Ny analyse giver bud på, hvordan unge ser deres fremtidige arbejdsliv

Af Kirstine Thye Skovhøj

Er du klar til at være en del af en arbejdsplads, hvor dine yngre kollegaer stiller høje krav til mental sundhed? Hvor arbejdet skal være både sjovt og meningsfuldt? Og hvor der er fuldstændig styr på balancen mellem arbejde og fritid?

Hvad enten du er indstillet på at se ind i den fremtid eller ej, kan det meget vel blive mere udbredt. For gennem hele deres barndom og ungdom har generation Z set deres forældre knokle løs på arbejdsmarkedet og på tætteste hold oplevet, hvordan det grænseløse arbejdsliv er blevet skabt og har tæret på deres forældre. Derfor ønsker de unge, der er født efter 1995 og er på vej ud på arbejdsmarkedet, sig et arbejdsliv med tydelige grænser. Et arbejdsliv hvor hele ens identitet ikke er knyttet til jobbet, men som alligevel giver mening og er sjovt. Generation Z stiller nye krav til deres arbejdsliv, og det får betydning for de unge selv, deres kolleger, chefer og omgivelser i øvrigt.

En ny kvalitativ analyse, som Akademikernes A-kasse står bag i samarbejde med konsulentfirmaet Bespoke Manyone, kommer med bud på, hvilke forventninger og forhåbninger unge akademikere har til et meningsfuldt arbejdsliv og giver et indblik i, hvad der ligger bag de perspektiver, de unge har på deres fremtidige arbejdsliv.

”Vi har mange unge nyuddannede medlemmer, og det er vigtigt for os at kunne hjælpe dem bedst muligt ind i arbejdslivet. Derfor betyder det meget for os at blive klogere på de unges forventninger og forhåbninger til deres fremtidige arbejdsliv. Med undersøgelsen får vi ny viden, som vi både kan bruge i vores medlemsrådgivning og i den brobygning mellem erhvervslivet og medlemmer, vi skaber i vores rekrutteringsindsatser,” siger Marianne Strøm Hansen, der er medlemsdirektør i Akademikernes A-kasse.

Analysen er blandt andet baseret på research og interview med seks unge, der er i gang med en akademisk uddannelse og på generationsstudier.

Et sjovt arbejdsliv i balance
En arbejdskultur, hvor jobbet sluger alt – også i fritiden – og trækker veksler på den mentale tilstand, kan meget vel blive fortid, når de nye generationer entrerer på arbejdsmarkedet. De oplever, hvordan tidligere generationer har knoklet derudaf på arbejdsmarkedet og har svært ved at adskille arbejds- og privatliv. Den tilgang ønsker de nye generationer ikke at reproducere. Flere udtalelser fra de unge, der er blevet interviewet til analysen, understreger den pointe. Blandt andet denne:

”Det er vigtigt for mig, at jeg er et sted, hvor der er balance i arbejdslivet, hvor der ikke er en arbejdskultur, der presser mig til at lægge forfærdelig mange timer og ofre meget af mit privatliv," siger en af de unge, der bliver interviewet i undersøgelsen, og uddyber:
"Jeg forestiller mig, at jeg kommer til at have familie, hobbyer og fritid. Det skal der også gives tid til for at kunne trives, og for at jeg har det godt. Og så vil jeg bare ikke ende i en situation med 60-70 timer på et arbejde".

”Flere unge synes at se nogle i den ældre veluddannede generation have et arbejdsliv, hvor der er ubalance i værdierne.”

Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning

Netop den tilgang til arbejdslivet fortæller Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning, er en genkendelig tendens for nogen unges forventninger til arbejdslivet:

”Flere unge synes at se nogle i den ældre veluddannede generation have et arbejdsliv, hvor der er ubalance i værdierne. Hvor det kun er arbejdslivet, der giver identitet, hvor man brænder så meget, at man brænder ud. Hvor der er tale om det grænseløse arbejde. Noget peger i retning af, at flere unge vil have et arbejdsliv, der er interessant, giver mening og gør en forskel, men flere synes at være bevidste om at beskytte sig imod, at deres arbejdsliv kommer til at æde alt op. De har en oplevelse af, at præstation og tempo i arbejdslivet er noget, man skal beskytte sig imod”. 

Virksomhederne skal ændre deres indstilling
Udover at arbejdet ikke må fylde alt, så skal det også være sjovt og meningsfuldt, fortæller en af de andre unge, der medvirker i analysen:

”Jeg vil gerne arbejde med noget, jeg synes, er sjovt.”

- Ung akademiker

”Jeg vil gerne arbejde med noget, jeg synes, er sjovt. Man er ligesom nødt til at arbejde for at få tingene til at køre rundt. Så synes jeg, det er vigtigt, at man synes, det er sjovt at være der. Hvor man ikke føler, man bare møder ind for at gå hjem igen. Det gik op for mig for nogle år siden, da jeg snakkede med min pensionsrådgiver, at jeg nok skal regne med, at jeg skal arbejde, indtil jeg er 76 år. Hvis jeg har 50 år på arbejdsmarkedet, så bliver det hårdt, hvis ikke det er sjovt”.

Kultursociolog og forfatter Emilia van Hauen har gennem en årrække fulgt generation Z og forskning på området tæt. Hun oplever, at nogle virksomheder har svært ved at lede den nye generation og svært ved at fastholde dem i jobbet.

”Virksomhederne skal indstille sig på, at vi her har en generation, hvis vilkår for arbejdslivet har ændret sig. De unge har mulighed for at arbejde globalt, antallet af freelancere er i konstant stigning, flere unge ønsker slet ikke at være en fast del af en organisation. Derfor bliver det vigtigt, at arbejdspladserne organiserer sig, så der er plads til freelancere og fokuserer på tilknytning frem for fastholdelse,” siger Emilia van Hauen.
 

