Mød virksomheder, der rekrutterer den 18. november 2026
Den 18. november inviterer Akademikernes A-kasse til at møde en række virksomheder, der rekrutterer.

Du dropper ind, når du vil mellem 13.00-15.30.
Du har mulighed for at høre to oplæg, der klæder dig på til at skabe kontakt med virksomhederne: Sådan skaber du en god første kontakt med en virksomhed, ved Jannik Talleruphuus og Tag kontakten med hjem på LinkedIn ved Tonny Mikkelsen.
Du har også mulighed for at få en hurtig karrieresparring med en karriererådgiver.
Arrangementet er hovedsageligt for dig, der har minimum et par års erfaring.
Du skal være medlem af Akademikernes A-kasse for at deltage.
Vi serverer kaffe og kage.
Tilmeld dig Mød virksomheder, der rekrutterer
Tilmelding er først til mølle. Der er et begrænset antal pladser.
Virksomhederne, du kan møde (vi opdaterer løbende)
- Københavns Kommune
- Forsvaret & Etablissement- og Terrænkommandoen
- Thunderstrike Aviation
- Grønlands Sundhedsvæsen
- DSB
- Skattestyrelsen
- Nets
Program
| 12.45 | Ankomst og tjek-ind |
|---|---|
| 13.00–15.30 | Mød virksomhederne / Karrieresparring / Oplæg |
| 13.20–13.35 og 14.15–14.30 | Sådan skaber du en god første kontakt med en virksomhed, ved Jannik Talleruphuus, karriererådgiver i Akademikernes A-kasse |
| 13.45–14.00 og 14.45–15.00 | Tag kontakten med hjem på LinkedIn, ved Tonny Mikkelsen, LinkedIn-specialist |
| 15.30 | Tak for i dag |
Praktisk
Hvor
Akademikernes A-kasse
Vester Farimagsgade 13 (lige ved Vesterport)
Du finder oplæggene i stueetagen og møder virksomhederne og karriererådgiverne på 1. sal
Hvornår
Mellem 13.00-15.30.
Duk op når du vil.
Tilmelding
Først til mølle. Der er et begrænset antal pladser.
Bliv klædt på til mødet med virksomhederne med oplæggene
Jannik Talleruphuus: Sådan skaber du en god første kontakt med en virksomhed
Du skal møde flere interessante virksomheder, du gerne vil skabe et godt indtryk hos. Hvad gør du?
Til dette oplæg vil karrierekonsulent Jannik Vecht Talleruphuus give inspiration til, hvordan du:
- Forbereder dig inden mødet med virksomheden
- Hvad der er vigtigt at tænke på, når du skaber den første kontakt
- Hvordan du skaber et godt møde med virksomheden, der skaber de bedste betingelser for et samarbejde på sigt.
Tonny Mikkelsen: Tag kontakten med hjem på LinkedIn
Du har mødt en spændende virksomhed på karrieremessen. Hvordan bruger du LinkedIn til at bygge videre på kontakten bagefter?
Du får blandt andet tips til, hvordan du:
- Sikrer, at din LinkedIn-profil understøtter det indtryk, du gerne vil efterlade
- Følger virksomhederne og connecter med de personer, du møder på dagen
- Følger op på dialogen og holder relationen varm efter messen
- Skaber struktur i de virksomheder og personer, du gerne vil følge tættere