Hvad er Startup Online?
Forløbet foregår over 6 uger og består af 11 online sessioner af 90 min. Vi kommer blandt andet omkring temaer som udvikling af grundlaget, formål og bæredygtighed, forretningsmodeller, markedsføring og salg. Alt dette skal være med til at sende dig sikkert videre på din iværksætterejse med et solidt fundament af viden og værktøjer.
Hvem er det for?
Startup Online henvender sig til medlemmer af Akademikernes A-kasse, som har taget en beslutning om gerne at ville være selvstændig. Vi optager både soloselvstændige og teams, hvor kravet for at kunne ansøge er, at en af jer skal være medlem af Akademikernes A-kasse. Er du ikke medlem, kan du blive det her. Dertil forventer vi, at du kan redegøre for din forretningsidé og har undersøgt dit marked, dine kunder, konkurrenter og indtjeningsgrundlag.
Vi har siden 2016 kørt Danmarks største iværksættertilbud, Startup Growth, med over 1200 virksomheder. Dette har været målrettet medlemmer, der er bosat på Sjælland, Østjylland og Nordjylland. Men med Startup Online lancerer vi nu et forløb, som er målrettet medlemmer, der er bosat på Fyn, Syd- og Sønderjylland, samt Vestkysten, for at nå bredere ud til jer medlemmer. Du skal derfor være bosat i et af disse områder for at kunne deltage i Startup Online.
Hvordan hjælper forløbet?
Som iværksætter skal man have mange forskellige hatte på, men hvor og hvordan skal man starte? Dette hjælper Startup Online dig med gennem et struktureret forløb, der kommer omkring basale tematikker, som man oftest vil møde på iværksætterrejsen. Dertil bliver du en del af et netværk med ligesindede akademikere, hvilket skaber rig mulighed for at sparre og hjælpe hinanden. Forløbet tilbyder også 1:1 sparring med David Ravn og Mikkel Stausholm, som er Startup Managers i Akademikernes A-kasse og som selv har været virksomhedsejere, så der er rig mulighed for at komme i dybden med dine forestående udfordringer. Vi glæder os til at læse din ansøgning og have dig med ombord.
Med de bedste hilsner fra Iværksætteri og Innovation i Akademikernes A-kasse.