Hvornår har du sidst kigget på din jobbeskrivelse, og står den mål med din hverdag? Dit job forandrer sig, og det gør du også, men tempoet og retningen er ikke altid afstemt. Læs med her, og bliv klogere på, hvordan du selv kan være med til at sætte retningen for dit arbejdsliv.
Af Lene Lykke Hovmand Illustration Akademikernes A-kasse
Det er heldigvis sjældent, at vi oplever, at folk gror fast i deres job, lyder den korte analyse fra Jeannette Nyrup Bering, som er chefkonsulent i Akademikernes A-kasse. Hun har hver uge samtaler med medlemmer, der ønsker forandringer i deres job, og pointen er, at ønsket om at bevæge sig videre typisk opstår helt af sig selv, hvis jobbet har udviklet sig i en retning, man ikke trives i.
Men selv når vi synes, at alt egentlig kører, som det skal, er det vigtigt indimellem at stoppe op og overveje, om man er begyndt at kede sig lidt, om man har for travlt, om man får udfoldet sine kompetencer i et tilfredsstillende omfang, eller om der kan skrues på noget, så det bliver endnu federe at stå op om morgenen og gå på arbejde.
“Hvis du skal genopfinde dig selv i dit job, så er det første, du skal gøre at gøre status,” råder Jeannette Nyrup Bering.
5 spørgsmål du kan stille dig selv
Når du skal gøre status over dit arbejdsliv og dine muligheder for at udvikle dig, er Jeannette Nyrup Berings bedste råd meget konkret:
”Jeg vil anbefale, at du laver to dokumenter. I det første skal du opliste de opgaver og scenarier, du har haft en rolle i, og hvor det er gået godt, og du har været tilfreds med din indsats. I det andet dokument skal du så skrive scenarier, hvor det ikke gik som det skulle – hvor ting gik skævt,” siger hun og uddyber fremgangsmåden med det første og vigtigste dokument.
”Der vil med det samme være nogle scenarier, der popper op, og når du begynder at grave, vil der komme flere. For hvert scenarie eller opgave, skal du så skrive dit svar på spørgsmålene: Hvad var opgaven egentlig? Hvordan blev den stillet? Og hvilke tanker gjorde jeg mig om, hvordan jeg skulle løse den?” remser hun op.
Når du svarer på spørgsmålene, får du et indblik i ledelsesstilen og kommer i kontakt med de redskaber, du har i din professionelle bagage, forklarer Jeannette Nyrup Bering. Dernæst skal du danne dig et overblik over dit samarbejdsbehov – hvor meget ønsker du for eksempel at sidde alene og nørde kontra at være meget samarbejdende.
”Skriv ned, hvem du arbejdede sammen med. Var der en interessentgruppe, eller arbejdede du meget alene? Og beskriv dernæst, hvordan det gik, om der var ad hoc-udfordringer undervejs, og hvordan du løste dem. Endelig skal du beskrive resultatet og din evaluering af resultatet. Hvor tilfreds var du? Det sidste spørgsmål, du skal svare på er, om der var alternative veje, du kunne være gået, og om det kunne have været interessant at gå den vej,” siger Jeannette Nyrup Bering.
Det virker meget omstændeligt, tænker du måske nu, og det er det også, medgiver Jeannette Nyrup Bering. Men når du har svaret på alle spørgsmålene, får du til gengæld et meget tydeligt billede af dig selv i forhold til, hvordan du arbejder, og hvad du lykkes med. Det gør du især, hvis du gentager øvelsen med flere opgaver og scenarier – så mange, som du orker, råder karriererådgiveren:
”På et tidspunkt bliver det meget tydeligt, hvad der gentager sig, og hvad der driver dig, og det vil gøre det meget nemmere for dig at vide, hvad du skal bede om, og meget nemmere at formulere det tydeligt for dig selv – og for din chef,” siger Jeannette Nyrup Bering.
”Jo flere konkrete eksempler i dit dokument, desto flere argumenter vil du have for, hvorfor du skal have flere af en bestemt type opgaver, hvorfor du skal have mere eller mindre ansvar, eller hvorfor du skal være med i et nyt projekt eller måske rykke over i en anden afdeling.”
Og så tilbage til dokument to. For hvor du i det første dokument skal beskrive opgaver, du trives med, så skal du i det andet dokument gentage processen bare med at beskrive de mere trælse opgaver. Formålet med det er ligeledes at klæde dig på til at ændre dit job, så der bliver færre møgopgaver og flere af dem, der giver dig en følelse af succes. Øvelsen hjælper dig også til at vurdere, hvad der falder dig naturligt, og hvad der skaber ubehag eller bekymringer. Det sidste skal der ikke være for meget af.
”Ideelt set skal 80 procent af din hverdag set over tid bestå af en type af opgaver, hvor du gør brug af dine kompetencer og er tilfreds med din indsats. Der vil altid være rugbrødsopgaver, men de skal altså ikke fylde mere end de 20 procent, for ellers bliver man nedslidt eller decideret utilfreds,” slår Jeannette Nyrup Bering fast.
