Om at være medlem
Som medlem af Akademikernes A-kasse får du rådgivning tilpasset din branche og der hvor du er i dit arbejdsliv.
Der er mange gode grunde til at være medlem af Akademikernes A-kasse. Vi er specialister i at få ledige akademikere i arbejde. Vi har karriererådgivere, der kender netop dit fagområde. Og så er vi blandt landets billigste a-kasser for akademikere.
Ønsker du at skifte fra en anden a-kasse til Akademikernes A-kasse, følger dine rettigheder (anciennitet) med ved overflytning. Det er vigtigt, at du ikke melder dig ud af din nuværende a-kasse først. Du skal i stedet søge om optagelse ved at udfylde indmeldelsesblanketten. Vi sørger for overflytningen fra din nuværende a-kasse.
Læs hvordan du skifter a-kasse
Er du studerende anbefaler vi, at du bliver gratis studiemedlem
Hvorfor blive medlem af Akademikernes A-kasse?
Din dagpengeret stiller dig bedre
Uden a-kasse, ingen dagpenge. Medlemskab af Akademikernes A-kasse er en forsikring mod at stå uden indtægt, hvis du skulle blive ledig. Som medlem er du som nyuddannet sikret dagpenge i minimum 1 år og som lønmodtager i op til 2 år.
Det forudsætter dog, at du lever op til kravene for at modtage dagpenge.
Det svarer fuldstændig til princippet i et forsikringsselskab.
Dagpengene får du uanset personlig formue, og hvad en eventuel ægtefælle eller samlever måtte tjene.
Studerende er gratis medlemmer og kan få hjælp til at finde et studiejob
Med et gratis studiemedlemskab sikrer du dig ret til dagpenge fra dag ét efter afsluttet studie, hvis du skulle stå uden et job. Normalt skal du ellers vente en måned, men det slipper du for, hvis du har været studiemedlem i et år eller mere.
Og så får du endda tilbud om en lang række kurser, workshops, arrangementer og ikke mindst hjælp til jobsøgningen, så du kan få et relevant studiejob.
Selvstændige kan også blive medlem
Er du selvstændig, har vi også tilbud til dig.
Læs mere om vores tilbud og dine muligheder for dagpenge, hvis du er eller har været selvstændig.
Læs om dine muligheder for dagpenge, hvis du har været selvstændig
Er du lige kommet til Danmark fra udlandet?
Har du været omfattet af arbejdsløshedsforsikringen på Færøerne, i Schweiz eller i et andet EØS-land, umiddelbart inden du søger om optagelse i Akademikernes A-kasse, kan du overføre din anciennitet fra dette land.
Du skal have bopæl i Danmark på det tidspunkt, hvor du melder dig ind, og du skal melde dig ind inden 8 uger efter du har opsagt din arbejdsløshedsforsikring i det andet EØS-land.
Læs mere her om at vende hjem til Danmark
Du er velkommen til at ringe til os, så hjælper vi dig godt i gang.
Med efterløn kan du holde tidligt fri
I Akademikernes A-kasse får du mulighed for at betale til efterløn, så du kan stoppe med at arbejde flere år inden, du har nået pensionsalderen.