2. nov. 2016

Jobportal med dig i fokus

Akademikernes A-kasse styrker indsatsen for at hjælpe vores medlemmer i job. På ny jobportal kan du finde relevante akademikerstillinger, der matcher netop din profil.

Sammen med vores nye hjemmeside lancerer vi Akademikernes A-kasses Jobportal. Her kan du som medlem finde ledige stillinger for akademikere, og udvalgte opslag er eksklusive for vores jobportal.

Mange virksomheder slår nemlig ikke alle ledige stillinger op, men kontakter i stedet Akademikernes A-kasse for at finde deres næste medarbejder. Akademikernes A-kasse formidler årligt mere end 6.000 stillinger gennem jobportalen.

Udfyld en jobprofil, og bliv matchet
Log på aka.dk, og udfyld 'Min jobprofil' (det der før hed 'Min profil'), så kan vi matche dig med relevante job. Det hele foregår automatisk baseret på de informationer, du har tastet ind om dig selv.

Vi ser frem til at hjælpe dig, så du kan afslutte din tid som ledig med et godt jobmatch. Start her