Drop kravet om perfektion fra dag et på studiet - her er rådene, der gør en forskel

I september starter mange forventningsfulde studerende på deres nye studie. Men bag forventningens glæde gemmer sig også et pres og en usikkerhed. Flere studerende tror nemlig, at alle andre allerede har styr på både det faglige og det sociale. 

Det fortæller Astrid Gufler, uddannelsespolitisk chef i Djøf: 

”Mange tror, at de andre allerede kender alle teorierne og ved, hvordan man begår sig på universitetet. Andre tror måske, at man skal have en karriereplan fra første dag, eller har et overdrevet fokus på, hvilke karakterer man skal have, hvilket studiejob man skal lande, og hvad studiet skal føre til på sigt. Men fokus bør være på at lære, udvikle sig og finde glæden ved studielivet - ikke kun på karakterer og fremtidige job,” siger hun. 

Fra de studerende medlemmer i Djøf hører hun også, at det sociale pres kan være stort. Også selvom rusforløbene mange steder er blevet mere inkluderende end tidligere år.  

"Det kan stadig være udmattende at skulle finde venner, især hvis man ikke er meget ekstrovert eller har lyst til at deltage i fester med højt alkoholforbrug,” siger Astrid Gufler. 

En studerendes høje forventninger  

Laurits Rasmussen er statskundskabsstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet. Han husker tydeligt, hvordan det var at begynde på nyt studie og have høje forventninger til sig selv og den kommende studietid. 

Han havde oprindeligt søgt ind på ’Politics, Philosophy and Economics’ i England og var kommet til samtale, men kom ikke ind: 

"Så tænkte jeg, at statskundskab herhjemme også kunne blive spændende. Nu skulle jeg vise, at jeg kunne noget. Jeg havde en forestilling om, at jeg skulle bevise, at jeg var værdig til det snit, jeg var kommet ind med,” siger han. 

Til at begynde med holdt han sig tilbage i undervisningen, fordi han var bange for at sige noget forkert foran de andre til forelæsningerne. 

"Vi sad til forelæsning, hvor underviseren stillede spørgsmål for at engagere os. Da vi var færdige, var der måske 70 procent af svarene, hvor jeg tænkte, at jeg også kunne have rakt hånden op. Men følelsen af at sidde dér blandt næsten 300 studerende og række hånden op foran så mange mennesker. Det var lidt af en præstation i sig selv,” husker han tilbage. 

"Når man sidder i et auditorium med hundredvis af medstuderende, kan det være intimiderende at række hånden op og risikere at afsløre, at man ikke ved lige så meget som de andre.”

Bagud på point 

Laurits Rasmussen var flyttet fra Fyn til København samme uge, som han startede på studiet. 

"Det var meget overvældende, fordi alting var nyt. Jeg tror, at det pres gjorde, at den første uge var låst fast på det sociale,” siger han og tilføjer: 

"Jeg havde hørt, at rusforløbene var de bedste uger i livet. Men jeg følte hurtigt, at hvis jeg ikke var med hele tiden, så var jeg bagud på point. I gymnasiet har man en fast klasse og et naturligt fællesskab. På universitetet skal du selv skabe det. Hvis du ikke får en base, kan du hurtigt føle dig udenfor.” 

Astrid Gufler er også tovholder for Djøfs Trivselsalliance. Den blev dannet i 2022 som et netværk mellem universitetsledere, studerende og eksperter med fokus på at styrke de studerendes trivsel gennem konkrete initiativer. 

Hun nævner for eksempel introforløbet som en del af løsningen på at mindske presset på de nye studerende: 

"Det er for eksempel ikke alle jurastuderende, der vil være advokat eller økonomer, som drømmer om at blive være partner i et stort konsulenthus. Vi mister dem, hvis det er det eneste, vi viser frem. Derfor er det vigtigt også at invitere færdige kandidater ind, som har gjort noget andet, måske taget en mere snørklet vej, truffet andre valg og ikke fået topkarakterer i alle fag. Vi skal sige højt fra starten, at vi alle har noget, vi synes, er svært i studietiden. Det er helt normalt, og det skal italesættes,” siger Astrid Gufler.

Konkurrencekultur

Det kan dog også være små greb i undervisningen, der skaber psykologisk tryghed og gør det lettere at tale åbent om usikkerhed.

"På universitetet kan der indimellem opstå en konkurrencekultur og flertalsmisforståelser, hvor man for eksempel tror, at alle andre kan mere end én selv. Her kan underviserne gøre en forskel ved at italesætte, at vi er her for at lære, ikke for at have styr på det hele fra dag ét. De kan invitere til spørgsmål og hylde, at studerende spørger om det, de ikke ved eller forstår. Og de kan opfordre til, at vi kan støtte og sparre med hinanden frem for at være i konkurrence,” siger Astrid Gufler. 

Hun opfordrer desuden de studerende til selv at opsøge vejledning, finde studiegrupper eller andre fællesskaber. 

”Det kan blive ensomt, hvis ikke man bliver en del af et fagligt eller socialt fællesskab. Det er en stor del af studiet, og det er også vigtigt, fordi man så har nogen at tale med - også om sine usikkerheder,” siger hun. 

Okay at svare forkert

HFor Laurits Rasmussen er det blevet lettere at være studerende hen ad vejen. Det er nemlig med tiden gået op for ham, at alle ikke ved alt. 

"I begyndelsen føltes det, som om alle andre var meget klogere end mig. Jeg var bange for at dumme mig. Men da jeg fandt ud af, at de fleste faktisk sad med de samme spørgsmål, blev det lettere at turde sige noget i timerne,” siger han. 

Han ville dog gerne have vidst, at det er okay at være nysgerrig og svare forkert. 

"Når man tør sige højt, hvordan man har det, opdager man, at mange andre føler det samme. Jeg har oplevet, at bare det at sige ‘jeg synes, det er svært’, kan åbne for en snak med andre, som går rundt med de samme tanker. Så føler man sig ikke alene, og det gør en kæmpe forskel i hverdagen,” siger Laurits Rasmussen.