3. okt. 2023

Få hjælp til at skrive ansøgninger med AI og personprofil

Som medlem af Akademikernes A-kasse, kan du nu få adgang til stærke værktøjer, som kan hjælpe dig med at skrive ansøgninger.

AI hjælper med første udkast

Ansøgningsassistenten er et værktøj, som ved hjælp af kunstig intelligens – også kaldet AI – kan hjælpe med at udforme første udkast til din ansøgning. 

Du skal blot indsætte teksten fra et stillingsopslag, vælge hvilken tone, ansøgningen skal være i, og hvilke af dine faglige og personlige kompetencer, som ansøgningen skal indeholde.

Ansøgningsassistenten kan hjælpe med at lave udkast til ansøgninger på dansk, norsk og engelsk.

Bliv klogere på dine egne styrker med en personprofil

Vi har også lanceret det nye medlemstilbud personprofil, hvor du kan udfylde din person- og adfærdsprofil. Profilen kan bidrage til, at du bliver opmærksom på dine egne styrker og kan især gavne dig, der er jobsøgende og som er på vej til jobsamtale. Personprofilen handler om din adfærd eller soft skills, baseret på, hvordan du og eventuelt dit netværk opfatter dig.

Du kan få adgang til begge værktøjer under Jobsøgning. For at få adgang til værktøjerne, skal du være medlem af Akademikernes A-kasse og være logget ind på siden.