Af Morten Bjerregaard
Har du oplevet, at du har haft problemer med at logge på onlinemødet, når du har siddet på hjemmearbejdspladsen? Eller at du som ny i job har svært ved at finde vej i de utallige systemer, som arbejdspladsen benytter? Eller måske føler du, at du skal svare på mails, selvom du har fri?
Kan du svare ja til en eller flere af ovenstående spørgsmål, så har du højst sandsynligt oplevet at føle såkaldt ”technostress”, som første gang blev brugt som begreb i 1984, i løbet af dit arbejdsliv.
Begrebet technostress dækker nemlig over den stress, som vi alle mærker direkte eller indirekte på grund af den fremherskende teknologi, der er en stor del af rigtig mange danskeres arbejdsdag.
"Technostress er bagsiden af, at vores samfund er blevet så digitaliseret"
Raluca Alexandra Stana, adjunkt ved Roskilde Universitet.
"I takt med digitaliseringen af hele vores samfund er vi blevet fortalt igen og igen, at mange dele af vores liv bliver nemmere og simplere med hjælp fra teknologien," siger Raluca Alexandra Stana, der er adjunkt på Roskilde Universitet, hvor hun er en del af forskningsgruppen Bæredygtig Digitalisering.
Hun vedkender, at det i nogle tilfælde er sandt, at nogle arbejdsopgaver er blevet nemmere, men siger samtidig, at der med den gennemgribende digitalisering også medfølger bivirkninger.
"Technostress er bagsiden af, at vores samfund er blevet så digitaliseret. Det er den mørke side af digitaliseringen, og det er ikke kun noget, vi møder, når vi går på arbejde. Vi oplever det også som borgere, når vi møder det offentlige og med vores personlige brug af sociale medier," siger Raluca Alexandra Stana og uddyber:
"I mødet med det offentlige kan det for eksempel give bekymringer, hvis vigtige systemer såsom MitID ikke fungerer, når man skal bruge det. Og når det gælder sociale medier, så kan det give dårlig samvittighed, fordi man bruger for meget tid derinde, eller dårligt selvværd, fordi vi sammenligner os selv med andre på sociale medier. Især børn og unge er sårbare."
It-fejl og glemte kodeord
Raluca Alexandra Stana har beskæftiget sig med technostress siden 2018, og ifølge hende er der forskellige grader af, hvor alvorligt technostress kan opleves.
I den lette ende af skalaen kan man mærke en irritation over en enkelt it-fejl. I den mere alvorlige ende kan akkumuleret technostress og andre former for stress føre til, at du kan føle dig overvældet og deprimeret, hvilket kan føre til eksempelvis hovedpine.
Retter vi blikket mod den del af technostress, der finder sted i arbejdslivet, er det for eksempel for mange e-mails i indbakken, der kan forstyrre.
"De fleste vil kunne genkende følelsen af at blive overvældet af eksempelvis for mange e-mails, men jeg ser også mange, som bliver vrede eller frustrerede over it-fejl, pludselige opdateringer og glemte kodeord," siger Raluca Alexandra Stana og tilføjer:
"Der findes ikke nogen virksomhed, som har digitale teknologier, hvor folk ikke oplever digital stress. Så spørgsmålet er ikke, om vi har et problem. Det har vi."
Der er endnu ikke blevet lavet undersøgelser af technostress i Danmark, og derfor er det også svært for Raluca Alexandra Stana at være konkret på omfanget herhjemme, da hendes forskning primært er kvalitativ. Men en større undersøgelse i Tyskland viser, at arbejdspladser, som har en høj grad af digitalisering, også har flere medarbejdere, der oplever technostress.
"Man kunne eksempelvis lave retningslinjer for, hvornår man som medarbejder skal være tilgængelig, og hvornår man holder helt fri."
Raluca Alexandra Stana, adjunkt ved Roskilde Universitet.
Kollektive løsninger er vejen frem
Raluca Alexandra Stana opfordrer derfor virksomhederne til først og fremmest at anerkende, at der kan være problemer forbundet med teknologi. Dernæst skal der findes frem til kollektive løsninger, så det ikke bliver op til medarbejderen selv at finde frem til de gode løsninger.
"Som virksomhed gælder det om at finde ud af, hvilke former for technostress medarbejderne oftest oplever. Er det mængden af e-mails eller følelsen af hele tiden at skulle være tilgængelig? Når man har fundet roden til problemerne, så gælder det om at finde løsninger, der gælder for alle. Man kunne eksempelvis lave retningslinjer for, hvornår man som medarbejder skal være tilgængelig, og hvornår man holder helt fri," siger Raluca Alexandra Stana.
Hun opfordrer også virksomheder til at give slip på fantasien om, at det helt sikkert vil spare virksomheden for tid og penge at implementere et nyt it-system. For det er langt fra altid sandheden.
"I stedet bør virksomheder investere i it-support, så man hurtigt og nemt kan få hjælp, når man støder på teknologiske problemer. Det er meget vigtigt og kan være med til at skabe ro for medarbejderne," lyder det fra Raluca Alexandra Stana.
Fire gode råd til at undgå technostress
Find ud af, hvad der forstyrrer
Mange ting kan forstyrre dig i løbet af arbejdsdagen, men det er sjældent, at vi egentlig har et overblik over, hvad der forstyrrer.
For nogle gælder det, at de ikke kan lade være med at tjekke indbakken, selvom de er til stede med familie eller børn, mens det for andre kan mærkes ved, at de ikke har tid til at fordybe sig i deres kerneopgave på grund af notifikationer, henvendelser og andre forstyrrelser forårsaget af teknologi.
Snak med din nærmeste leder
Nogle udfordringer kan man ikke løse alene, så derfor bør du gå til din nærmeste leder, så I kan nå frem til at god løsning. Måske har du brug for at blokere to timer til din kerneopgave om morgenen, hvor du ikke vil forstyrres af e-mails eller notifikationer.
Læg mobilen væk
Mange af os bliver forstyrret af mobilen, og derfor vil det være en god ide at lave klare regler for sig selv, når det handler om brugen af mobilen.
Eksempelvis bør man ikke have mobilen med i soveværelset, og du kan med fordel slå notifikationer fra, medmindre noget er meget vigtigt. Måske er notifikationer fra sociale medier for eksempel ikke så vigtige, at det ikke kan vente til næste morgen?
Begræns brugen af computeren
Det er ikke særlig sundt at kigge på en skærm hele dagen, så prøv at begrænse tiden du bruger din computer. Prøv at undgå at tage computeren med til mødet og brug i stedet papir til at tage noter.
Kilde: Raluca Alexandra Stana, adjunkt på Roskilde Universitet
