17. jun. 2019

Iværksætter: Søg ind på vores Startup-program

Er du ledigt medlem af Akademikernes A-kasse med planer om at starte egen virksomhed? Og vil du godt fra start? Så bliv en del af Startup.

Startup-programmet i København er et tilbud til ledige medlemmer, der drømmer om at gøre deres forretningsidé til virkelighed. Her får du skræddersyet sparring og fantastiske rammer på vores Iværksætterkontor centralt i København.

Under det 3 måneder lange program deler du kontorplads med andre ildsjæle. Vi giver dig målrettet iværksætterhjælp, sparring og inspiration og sætter milepæle ud fra, hvor du er i processen.

Du får blandt andet workshops inden for firmaopstart, marketing, salg, oplæg fra eksperter om specifikke emner som varemærkebeskyttelse, social media, jura for iværksættere og meget mere.

Læs mere om programmet her.