Ligestilling starter i hjemmet

Af Annabella Pultz

Da den øremærkede barsel til fædre og medmødre trådte i kraft for halvandet år siden, var det med håbet om, at den vil få afgørende betydning for ligestillingen på arbejdsmarkedet. 

Men spørgsmålet er, om en stor del af ligestillingen i virkeligheden starter i hjemmet? 

Eksperter peger på, at ordningen kan få stor betydning for ligestillingen og familieøkonomien, men hos Mødrehjælpen mener man, at der skal mere til end blot barselslovgivningen.

"Faren vil ikke kun være indkomstforsørger, men også omsorgsforsørger."

Philip Rosenbaum, lektor og økonom ved CBS

I dag står kvinden for meget på familiefronten, fortæller Philip Rosenbaum, der er lektor og økonom ved Copenhagen Business School, men hvis mændene i forlængelse af deres lange barsel vil tage mere ansvar i hjemmet og større andel i familielivet, kan det få stor betydning for ligestillingen i familernes økonomi. 

"Fordi faren får mere barsel, vil han måske også gå mere på kompromis med sin karriere på den lange bane, sådan som kvinder oftere gør i dag. I dag tager moren for eksempel oftest børnene til lægen og flere af barnets sygedage, og alle de ting kan kompromittere deres karriere," siger Philip Rosenbaum. 

Og det kan både få stor betydning i hjemmet og på arbejdspladsen, fortæller han. Forforventningen er, at farens tilknytning til hjemmet og børnene automatisk kan blive større via en længere barsel. 

"Faren kommer til at gå fra kun at være indkomstforsørger til også at være omsorgsforsørger," siger Philip Rosenbaum. 

Slut med “barsel” bøjet i neon på kvindelige kandidater

Ifølge Philip Rosenbaum vil nogle af effekterne fra den øremærkede barsel, når det kommer til ligestilling i hjemmene og på arbejdsmarkedet, først slå igennem efter en rum tid. 

Men han påpeger, at han forventer at kunne se både de direkte og de indirekte effekter ved den øremærkede barselsordning. 

"Den direkte effekt ses ved, at der helt reelt bliver mindre forskel på, hvor mange dage man er væk fra arbejdet," siger Philip Rosenbaum. 

Det vil kunne få betydning allerede ved rekruttering, når en arbejdsgiver ikke længere ser et neonskilt i panden på en kvindelig kandidat, der indikerer, at hun vil skulle forlade jobbet i 12 måneder, når hun en dag skal have børn. 

"Jo mere ligeligt barslen er fordelt, jo mindre vil kandidater blive forskelsbehandlet ved rekruttering," siger Philip Rosenbaum. 

Men så er der også den indirekte effekt. 

Den vil kunne ses ved, at det eksempelvis bliver mere normalt at have to indkomster, hvor begge parter har mere ens pensionsopsparinger.  

Og på hjemmefronten forventer Philip Rosenbaum også, at barselsordningen vil trække tråde, når det kommer til, hvordan man indretter sig som familie. 

"Jeg tror på, at de indirekte effekter kommer, selvom der tager længere tid." 

Mødrehjælpen efterspørger bredere fokus på trivsel 

Hos Mødrehjælpen er man stor fortaler for den øremærkede barsel. 

Dog var det især arbejdsmarkedets parter, der blev inviteret til forhandlingsbordet, da aftalen blev indgået, og det kan ses på aftalen, mener direktør for Mødrehjælpen, Ninna Thomsen. 

Hun så gerne, at fokus på familiens trivsel i højere grad havde været på bordet. 

"Vi bakker op om flere rettigheder til fædrene og medmødrene. For det har tidligere været vanskeligt for mange fædre og medmødre at tage mere barsel," siger Ninna Thomsen. 

Allerede i 1993 indførte Norge fire ugers øremærket barsel til mænd, og siden 2018 har de norske fædre haft 15 ugers barsel, som kun var til dem. Og studier fra Norge viser, at omkring 80 procent af de norske mænd bruger alle de øremærkede uger eller mere. De mænd, der typisk ikke bruger al deres barsel, er ofte mænd med en kort eller ingen uddannelse, eller selvstændige. 

"Det styrker familien samlet set, når både mor og far har en god tilknytning."

Ninna Thomsen, direktør for Mødrehjælpen

Den samme tendens ses allerede nu fra den danske ordning. Til gengæld holder 82 procent af alle højtuddannede danske mænd de 11 ugers barsel, som ordningen har tildelt dem. Det viser en Megafon-undersøgelse, som Mødrehjælpen har fået foretaget og udgivet i januar måned 2024. 

Kun 26 procent af de selvstændige danske fædre holder samtlige 11 uger, og blandt de, der har folkeskolen som højest gennemførte uddannelse, er det 59 procent. 

Blandt andet derfor mener Ninna Thomsen, at den øremærkede barsel delvist virker efter hensigten, men at der er en social slagside. 

"Der har været meget fokus på arbejdsmarkedet og ligestilling i forhold til barslen, men fra vores perspektiv er der også et børne- og familieperspektiv, som skal tages med."

Hun tilføjer: 

"Vi er fortalere, fordi vi mener, det er for barnets og familiens bedste. Det er med til at styrke familien samlet set, når både mor og far har en god tilknytning – og det kan påvirke, hvordan arbejdsdelingen er i hjemmet på en positiv måde – hvem trøster, og hvem tager forskellige typer af ansvar for børnene."

Ninna Thomsen påpeger, at en lang barsel til fædrene kan være er en god investering i, at familien er et fælles ansvar. 

Familierne bør have mere fleksibilitet

Ninna Thomsen mener altså, at den øremærkede barsel er et vigtigt skridt på vej mod større ligestilling og familietrivsel. Dog er det ikke kun gjort med den isolerede lovgivning omkring barselsrettigheder, men at systemerne udenom også skal følge med. 

"Det er et paradigmeskift vi er i gang med. Fædrerollen er i forandring i de her år." 

Derfor peger hun på, at det nye virkelighedsbillede også bør afspejles, når sundhedsplejersker eller jordemødre taler med de vordende og nybagte forældre. 

Det afgørende hos Mødrehjælpen er, at det handler om at skabe så gode rammer som muligt for familien. Så selvom den øremærkede barsel er vigtig, så er der rum for forbedring, mener Ninna Thomsen. 

"Det er benhårdt at være en familie. Og vi er fortalere for mere fleksibilitet, hvilket kunne være bedre muligheder for deltid eller orlov i barnets første leveår," siger Ninna Thomsen.