Gå videre til hovedindhold

EØS-landene

Hvis du bor eller arbejder i udlandet, kan det have betydning for dit medlemskab og din ret til dagpenge eller efterløn hos Akademikernes A-kasse.

Det afhænger blandt andet af, hvilket land du rejser til – og om landet er en del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS).

Hvad er EØS?

EØS står for Den Europæiske Økonomiske Samarbejdsaftale, og landene i EØS har fælles regler om blandt andet social sikring og arbejdsløshedsforsikring.

EØS-landene omfatter:

  • Alle EU-lande
  • Norge
  • Island
  • Liechtenstein
  • Schweiz (via særskilt aftale)

Den fulde liste over EU- og EØS-lande på skat.dk 

Om Storbritannien

Storbritannien forlod EU den 31. januar 2020 og er derfor ikke længere et EØS-land. Alligevel gælder visse EØS-regler stadig i nogle situationer – f.eks.:

  • Hvis du arbejder og bor i Storbritannien
  • Hvis du tager dine dagpenge med til Storbritannien for at søge arbejde (jobsøgningsperioden)
  • Hvis du er britisk statsborger

Om Færøerne

Færøerne er heller ikke en del af EØS, men Danmark har lavet særlige aftaler med Færøerne. Det betyder:

  • Du kan tage dine dagpenge med til Færøerne i op til 3 måneder for at søge job.
  • Hvis du arbejder på Færøerne, skal du være forsikret i den færøske arbejdsløshedsforsikring – også selvom du er udsendt i en kortere periode af en dansk arbejdsgiver.