Af Heidi B. Nielsen
"I en periode sov jeg bare. Om eftermiddagen, når jeg kom hjem fra studiet, og om aftenen. Der var ikke plads til mere."
Sådan siger 22-årige Katrine Lindegaard Christensen, der læser agrobiologi på 5. semester på Aarhus Universitet. Hun har på egen krop oplevet, hvad det vil sige at være have studiestress.
"Jeg tror, det hele bundede i en følelse af ikke at være god nok. Jeg ville gerne være en god ven, kæreste og datter og samtidig klare mig godt på studiet. Jeg ville gerne studielivet, men jeg følte ikke, at jeg havde overskud til det," husker hun.
Katrine Lindegaard Christensen havde ellers altid klaret sig godt fagligt. Men da hun kom på universitet, opdagede hun, at kravene var højere, end hun var vant til.
"Allerede på første semester dumpede jeg en eksamen. Det var en kæmpe mavepuster, for det havde jeg aldrig prøvet før. Det gjorde, at jeg helt overvejede, om jeg overhovedet var god nok til at gå på universitetet," siger hun.
Katrine Lindegaard Christensen er ikke alene om at føle sig studiestresset.
Alene sidste år fik Studenterrådgivningen 2.066 henvendelser på landsplan fra studerende, der havde haft en stress-reaktion. Det vil sige, at man for eksempel har svært ved at sove, oplever hjertebanken eller åndenød. Eller at man ikke kan overkomme det, man plejer, føler sig nedtrykt eller opgivende.
Ofte bliver de unge stressede eller pressede som en reaktion på det præstationssamfund og kultur, de er en del af. De skal både præstere fagligt på studiet og være en aktiv del af studiemiljøet. Samtidig vil de gerne præstere i privatlivet og finde et godt studiejob, der ser godt ud på CV’et.
Line Aasland Lorenzen, rådgiver og psykolog ved Studenterrådgivningens Videncenter for Inkluderende Læringsmiljøer
Fænomenet er ikke nyt. For eksempel har undersøgelser vist, at mere end halvdelen af de adspurgte studerende oplevede at være stressede ’ofte eller altid’ i løbet af et semester, mens rapporter fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at omkring 25–31 pct. af førsteårsstuderende føler sig meget stressede.
Læs om undersøgelsen på eva.dk
Det kan i værste fald betyde, at man som studerende ikke er i stand til at gennemføre sit studie og droppe ud, eller holde en pause.
Firkantede rammer
Ifølge postdoc ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, Søren Christian Krogh, bunder studiestress ofte i den måde, uddannelsessystemet er indrettet på.
I gymnasiet er rammerne tydelige, og det er klart, hvad der forventes for at gøre det godt. På de videregående uddannelser bliver kravene derimod mindre åbenlyse, og de studerende skal i højere grad selv vurdere, hvornår deres indsats er tilstrækkelig.
"Noget af det, jeg oplever, de studerende kan slå sig på, er, at videregående uddannelser ikke er forbundet med samme firkantede rammer. På universitetet forventes de i højere grad selv at kunne formulere de rigtige spørgsmål og vurdere, hvad der er et godt svar," siger Søren Christian Krogh.
Det var rart at få snakket med nogen. Bare at åbne op gjorde, at jeg kunne sænket skuldrene. Men jeg tænkte også, at jeg ikke skulle tage pladsen fra nogen, der havde mere brug for det.
Katrine Lindegaard Christensen, studerende ved Aarhus Universitet
Den forklaring genkender Line Aasland Lorenzen, der er rådgiver og psykolog ved Studenterrådgivningens Videncenter for Inkluderende Læringsmiljøer.
"Ofte bliver de unge stressede eller pressede som en reaktion på det præstationssamfund og den kultur, de er en del af. De skal både præstere fagligt på studiet og være en aktiv del af studiemiljøet. Samtidig vil de gerne præstere i privatlivet og finde et studiejob, der ser godt ud på CV’et," siger Line Aasland Lorenzen.
Hun påpeger dog, at der er forskel på, hvor påvirket man bliver:
"Men mange bliver påvirkede af idéen om, hvad de bør kunne. Og det stemmer ofte ikke overens med, hvad der er muligt med de ressourcer, de har til rådighed," siger hun.
En kæmpe mavepuster
Katrine Lindegaard Christensen søgte første gang hjælp hos studenterrådgivningen, da hun gik på andet semester.
"Det var rart at få snakket med nogen. Bare at åbne op gjorde, at jeg kunne sænket skuldrene. Men jeg tænkte også, at jeg ikke skulle tage pladsen fra nogen, der havde mere brug for det. Så jeg troede, at jeg selv kunne klare den derfra," siger hun om de to samtaler, hun nåede at få.
Men problemet blev ikke løst.
Vi talte meget om, at jeg skulle blive bedre til at sætte ord på mine tanker og lade være med at overtænke alting.
Katrine Lindegaard Christensen, Studerende ved Aarhus Universitet
Da hun derfor igen i starten af 2025 ikke kunne andet end at lægge sig i sengen, når hun kom hjem fra studiet, opsøgte hun igen Studenterrådgivningen og fik psykologhjælp.
"Vi talte meget om, at jeg skulle blive bedre til at sætte ord på mine tanker og lade være med at overtænke alting. Et af de billeder, jeg fik med mig, var at forestille mig, at hver tanke lå i en kuffert på et bagagebånd. Jeg behøvede ikke reagere på alle kufferter, kun dem, jeg selv valgte at tage fat i. Hver gang jeg tænkte på bagagebåndet, blev jeg klar over, hvor mange tanker der egentlig passerede i løbet af en dag. Det gjorde mig mere bevidst om, hvornår jeg skulle gribe ind," siger hun.
