Flere og flere siger jobbet op for at forfølge nye drømme, for at vælge et arbejdsliv i overensstemmelse med egne værdier – eller fordi de har fået nok. Tendensen går under betegnelsen ‘The Big Quit’ og handler både om tilvalg og om fravalg. Og den smitter!
Af Lotte Refnov Foto Getty
Drømmer du om flere dage på hjemmekontoret, en anden chef og en 4-dages arbejdsuge? Eller savner du en arbejdsplads, der giver tilbage til samfundet, skaber tydelig værdi for kunderne eller har en bæredygtig profil? Og endnu mere afgørende: Fylder dine drømme eller dit savn efterhånden så meget, at du seriøst overvejer at smide håndklædet i ringen og finde ind til kernen af det, du gerne vil bruge dit liv på – væk fra din nuværende arbejdsplads?
Så er der en god sandsynlighed for, at du er en del af en voksende tendens: ‘The Big Quit’. Tendensen, der også går under navnet ‘The Great Resignation’, er opstået i USA, hvor et stigende antal ansatte i 2021 simpelthen sagde op. Alene i november måned 2021 forlod svimlende fire millioner mennesker deres arbejdsplads. Samme udvikling ses i andre lande – inklusive Danmark. Faktisk viser en undersøgelse fra Microsoft, at hele 40 procent af befolkningerne i over tredive lande overvejer at sige op, og i Kandidatanalysen 2022, udarbejdet af konsulenthuset Ballisager, kan man læse, at 27 procent af danskerne har søgt nyt job, alene inden for det seneste år.
På bagkanten af corona er der blevet rusket godt og grundigt op i vores opfattelse af “at gå på arbejde”. Vi har fået smag for fleksibilitet og fået øjnene op for værdier, som et 9-17-på-kontoret-job ikke levner meget plads til. Det har medført, at mange har taget deres arbejdsliv op til revision. Nogle vil noget andet, nogle vil noget mere og nogle har lyst til helt at stige af ræset i den branche, de er en del af.
Det er nok de færreste, der vil påstå, at de lever for deres arbejde, ligesom der forhåbentlig heller ikke er mange, der arbejder alene for at leve. Sandheden om arbejdslivet ligger et sted midt i mellem, for ‘The Big Quit’ er nemlig sprunget ud med en idé om, at jobbet skal give mening, og at der skal være en balance.
Allerede i 2018 udgav ledelses- og forretningsrådgiver Alexandra Krautwald bogen ‘Unge generationer på arbejde’, der gav os en helt klar melding om, hvad fremtidens arbejdsliv skal imødekomme: For de unge er, hvem man er, vigtigere, end hvad man er. Værdier får en helt anden vægt, når det rigtige og meningsfulde job skal findes, og de unge, der allerede er på arbejdsmarkedet eller er ved at være færdige med deres uddannelser, vil med al sandsynlighed få en helt anden tilgang til arbejdslivet, end de ældre generationer har. De vil i langt højere grad se på jobbet som et middel til at udleve deres drømme. De vil have fleksibilitet og fællesskab – og de er ikke bundet af nedarvede ”vi plejer”-normer.
‘The Big Quit’ handler om at stille krav. Krav til virksomheder, til ledere, til arbejdsforholdene og til dig selv om at blive skarp på, hvad du vil med dit arbejdsliv. Og arbejdsstyrken vil være at finde dér, hvor det interessante arbejde, der opfylder kravene til fleksibilitet og værdier, er. Det kan ultimativt efterlade medarbejderne med magten på arbejdsmarkedet.
Stil dig selv disse 3 spørgsmål, som går på de mest gængse argumenter for at sige jobbet op og forfølge noget nyt.
“Er mit arbejde meningsfuldt”
De timer, vi bruger væk fra det og dem, vi holder mest af, skal opfylde mere end bare bankkontoen. For mange er følelsen af at gøre en forskel på arbejdet vigtigere end nogensinde – en forskel for én selv eller for det samfund, der omgiver os. Her kan det for eksempel være videreuddannelse, omskoling eller at skifte til et job, der matcher nogle af vores egne værdier, der får os at føle, at vi rent faktisk gør noget.
“Har jeg de arbejdsforhold, jeg trives bedst i?”
Arbejdsforhold er et af de mere brede argumenter for ‘The Big Quit’, da det dækker alt fra arbejdsopgaver til (ledelses-)kultur, men især fleksibilitet betyder meget. Ifølge en undersøgelse fra Djøf vil fire ud af fem højtuddannede gerne have en kortere arbejdsuge. Har du brug for mere fleksibilitet? For eksempel for at kunne bo på landet og arbejde mere hjemmefra?
“Er de andre, der har inspireret mig?”
Vi lader os smitte af vores omverden. Siger en kollega pludselig op for at prøve noget nyt eller skifte branche, kan det være en øjenåbner for andre på arbejdspladsen. I en undersøgelse på LinkedIn med 26.000 deltagere svarede hele 55 procent ja til, at en kollegas opsigelse havde fået dem selv til at overveje det samme. Kender du nogen, der har inspireret dig til en forandring?
Hvis du selv siger dit arbejde op, eller hvis du selv bærer en væsentlig del af skylden for, at du er blevet opsagt, vil du først få dagpenge efter 111 timers karantæne. Det svarer til, at du ikke får dagpenge i 3 uger.
Bliver du selvforskyldt ledig 2 gange indenfor 12 måneder, bortfalder din ret til dagpenge. Du får retten tilbage igen, når du har arbejdet i mindst 300 timer indenfor en periode på 3 måneder efter karantænetidspunktet.
