Talent Attraction

Med et Talent Attraction-arrangement kan jeres virksomhed møde dygtige, motiverede og kvalificerede kandidater, som gerne vil høre om karrieremulighederne hos jer.

Du kan se Talent Attraction som et supplement til jeres branding- og rekrutteringsstrategi. Konceptet går kort fortalt ud på, at vi i samarbejde med jer laver et skræddersyet arrangement, hvor I kan brande jeres virksomhed og møde potentielle nye medarbejdere og vi inviterer de helt rigtige kandidater med de kompentencer og kvalifikationer, der matcher jeres behov.

Gå i dialog med talenterne 

Vi afholder hvert år mange Talent Attraction-events. Typisk foregår de ude hos virksomhederne selv, da det er en god måde at give kandidaterne et indtryk af arbejdspladsen. Her kan interesserede højtuddannede gå i dialog med virksomhederne og høre om karrieremuligheder. Erfaringen er, at flere af deltagerne ender med at skulle til egentlige jobsamtaler efterfølgende.

Der er også mulighed for at lave Talent Attraction som et online arrangement.

Hør mere om Talent Attraction

Kontakt din lokale virksomhedsspecialist og hør mere om mulighederne.

Du kan også starte med at skrive til os på rekruttering@aka.dk