Nytårsforsæt til dit studieliv: Sådan får du dem til at holde

Er du en af dem, der bruger nytåret som anledning til at tage livet op til revision? Så læs med her. For det er faktisk muligt at ændre sine vaner, selvom det kan være en udfordring. Det fortæller psykolog Jacob Mosgaard, der beskæftiger sig med motivation, adfærd og præstationspres: 

”Mange studerende er i forvejen ramt af præstationspres. Det er både en del af at være studerende og af at være ung.  Så risikoen ved et nytårsforsæt er at tro, at man skal være bedre til alting. Men hvis man formår at motivere sig selv positivt, i stedet for at det skal handle om at tage sig sammen, så kan nytåret være en god anledning til at give sig selv en slags selvdisciplinerende opgave,” siger psykologen. 

Den positive motivation består i, at man fokuserer på det, man gerne vil, frem for det man skal lade være med. Så i stedet for at tænke, at man skal stoppe med at se Netflix og tjekke mobil konstant, kan man spørge sig selv, hvad man får ud af det. For eksempel mere nærvær, færre afbrydelser og mere ro. 

”Hvis du gerne vil læse mere, så prøv at koble det til noget, du faktisk godt kan lide, som for eksempel glæden ved at blive klogere på dit fag eller følelsen af at være velforberedt, når du møder op til forelæsningerne. Når målet føles meningsfuldt og ikke som en straf, er der langt større chance for, at man holder sit nytårsforsæt,” siger Jacob Mosgaard.  

Vær konkret

Psykologen peger på, at nytårsforsæt fungerer bedst, når man ser dem som noget, man afprøver, frem for krav man skal leve op til. 

”Hvis dit forsæt for eksempel handler om at være mere social, fordi du ved, at det giver dig energi, kan du beslutte dig for at eksperimentere med at sige ja lidt oftere, når nogen inviterer dig med. Det gør det mindre forpligtende,” siger Jacob Mosgaard. 

Han har ikke noget entydigt svar på, om det er en god ide at ændre flere ting på én gang: 

“På den ene side kan det blive uoverskueligt, hvis man vil ændre for mange vaner på én gang. Og så ende med, at ingenting ændrer sig. På den anden side fungerer det godt for nogle at bundte flere forsæt, fordi de kan blive del af den samme livsstilsændring eller en del af et overordnet ønske om at studere på en ny måde,” siger psykologen. 

Nye vaner er som bekendt ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden. Det tager tid. Derfor må du også være tålmodig og starte med realistiske mål, lyder det fra Emma Louth Als, neuroforsker og forfatter til bogen ‘Focus: How to Study in an Increasingly Distracted World’.

”Du skal være specifik og ikke bare have et ønske om at være bedre til at studere. Gør noget konkret, du kan måle på. Som for eksempel at du læser et bestemt tidsinterval dagligt. Og lav gerne delmål, så det ikke bliver for uoverskueligt,” siger hun og fortsætter: 

”At beslutte sig for at læse en time om dagen, for eksempel i forbindelse med en eksamensperiode uden at have trænet først, er som at løbe et maraton uden at have løbet før. Det går sjældent godt,” siger hun. 

Kontinuitet og kammerater 

Hvis du vil se varige ændringer, er det ikke nok at gøre det en gang om måneden eller hver tredje måned. Det skal ske jævnligt. 

”Helst hver dag, eller i det mindste et par gange om ugen. På den måde kan hjernens nerveceller skabe nye forbindelser og styrke dem, så det bliver nemmere at holde fokus,” siger Emma Louth Als. 

Hun påpeger, at det desuden er nemmere at skabe en ny vane, hvis du kobler den til en fast rutine. For eksempel at du læser hver dag efter aftensmaden, eller mens du drikker din morgenkaffe. Det skyldes, at hjernen lettere husker handlinger, der er knyttet til et bestemt tidspunkt eller en genkendelig situation.

Det genkender Jacob Mosgaard: 

”At studere kræver en del selvdisciplin, og at man kan sætte ting i system. Jo mere man øver, desto bedre bliver man,” siger han. 

Hans absolut vigtigste råd er at gøre det, man vil ændre, sammen med nogen:  

“Det er langt lettere at holde et nytårsforsæt, når man forpligter sig sammen med andre. Når vi laver en aftale om at læse eller træne sammen, bliver det mindre uoverskueligt, og vi holder bedre fast, fordi vi også gør det for hinanden,” siger han. 

Giv ikke op

Derudover er det ifølge Emma Louth Als vigtigt at være opmærksom på, hvad der potentielt kan forstyrre dig undervejs: 

”Vær opmærksom på, hvordan du kan holde fast. Hvis du for eksempel skal hjem til din familie i en ferie, hvordan vil det så påvirke dine nye læsevaner? Skal du ændre tidspunktet du læser på, og kan du sidde uforstyrret, mens du læser?” siger hun.

Synes du allerede, du har prøvet at ændre dine vaner, men at det er svært at lykkes, er det vigtigt at reflektere over, hvad der gik galt. 

”Det kan være, at du måske har ændret dine vaner for hurtigt, eller at du har taget for meget ind på én gang. Så du må ikke give op, men måske revurdere din indsats,” siger Emma Louth Als: 

”Forbindelserne i hjernen forsvinder ikke bare. Det er ligesom en muskel, der kan genvinde styrke, hvis du tidligere har været aktiv. På et tidspunkt bliver vanerne automatiseret,” siger Emma Louth Als.