AI for studerende

ChatGPT og andre AI-værktøjer kan være en stor hjælp i dit studie – især når du ved, hvordan du skal prompte for at få de rigtig gode resultater. 

5 råd til det gode prompt

  1. Vær specifik
    Jo mere specifik, jo bedre resultater. Hvis du f.eks. har brug for idéer til en opgave, er du specifik ved at tilføje detaljer. Det kunne være detaljer som modtager, genre, sprog, fagord og eksempler.

  2. Husk konteksten
    Det kan spare dig for meget tid, hvis du giver en kontekst. Her kan du fx bede ChatGPT om at være en person ved at skrive: Lad som om, at du er min underviser i [fag] på [x. semester] på universitetet, og nævn emner, der er aktuelle og relevante at undersøge i en opgave. Emnerne skal indeholde [teori] og [nøglebegreber]. Så er konteksten med. Og du har samtidig gjort ChatGPT til ekspert i det, du har brug for hjælp til.

  3. Præciser hvordan du vil have svaret
    Skriv, om du fx vil have svaret i en liste og hvor mange punkter, der skal være. Eller om du ønsker svaret i en tabel med X antal kolonner. 

  4. Svar igen
    Altså ikke på den flabede måde. Men skriv, hvis ikke svaret var lige det, du søgte. Her er det selvfølgelig vigtigt, at du giver endnu flere detaljer og endnu mere kontekst, så det næste svar bliver bedre.

  5. Tjek efter
    Husk, at AI-værktøjer kan være kreative, hvis de ikke lige har det helt rette svar til dig. Det kan du fx gøre ved at spørge til kilden: ”Hvilken undersøgelse viser det, du skriver i punkt [x.]”, så du kan undersøge, om kilden er god nok. Du kan også bede den om kun at bruge troværdige kilder. Men tjek altid efter. Husk at tjekke op på dit universitets regler for brugen af AI. 

Læs også en AI-eksperts råd til studerende 

Illustration skabt i samarbejde med AI