Af Morten Bjerregaard
Hvis du det sidste årti har haft en fornemmelse af, at andelen af engelsktalende kolleger på din arbejdsplads har været støt stigende, så har du højst sandsynligt ret.
For antallet af internationale medarbejdere på det danske arbejdsmarked har de seneste ti år nået helt nye højder. Og for eksempel kan man i universitetsverdenen se, at 43 procent af forskerne på landets otte universiteter i dag er udlændinge.
Hos chefkonsulent og karriererådgiver hos Akademikernes A-kasse, Khurshid Sultan, bliver en samtale med et medlem også oftere indledt med et ”Hello” end tidligere.
Han rådgiver internationale medlemmer i forhold til jobsøgning og karrierevalg, og det er ikke altid nemt at lande i Danmark. Ifølge ham kan miljøet og omgangen på kontoret være en af de store udfordringer for internationale medarbejdere, der typisk er vant til en mere hierarkisk struktur, som ikke er lige så afslappet som den danske.
- For dem er den danske arbejdsplads et helt nyt og fremmed miljø, som kan være svær at afkode. På overfladen ser det ud til, at man er meget tæt på sin leder i en flad struktur, men hvor går de usynlige grænser?
- Mange kommer fra en kultur, hvor man eksempelvis ikke tiltaler sin skolelærer ved fornavn. Formaliteten bliver de opfostret med i skolen, og så er den svær at lægge fra sig, når man kommer ind i en kultur, som i hvert fald på papiret er flad og afslappet, siger Khurshid Sultan.
International arbejdskraft er vigtig
I 2012 udgjorde internationale medarbejdere syv procent af den samlede danske arbejdsstyrke. Det tal er i dag steget til 12 procent, viser en ny analyse fra Dansk Industri.
Opgjort i fuldtidsbeskæftigede svarer det til cirka en fordobling af antallet af internationale medarbejdere fra knap 150.000 til omkring 300.000 i 2023.
- Den internationale arbejdskraft er vigtig, fordi vi mangler arbejdskraft i Danmark. Flere virksomheder er lige nu nødt til at sige nej til ordrer, fordi de har problemer med at rekruttere, så på den korte bane er en af løsningerne at tiltrække den internationale arbejdskraft, siger Danielle Bjerre Lyndgaard, der er chef for Global Talent and Mobility hos Dansk Industri.
“Som virksomhed eller kollega kan man virkelig hjælpe sin internationale kollega eller medarbejder, ved at gøre dem komfortable, så de stiller alle de spørgsmål, de har – store som små”
- Khurshid Sultan, chefkonsulent og karriererådgiver hos Akademikernes A-kasse
Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings nyeste kvartalsundersøgelse havde 23 procent af alle danske virksomheder problemer med at få rekrutteret medarbejdere i perioden december 2022 til maj 2023.
11 procent af virksomhedernes rekrutteringsforsøg endte med, at stillingen ikke blev besat, mens man i 12 procent af tilfældene ansatte en ny medarbejder, som ikke havde alle de ønskede kvalifikationer.
Vigtigt at gøre plads til spørgsmål
Når man er lykkedes med at tiltrække internationale medarbejdere til sin virksomhed, gælder det om at få dem til at falde til hurtigst muligt.
- Det er en vigtig ledelsesmæssig opgave at tage imod internationale medarbejdere. Det handler om at gøre organisationen klar, så de nye medarbejdere kommer til at trives og har lyst til at blive så længe som muligt, siger Danielle Bjerre Lyndgaard.
Den betragtning er Khurshid Sultan enig i, og han råder både ledere og de danske kolleger til at gøre det klart for de internationale medarbejdere, at de bare skal spørge, hvis de er i tvivl om noget.
- Som virksomhed eller kollega kan man virkelig hjælpe sin internationale kollega eller medarbejder ved at gøre dem komfortable, så de stiller alle spørgsmål, de har – store som små, tilføjer Khurshid Sultan.
“Lige så åbne og smilende vi er mellem 9-17, lige så lukkede er vi, når vi går hjem fra arbejdet. Det er ikke fordi, vi ikke er søde og rare, men vi er ikke særlig inkluderende.”
- Danielle Bjerre Lyndgaard, chef for Global Talent and Mobility hos Dansk Industri
Attraktivt arbejdsmiljø, men svært at føle sig hjemme
Ifølge undersøgelsen Expat Insider 2022, der undersøger, hvor gode 52 forskellige lande er at bo og arbejde i set fra internationale medarbejderes perspektiv, ligger Danmark helt i top i kategorien Working Abroad.
Det skyldes i høj grad vores arbejdstider og work/life-balance, men også det flade hierarki og bestræbelsen efter kreativ tænkning på arbejdspladsen.
Dog har Danmark en placering i bunden, når det gælder kategorien Ease of Settling in. Det begrundes blandt andet med, at det for internationale medarbejdere føles svært at føle sig hjemme og velkommen, samt at de oplever vanskeligheder med at danne venskaber.