Et sind og en arbejdsplads i balance
De unge ønsker sig arbejdspladser, der vægter mentalt velvære, og hvor det for eksempel er naturligt at fortælle om psykiske diagnoser til en jobsamtale. Sådan lyder endnu et af analysens perspektiver, og den tendens ser Noemi Katznelson, som en naturlig del af den samfundsmæssige diskussion, der er i gang. En diskussion som forholder sig til, hvad der er normalt, og hvad der er unormalt for eksempel i forhold til diagnoser, køn, forældreskab og livsstil.  

”Stadig flere unge får i dag en diagnose. Men det bliver en udfordring, når op mod en tredjedel eller mere af en ungdomsårgang har udfordringer med mental sundhed. Måske er det et udtryk for en ny normal?” siger ungdomsforskeren og uddyber:

”De unge generationer er i gang med et stykke balancearbejde. Og flere synes at være bevidste om, at de ikke vil overbelastes. De er meget bevidste om, at alt i deres liv skal grænsesættes”.  

Netop derfor er det vigtigt, at de unges arbejdspladser tør tale højt om mistrivsel og fokuserer på mental sundhed og trivsel, vurderer Emilia van Hauen:

”Mange af de unge er gennem deres opdragelse og deres samvær med voksne trænet til at mærke efter, hvad der føles rigtigt. De bruger deres følelser til at navigere i, hvad der er rigtigt og forkert. Mange af dem er vant til at have en nær relation til og opleve en gensidig empati til deres forældre, pædagoger og lærere. Og den forventning tager de med sig ind på arbejdspladsen”.

Ser man på perspektiverne i den nye analyse vil den yngre generation også efter al sandsynlighed prioritere mentalt velvære i deres jobsøgning og vægte, at deres kommende arbejdsplads går op i medarbejdernes mentale trivsel og udvikling. Af analysen fremgår det, at de unge har en forhåbning til, at mere holistiske tilgange til sundhed og velvære i arbejdslivet vil vinde frem på deres fremtidige arbejdspladser.

”De forventer et personligt og ligeværdigt forhold til deres leder. De vil inddrages i opgaver og i deres egen udvikling. De insisterer på en meget højere grad af samskabelse og menneskelighed,” siger Emilia van Hauen. 

Ud med hierarki, ind med bløde værdier og ligeværd  
På fremtidens arbejdspladser kan top down-hierarki og magt være fortid, og inklusion og mangfoldighed skal i stedet være centrale værdier. En leder skal kunne skabe autoritet gennem bløde færdigheder og empati. Fra unge i analysen lyder det blandt andet, at en leder skal være en, man kan relatere til og føle sig tryg ved. Også når man ikke deler samme holdninger.

De unge generationer lægger også vægt på kompetencer som følelsesmæssig intelligens, kreativitet, problemløsning og effektiv kommunikation. De ser dem som vigtige kompetencer på linje med de faglige.

Den tendens har ungdomsforsker Noemi Katznelson også registreret i sit arbejde, men påpeger:

”Jeg tror, at vi vil se, at de unge kommer med en relativ stor ambivalens i forhold til, hvad det er for en type ledelse, man ønsker sig. For de ønsker sig en tydelig leder, men samtidig vil de også have fleksibilitet, bøjelighed og forståelse”.

Hun mener, at arbejdsgiverne skal forberede sig på, at de nye generationer i høj grad vil have motivation og mening, som vigtige parametre, når de skal vælge arbejdsplads.

”Det er helt klart mit bud på en ny tendens. Arbejdsgiverne skal også have fokus på at være en arbejdsplads, hvor der er plads til rummelighed – for eksempel i forhold til fleksibilitet og diagnoser, men samtidig skal der være en tydelighed i forhold til, hvad det er for en rolle arbejdspladsen og virksomheden spiller i verden. For mening er vigtigt for de unge”.

Emilia van Hauen, som holder mange foredrag for virksomheder, der ønsker viden om generation Z, møder ofte en fordom om, at man som leder ikke må stille krav til de unge.  

”Den fordom vil jeg gerne hamre en stor  pæl igennem. Det er decideret forkert, at man som kollega eller leder ikke må stille krav til Z’erne. De er opdraget til en stor grad af frihed og en ligeværdig tilgang, men det betyder ikke, at der ikke må stilles krav. De har i den grad brug for en tydelig ramme, så længe det bliver gjort med gensidig respekt og ikke bare er en ordre”. 
 

Socialt fællesskab til en vis grænse
Generation Z har fået deres ungdom forstyrret af corona-pandemien, og de oplevede, hvordan deres sociale liv blev indskrænket og erstattet med for eksempel digitale fredagsbarer og online undervisning. Ifølge analysens pointer kan det komme til at påvirke unges tilgang til det sociale liv på deres fremtidige arbejdspladser.

For eksempel fortæller en af de unge i analysen, at fællesskaber er særligt vigtige for generationen, netop fordi de gik glip af meget fysisk fællesskab og forbundethed under corona-pandemien, hvor både undervisning, studieliv og fritidsjob blev flyttet til digitale platforme.

Selvom fællesskab på arbejdspladsen er vigtigt, så må grænserne mellem arbejds- og privatliv dog ikke blive udflydende. For arbejdslivet må heller ikke i forhold til det sociale blive grænseløst.

”Jeg vil være bange for, at mit arbejde vil overtage hele mit liv. Jeg tror også, det er sundt, at en arbejdsplads er et sted, hvor man arbejder, og så er der selvfølgelig nogle ting, nogle naturlige dele som julefrokost eller andre små sociale ting,” lyder det fra en af analysens interviewede unge.