?

Mit første step var kort sagt at være ærlig over for mig selv: Hvilken type af studerende er jeg? Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg sjældent kommer nogle vegne ved at lægge en strategisk plan. Jeg er kort sagt bedre til at tage lange pauser end lange læsesessioner. Det er en ærlig erkendelse ikke at kunne holde koncentrationen i lang tid ad gangen, men det kan gøre, at man føler sig forkert i studielivet, hvor mængden af læsestof kan virke overvældende. 

Min læselyst begyndte først for alvor at vise sig, da jeg accepterede, at jeg ikke får læst hele pensum fra ende til anden – uanset hvor meget jeg ønsker det. Jeg tror, den store selvbestemmelse, der tit følger med studielivet, også giver anledning til, at vi studerende bliver vores egen hårdeste dommer.

Dog har det været enormt bæredygtigt for min lyst til læring at behandle mig selv med samme overbærenhed, som jeg ville vise andre. Jeg kunne aldrig drømme om at sige til mine studiekammerater,  "Nu tager I jer sammen og læser de 60 sider, I mangler, til i morgen". Jeg ville i stedet fortælle dem, at deres hjerner har brug for pauser, lige så vel som deres kroppe. At man må værne om sit sind for ikke at gå i stå. At de bør mærke efter, hvornår de føler sig motiverede. Det er netop de ting, som jeg nu også forsøger at fortælle mig selv, og som jeg kalder for intuitiv læsning. 

Hvad virker lettest at læse?

Men hvordan mærker man motivation? For mig har det handlet meget om at arbejde med min indstilling til det at læse. For helt tilbage fra min tidlige skolegang er det blevet indpodet som en pligt, stemplet som lektier. Men for at opbygge motivationen på ny, måtte jeg minde mig selv om, at det at læse på en uddannelse faktisk ikke længere er en pligt. Det er ganske frivilligt. Jeg opdagede, at gentog jeg den pointe over for mig selv, var det en hjælp: "Jeg læser det her nu, fordi jeg ønsker mig den viden."

Det er også oftest, når jeg har den indstilling, at siderne føles nemmest at komme igennem. Jeg kender mig selv og ved, at jeg ikke kan læse alt. Det er okay. Men jeg forsikrer på en måde mig selv mod at brænde ud, fordi jeg udvælger det, som er benzin på mit motivations-bål, og undgår det som dræner mig unødvendigt. Selvfølgelig vil der være dele af pensum, man skal igennem, uanset hvor drøjt det er, men min erfaring er, at man selv ved det rigtig hårde læsestof, kan komme langt ved at have den rette indstilling.

Hvornår peaker du?

Til sidst vil jeg pointere noget, som mange måske vil ryste på hovedet ad. Jeg oplever en enorm sammenhæng mellem min krops signaler og mit mentale overskud, efter jeg er begyndt at lægge mærke til det. Jeg ved, at jeg bliver utrolig træt lige over middag. Jeg ved også, at jeg bedst kan læse, hvis jeg har rørt mig. Skemaet for mit fysiske energiniveau tegnede hurtigt et ret klart mønster, og nu forsøger jeg at læse mellem 8 og 12 inden mit middagsbreakdown, og igen mellem 16 og 19. Så vidt det altså er muligt. For hele pointen med at følge sin intuition med læsning er også, at det skal være fleksibelt.

Min far siger altid til mig, at studiet ikke er alt, og det ræsonnerer virkelig hos mig, selvom jeg er dybt seriøs omkring mit studie og nu er nået til femte semester. For der eksisterer også vigtige ting uden for universitetet. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi bare behandler studiet som en del af livet, og ikke lever efter at tage del i studiet.