Skifter du mellem tidsbegrænsede stillinger, risikerer du at opleve både usikkerhed, begrænset indflydelse og stress over hele tiden at skulle præstere. Ikke desto mindre er de midlertidige ansættelser kommet for at blive og byder samtidig også på udfordringer organisatorisk og på samfundsplan. Vi er nødt til at tale om, hvordan vi kan sikre de bedst mulige vilkår for alle parter, råder to eksperter.
Af Louise Graa Christensen Foto Getty
Da Anna blev færdiguddannet som cand.mag., var hun heldig at lande et barselsvikariat på ni måneder hos en større organisation. Derefter var hun jobsøgende i tre måneder, hvorefter hun fik en 1-årig projektstilling hos en forening. Hun blev så hyret ind til en konsulentopgave hos et lille privat firma i tre måneder, og nu er hun på udkig efter job igen.
Eksemplet er tænkt, men ikke desto mindre breder de midlertidige ansættelser sig på det akademiske arbejdsmarked. En midlertidig ansættelse af den ene eller den anden art kan være en fin indgang til arbejdsmarkedet eller for en periode imellem faste job. Men for mange går det ud over trivslen, hvis de er tvunget til at hoppe fra tue til tue ad flere omgange, advarer Janne Gleerup, der er arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet og har haft særligt fokus på de midlertidige ansættelser gennem en årrække:
”Forskning på området viser, at de midlertidige ansættelser helt grundlæggende skaber en usikkerhed og en uforudsigelighed i hverdags- og arbejdslivet, som øger presset i forhold til at afklare, hvordan man kan planlægge og disponere sit liv. Uforudsigeligheden bliver en konstant følgesvend,” siger hun.
Netop den betragtning deler erhvervspsykolog hos Intenzion Group Lene Thomsen:
”Det kan være en okay måde at komme ind på arbejdsmarkedet på, men hvis det fortsætter for længe og også står på, når man begynder at stifte familie og måske gerne vil ind på boligmarkedet, bliver det en usikkerhedsfaktor, der går ud over nogle basale menneskelige behov for at have indflydelse på og kontrol over vores situation.”
Da Janne Gleerup og hendes forskerkolleger begyndte at forske i midlertidige ansættelser i akademikerregi, fik de at vide, de skød gråspurve med kanoner – for var det seriøst et problem?
”Mere og mere forskning viser, at der er reelle problemer. I de midlertidige ansættelser ser vi for eksempel en højere frekvens af medarbejdere, der føler sig begrænsede i deres ytringsfrihed, oplever at blive krænkede og er bange for at melde sig syge. Andre udtrykker, at de føler sig som polyfilla og ender med at få alle skraldespandsopgaverne,” forklarer hun.
Og for netop akademikere kan det være ekstra svært at indstille sig på de usikre ansættelser. For det var ikke det, de forventede, da de tog deres lange uddannelser, fortsætter Janne Gleerup og tilføjer, at nogle forskere på området taler om ’The Great Betrayal’.
”Nogle kan næsten føle sig forrådt, fordi de havde forestillet sig, de kunne uddanne sig væk fra et usikkert arbejdsliv. I nogle brancher har midlertidige ansættelser eller freelancearbejde altid været udbredt og et vilkår, man på forhånd kender til, for eksempel blandt journalister eller i skuespilbranchen. Det nye er, at de mere usikre vilkår breder sig til brancher, hvor faste ansættelser tidligere har været normen,” siger hun.
Janne Gleerup, arbejdslivsforsker
At det i vid udstrækning nu også bliver brugt i akademikerstillinger i for eksempel kommuner, havde de færreste akademikere nok forestillet sig. Det oplever erhvervspsykolog Lene Thomsen hos sine klienter. Hun fortæller, at de midlertidige stillinger kan give en følelse af hele tiden at skulle til eksamen:
”Og det tror jeg ikke, at mange akademikere havde forventet at skulle sidde med i deres arbejdsliv. Følelsen opstår især, hvis man for eksempel gør sig forhåbning om at blive forlænget, for så skal der præsteres til perfektion hver eneste dag,” fortæller hun.
Svinger man sig op på den helt store klinge, kan man spørge, hvorfor de midlertidige ansættelser breder sig som ringe i vandet helt ind på akademikernes domæne. Det skyldes flere ting, forklarer Janne Gleerup.
”Det er de overordnede samfundsmekanismer, der rykker på sig. Hele vores økonomiske system har udviklet sig i retning af at være mere fleksibelt, og konkurrencen er øget i kraft af globaliseringen. Dermed er udfordringerne med at sikre overskud blevet større i flere brancher.”
