19. mar. 2021

Chat med vores chatbot – også uden for åbningstiden

Fremover vil du møde vores nye chatbot, når du chatter med os her på hjemmesiden.

Forhåbentlig har du glæde af vores chatkanal, som vi lancerede tilbage i efteråret 2020. Her sidder vores forsikringskonsulenter klar til at chatte med dig i vores åbningstid fra 10-14.

Nu får vores konsulenter hjælp af en chatbot (en robot, der kan chatte), som kan besvare din besked, hvis du har et generelt og forholdsvis enkelt spørgsmål til os. Fx om udbetaling af dagpenge, udfyldelse af ydelseskort eller medlemskab som nyuddannet.

Hvis chatbotten ikke kan besvare dit spørgsmål – og du skriver til os inden for åbningstiden, sender den din besked videre til en af vores konsulenter, som så vil svare dig. 

Chatbotten er klar døgnet rundt

Du kan nu chatte med os døgnet rundt, fordi chatbotten – modsat os andre - arbejder hele tiden. Så hvis du uden for åbningstiden sidder med nogle generelle spørgsmål om regler og dagpenge, så skriv og se, om chatbotten kan svare dig. 

Uden for åbningstid er chatbotten så at sige alene på arbejde og kan ikke sende din besked videre til en konsulent, hvis den ikke kan svare.

Chatbotten er hele tiden under oplæring og vil løbende blive trænet i at besvare spørgsmål om flere emner.

Fortæl os om din oplevelse med chatbotten

Vi har udviklet chatbotten for at øge mulighederne for at få svar på spørgsmål. I det hele taget er vi som a-kasse optaget af, hvilke moderne teknologier vi kan bruge for at imødekomme vores medlemmers behov for hjælp og rådgivning.

Derfor hører vi også meget gerne fra dig, hvis du har ros og ris eller gode input til chatbotten. Skriv gerne til os på chatsupport@aka.dk.