Fravalg gav pusterum
På Syddansk Universitet oplever de også, at flere studerende føler sig stressede eller pressede. En studiemiljøundersøgelse fra 2024 viste for eksempel, at 29 procent af bachelorstuderende og 30 procent af kandidatstuderende inden for de seneste 12 måneder har oplevet stærke stresssymptomer.
Det var godt for mig at få en accept af, at fravalg af forelæsninger også kan være et tilvalg, fordi jeg lærer bedre, når jeg har styr på tankerne. Hvis jeg alligevel ikke forstod noget efter en forelæsning, var det ligegyldigt, om jeg havde været der.
Katrine Lindegaard Christensen, Studerende ved Aarhus Universitet
Mikkel Storm Sørensen, der er studievejleder ved SDU Uddannelse, forklarer, at der er mange årsager til de høje tal:
"Der er deadlines og eksaminer, og samtidig skal de lære noget nyt. Og for nogle studerende tror jeg, det fylder uforholdsvis meget, at de skal bedømmes. I dag er der et helt andet fokus på karakterer i forhold til tidligere. Det bliver ofte forstærket af sociale medier, hvor vi kan møde en forestilling om, at alle andre kan finde ud af det," siger han.
Find Studiemiljøundersøgelsen via mitsdu.dk
Med hjælp fra psykologen fra Studenterrådgivningen begyndte Katrine Lindegaard Christensen at prioritere og fylde energikontoen op. Det vil sige, at hun ikke gik til alle forelæsninger, men kun dem, hvor det gav mening.
"Det var godt for mig at få en accept af, at fravalg af forelæsninger også kan være et tilvalg, fordi jeg lærer bedre, når jeg har styr på tankerne. Hvis jeg alligevel ikke forstod noget efter en forelæsning, var det ligegyldigt, om jeg havde været der," siger hun.
Og så begyndte hun til håndbold:
"Det gjorde noget godt for mit sind at komme ud og være en del af noget socialt ud over studiet," siger hun.
Gør noget unyttigt
Planlægning af, hvad man skal prioritere studiemæssigt, er noget af det, som både Studenterrådgivningen og Studievejledningen taler med de unge om.
"Det handler om at prioritere. Altså se på, om der er nogle ting, der kan skæres væk og skæres ned på. Men det er også vigtigt at normalisere de udfordringer, de oplever, så de kan få en bevidsthed om, at det ikke er nødvendigt at stresse over det. At det er et grundvilkår ikke at have forstået det hele endnu. Det kan uddannelsesstederne også blive bedre til at tydeliggøre og få talt om," siger Mikkel Storm Sørensen.
Line Aasland Lorenzen supplerer:
"For langt de fleste studerende er det det, der giver dem, energi, som de vælger fra. De skærer ned på søvn og mad og hvile og aktiviteter, som er unyttige og ikke præstationsorienterede. Men det er netop alt det, man skal skrue op for," siger hun.
Hun mener også, at uddannelsesinstitutionerne skal blive bedre til at ændre kulturen omkring de studerendes præstationer:
"Hvis de bliver bedre til at italesætte, at det er normalt at opleve udfordringer, så vil mange føle sig hjulpet," siger hun.
Selvom Katrine Lindegaard Christensen nu er nået til 5. semester, kæmper hun fortsat med at overtænke og med ikke at føle sig god nok. Men hun har også lært at prioritere sin tid og lade tankerne være, så de ikke presser sig på i tide og utide. Hendes bedste råd til andre, der står i samme situation er, at man ikke skal være bange for at række ud for hjælp:
"Det hjalp at høre, at det er meget normalt at være forvirret og ikke helt forstå, hvorfor man har det, som man har. Så det bedste er at tage det i opløbet, før det bliver kritisk," siger hun.
Gode råd til at undgå studiestress
Lav en ugeplan
Lav en ugeplan, så du har overblik over, hvad du skal nå i løbet af ugen, og om det er realistisk. Planlæg eventuelt både studie, studiejob, fritidsaktiviteter, venner, kærestetid, pauser og søvn. Hvis dit studie kun kan presses ind ved at skære i søvn eller restitution, er planen urealistisk og skal justeres.
Nedskaler ambitionerne
Stress mindskes, når mængden af krav bliver mindre. Beslut, hvor du i en periode kan læse færre sider, aflevere mindre eller engagere dig mindre. Midlertidig nedskalering ændrer ikke nødvendigvis dit faglige niveau, men kan mindske belastningen.
Få faste rammer
Fastlæg et tidspunkt, hvor du stopper med at læse i løbet af dagen, og hold det, også når der er meget at nå. Grænseløst studiearbejde kan være kilde til studiestress, og du risikerer en følelse af aldrig at kunne holde fri.
Drop sammenligninger
Sammenligning med andre øger presset, fordi du ikke har indblik i deres vilkår eller fravalg. Tal med andre studerende om, hvordan de prioriterer, og hvad de finder svært. Det giver et mere realistisk billede af, hvad der er normalt.
Søg hjælp i tide
Hvis symptomer som søvnproblemer, uro, hjertebanken eller koncentrationsbesvær fortsætter over tid, er det tegn på vedvarende belastning. Vent ikke på, at det løser sig af sig selv. Men tag kontakt til studievejledningen eller Studenterrådgivningen på dit uddannelsessted. Alternativt kan du opsøge egen læge og få hjælp, før du går ned med flaget.
Kilde: Studenterrådgivningen og Studievejledningen, SDU
