Der er ét kodeord, som alle siger i kor, når nogen leder efter nyt job: Netværk. Men hvad gør du, hvis du ikke synes, du har et netværk? Det har vi spurgt en ekspert i rekruttering og karriererådgivning om.
Af Marie Varming Foto Getty
Du skal bare aktivere dit netværk. Den sætning har mange, der er på jagt efter nyt job, måtte lægge ører til. Men hvordan gør man egentlig, når netværket nu skal aktiveres?
“’Bare’ er jo det magiske ord her, for det er ikke så simpelt, som mange gør det til,” siger Emil Schoenbaum.
Han er konsulent hos konsulenthuset Ballisager, der hjælper virksomheder med rekruttering, outplacement og desuden yder karriererådgivning. Han ser derfor mange kandidater, som skal i gang med at netværke.
“Netværk er jo i virkeligheden bare et andet ord for folk, du kender, men jeg plejer at inddele dem i tre kategorier. A er de mennesker, du taler med på daglig basis som kollegaer, kæreste, nærmeste venner eller familie. B er de mere perifere som gamle studiekammerater og tidligere kolleger. Og C er dem, du slet ikke kender endnu, men som du kan komme til at kende via A og B,” forklarer Emil Schoenbaum.
Han anbefaler, at man kortlægger sit netværk på den måde, der passer en bedst. Det kan for eksempel være noget så simpelt som med pen og papir, hvor man skriver alle dem op, der kan have relevans for ens jobsøgning.
“Du kan også tegne et mindmap med dig selv i midten,” foreslår han.
Når du kortlægger dit netværk, får du et overblik over, hvor stort det er, og i hvilke retninger, det eventuelt kan udvides.
“Det gælder om at holde netværket så diverst som muligt og have interesse i andre brancher end lige der, hvor du selv søger arbejde. Måske sidder der nogen, som kender nogen, der er relevante for dig,” forklarer Emil Schoenbaum om det, han kalder et ’open ended netværk’ – altså et netværk, hvor der ikke er nogen ydre grænser for, hvor meget det kan vokse.
Den måde at anskue det på kan især være brugbar for dig, der synes, det er svært at kontakte folk uopfordret. Så kan du altså begynde med at fortælle folk i kategori A og B i dit netværk – altså folk, du allerede kender – hvor du gerne vil søge hen i dit arbejdsliv, og måske kender de så nogen, der arbejder i branchen eller i en relevant virksomhed, som de kan henvise dig til.
Det kan være nemmere at henvende sig til nogen, hvis man er blevet introduceret først og måske har fået en præsentation eller en anbefaling med på vejen.
Selv om der er delte meninger om LinkedIn som udgangspunkt for netværksarbejdet, så er det et redskab, som Emil Schoenbaum anbefaler til de kandidater, han møder.
“Spillereglerne er ret simple: Du får lidt, og du giver lidt. Det er jo faktisk sådan, at folk gerne vil hjælpe hinanden derinde, så hvis du beder om hjælp til at komme videre, er der højst sandsynligt nogen, der vil hjælpe dig. Præmissen er sådan set bare, at når de en dag har brug for hjælp, så giver du tilbage,” siger Emil Schoenbaum.
“Det er den uskrevne regel på LinkedIn, at du gerne hjælper, men når du selv står med håret i postkassen en dag, er der andre, der hjælper dig. Det er også sådan, man plejer sit netværk: Ved at give leads og gode råd,” forklarer han.
Men for at dit netværk kan hjælpe dig bedst muligt, er det afgørende, at du kommunikerer tydeligt om, hvad du har brug for, så du ikke får en masse velmenende råd, der skyder helt ved siden af. Og lige så vigtigt er det, at du har afklaret dine kompetencer, så du gør det lettere for dit netværk at hjælpe dig. Så skriv det i din profilbeskrivelse og i opslag, hvis du for eksempel kan researche, analysere eller planlægge et projekt. Jo mere konkret jo bedre.
Det er selvfølgelig også en mulighed at gå direkte til den virksomhed, du drømmer om at arbejde for. Det kan du for eksempel gøre med en ’kæk besked’, som Emil Schoenbaum kalder det.
“Du skal lige aflure virksomhedens jargon først, men nogle af de virksomheder, vi samarbejder med i Ballisager, synes, det er fint, hvis en kandidat skriver ’Hey, I har en fed virksomhed, som jeg gerne vil hjælpe. Giver I en kop kaffe?’ Man må godt være lidt fremme i skoene,” siger Emil Schoenbaum.
Og når du så alligevel er i gang med at lure på en virksomhed, så tænk over, hvem i organisationen, du kan få mest værdi ud af at kontakte.
“Det er svært at vurdere, om man skal gå direkte til øverste ledelse i en virksomhed, men det var faktisk det, jeg selv gjorde, da jeg søgte job her i Ballisager. I små virksomheder kan du godt kontakte CEO’en direkte, så det gjorde jeg, da jeg så på LinkedIn, at de søgte folk. I større virksomheder som for eksempel Mærsk skal man igennem flere lag af folk, og det kan være meget svært at komme igennem til øverste ledelse. Så starter du bare i det led, som er dig selv nærmest,” siger Emil Schoenbaum.
Vær som udgangspunkt klar på, hvad du selv kan tilbyde virksomheden, men når du kontakter dem, så vær endnu mere fokuseret på, hvad du er nysgerrig efter at vide mere om. Og når du så først har fået dit netværk på plads og fundet ud af, hvem du skal kontakte, er det bare med at pakke genertheden væk, så du kan komme tættere på jobmulighederne.
“Så stiller du gode, åbne spørgsmål: Hvem kender du, jeg bør tale med? Hvilke gode råd kan du give mig? Alene de to spørgsmål kan bringe dig langt med henblik på job,” lover Emil Schoenbaum.
