Gå videre til hovedindhold

Din a-kasse bliver lidt dyrere

Fra 1. januar 2024 stiger administrationsbidraget til Akademikernes A-kasse med 4 kroner per måned. Derudover stiger statsbidraget for alle danske a-kasser med 12 kroner og ATP med 1 krone per måned.

4. januar 2024

Se her, hvad det betyder for dig, hvis du er:

Fuldtidsforsikret

  • 2023-kontingentet: 467 kroner per måned (heraf 364 kroner til statsbidrag, ATP 4 kroner, administrationsbidrag 99 kroner per måned)
  • 2024-kontingentet: 484 kroner per måned (heraf 376 kroner til statsbidrag, ATP 5 kroner, administrationsbidrag 103 kroner per måned)

Altså en samlet stigning på 17 kroner per måned i 2024 uden efterlønsbidrag. Efterlønsbidraget stiger fra 531 til 548 kroner i 2024.

Deltidsforsikret

  • 2023-kontingentet: 345 kroner per måned (heraf 243 kroner til statsbidrag, ATP 3 kroner, administrationsbidrag 99 kroner per måned)
  • 2024-kontingentet: 356 kroner per måned (heraf 250 kroner til statsbidrag, ATP 3 kroner, administrationsbidrag 103 kroner per måned)

Altså en samlet stigning på 11 kroner per måned i 2024 uden efterlønsbidrag. Efterlønsbidraget stiger fra 354 til 365 kroner i 2024.   

Seniormedlem

Seniormedlemsskab stiger fra 99 til 103 kroner per måned i 2024.

Læs mere om kontingenter her

Nyuddannede ledige skal betale mindre for medlemskab

Hos Akademikernes A-kasse har vi besluttet at nedsætte prisen for medlemskab for alle nyuddannede ledige, der bliver sat ned i dagpengesats. 

Her fjerner vi hele det beløb, vi som a-kasse modtager for at administrere medlemskabet. 

Læs debatindlægget: Nedsæt betalingen for nyuddannede