Af samme årsag vælger mange arbejdsgivere at skrue på lønposterne, så de kan få mere fleksible og billigere ansættelser.
”De enkelte ledere ønsker ikke at tilbyde usikre ansættelser, men ofte har de begrænsede handlemuligheder inden for deres område. Problemet er, at gradvise forringelser i ansættelsesforholdene påvirker hele arbejdsmarkedet over tid. På den korte bane skaber det fleksibilitet, effektivitet og besparelser, men når vi samtidig ser, hvordan mistrivsel og stressygemeldinger har bredt sig i løbet af få generationer, bør vi spørge, i hvilken udstrækning usikre ansættelser spiller negativt ind her,” opfordrer hun.
De midlertidige ansættelser giver også andre problemer ude på de enkelte arbejdspladser – fagligt såvel som sociale, mener Janne Gleerup.
”Både for de faste medarbejdere og for de løst tilknyttede kan det være svært at afgøre, hvor meget man skal involvere sig socialt. De løst ansatte kan komme til at føle sig som et B-hold, og det kan gøre det sværere at danne relationer, fordi man ved, man er på arbejdspladsen på lånt tid,” forklarer hun.
Derudover kan det være svært at sikre den faglige kvalitet på de arbejdspladser, hvor de midlertidige ansættelser er blevet en fast bestanddel af arbejdsstyrken.
”Den faglige kvalitet kan for eksempel blive udfordret, hvis der ikke er ordentlig tid til oplæring og integration. Derudover kan det påvirke den løst ansattes egen faglighed, fordi det sjældent er dem, der bliver investeret i, når det kommer til kurser og videreuddannelse, og de kan derfor blive nervøse for, om de får mulighed for at udfolde og udvikle sig på lige vilkår med kollegaerne.”
Og nu til et andet væsentligt spørgsmål: Vil damptoget med midlertidige ansættelser fortsat accelerere? Det er i hvert fald ikke sandsynligt, at udviklingen vil stoppe helt, mener Janne Gleerup. Men større fokus på løstansattes vilkår kan initiere en diskussion om, hvilken standard der skal gælde, påpeger hun:
”Det er først og fremmest en politisk diskussion, der skal tages mellem arbejdsmarkedets parter. Der vil selvfølgelig være modsatrettede interesser, men der vil også være fællesnævnerne, især nu, hvor der mangler arbejdskraft. For hvordan kan man tilbyde attraktive job, som danskerne ønsker at blive i?”
Lene Thomsen, erhvervspsykolog
Hun understreger, at man også kan gøre en del på arbejdspladserne for at tage udfordringerne alvorligt, og her spiller de tillidsvalgte en afgørende rolle.
”De kan kigge på omfanget af løse ansættelser, drøfte med arbejdsgiverne, hvorfor og hvordan de bruger den ansættelsesform, og hvordan man kan forbedre vilkårene for de løstansatte og skabe et bedre arbejdsmiljø til gavn for både løse og faste medarbejdere.”
Janne Gleerup peger på to ting, man som midlertidigt ansat selv kan gøre for at forbedre sin situation. Hun oplever blandt andet, at løst ansatte har glæde af at opsøge rådgivning og sparring eller af at skabe fællesskaber med andre i midlertidige ansættelser, hvor man kan dele erfaringer med udfordringer såvel som håndteringsstrategier. De seneste år er der kommet flere midlertidige stillinger, ligesom der også er kommet mere fokus på dem og på nye og mere fleksible måder at arbejde på.
“Da jeg begyndte at forske på feltet, var der ingen, der ville fortælle om, hvordan de havde det med at være ansat i en midlertidig stilling, men nu er der kommet en større bevidsthed om, at ansvaret ikke er ens eget alene. Du kan være lige så veluddannet og dygtig, men indimellem er arbejdsmarkedet lidt som et lotteri, når det kommer til de faste ansættelser,” siger hun.
Men hvordan skal man undgå at føle sig usikker i en midlertidig jobsituation, så snart man sætter foden på sin nye arbejdsplads? Det har Lene Thomsen et råd til:
“Det er lettere sagt end gjort, men man er simpelthen nødsaget til at prøve at lade tankerne om, hvad der skal ske, når den nuværende ansættelse stopper, passere forbi uden at gå i dialog med dem. For det første er det ekstremt stressende, og for det andet kan man ikke levere lige så godt der, hvor man er.”
Janne Gleerup
Janne Gleerup er arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet, lektor, cand.mag. & ph.d.
Lene Thomsen
Lene Thomsen er erhvervspsykolog og ejer af virksomheden, Intenzion Group. Specialiseret i blandt andet karriereafklaring og teamudvikling.