- Lige så åbne og smilende vi er mellem 9-17, lige så lukkede er vi, når vi går hjem fra arbejdet. Det er ikke fordi, vi ikke er søde og rare, men vi er ikke særlig inkluderende, lyder det fra Danielle Bjerre Lyndgaard.
Derfor er et godt råd at lave en makkerordning, hvor en dansk medarbejder har et særligt ansvar over for den internationale kollega.
- Her kan makkeren hjælpe til med at finde den lokale fodboldklub eller finde en svømmeklub til barnet. Men det kan også være makkeren, som lige får alle de andre til at huske, at man nu taler engelsk over frokostbordet. For der er noget enormt ekskluderende i at sidde omkring frokostbordet, hvor der bliver snakket dansk, hvis du ikke forstår det, siger hun.
I det hele taget mener Danielle Bjerre Lyndgaard, at vi skal væk fra idéen om integration af internationale medarbejdere og i stedet fokusere på inklusion.
- Hvor integration handler om, at den internationale skal tilpasse sig, handler inklusion om, at vi mødes og gør tingene sammen.
Livet omkring arbejdspladsen fylder mere
Ifølge Khurshid Sultan er det danske arbejdsmarked meget bedre rustet til at tage godt imod internationale medarbejdere end for 10-15 år siden.
Det skyldes, at det danske arbejdsmarked er blevet langt mere internationalt orienteret.
- Flere og flere virksomheder har engelsk som koncernsprog, og det betyder blandt andet, at det for ægtefæller og partnere også er blevet nemmere at finde arbejde. Og det er vigtigt, fordi vi ved, at manglende trivsel hos ægtefælle eller partner er en af årsagerne til, at man rejser videre eller hjem, siger Khurshid Sultan, der opfordrer de danske virksomheder til at have ekstra opmærksomhed på internationale medarbejderes trivsel.
- Man skal være bevidst om, at livet omkring arbejdspladsen typisk fylder mere, end det vil gøre for lokale medarbejdere, da man ikke har en lang historie i en by eller i et land. Så man skal have lidt mere fokus på trivslen hos de udenlandske medarbejdere end hos de danske.
I og med at der er kommet flere og flere internationale medarbejdere til Danmark, giver det i sig selv bedre mulighed for, at expats (person der er rejst til et andet land for at bo og arbejde der i en længere periode, red.) kan finde sammen og skabe sig et netværk. For expats er ofte meget mere åbne og villige til at indgå nye venskaber, påpeger Khurshid Sultan.
- De skaber deres egne subkulturer, hvor de kan spejle sig i og finde sammen med ligesindede, hvilket er meget vigtigt for trivslen.
Fem råd til at forbedre internationale medarbejderes trivsel
Hjælp til med forståelsen af arbejdskulturen
Det kan som international medarbejder være svært at forstå, hvorfor man sjældent ses privat med sine kolleger, når man ofte er sociale på arbejdspladsen. Den flade struktur og graden af tillid på arbejdspladsen kan også være markant anderledes end mange andre steder i verden.
Derfor kan det være en godt at reflektere over, hvad det har af betydning for internationale medarbejderes trivsel og forklare, hvorfor man gør, som man gør.
Hjælp til med det praktiske
Der er mange lavpraktiske ting, man som international i Danmark ikke ved. Eksempelvis hvordan man får juridisk hjælp, melder sine børn til at dyrke sport eller anmelder flytning til kommunen? Her vil det kunne have stor betydning for den internationale medarbejders hverdag, hvis man som leder er behjælpelig med noget af det praktiske og stiller sin viden til rådighed.
Lav en makkerordning
Ligeledes kan kollegerne være en stor hjælp, når det gælder om at tage godt imod internationale medarbejdere. Specielt når det handler om at forklare om den danske kultur og være behjælpelig med lavpraktiske gøremål. Derfor er det en god ide at lave en makkerordning, så man kan opnå en struktur for vidensdelingen, der samtidig kan styrke kollegaskabet.
Vær opmærksom på sprogforskelle
Sprogforskelle er et tema, der kan fylde rigtig meget på arbejdspladser med internationale medarbejdere, fordi det for nogle kan være en stor bekymring, når man ikke taler samme sprog.
Der er ikke noget i vejen for at forvente, at den internationale medarbejder starter med danskundervisning. Man skal dog ikke forvente, at medarbejderen kommer til at føre komplicerede faglige samtaler på dansk, men det kan gavne snakken omkring kaffemaskinen og øge samhørigheden.
Benyt tilbud, der allerede findes
Der findes allerede en række tilbud og værktøjer rettet mod at sikre et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen henvendt til ledere, internationale medarbejdere og kolleger. Blandt andet har mange af landets kommuner konsulenter ansat, der hjælper med tilflytterservice og bosætning af internationale medarbejdere.
Kilde: Danielle Bjerre Lyndgaard, Dansk Industri
