Den klassiske jobansøgning kan være på vej i graven: Brug kræfterne på CV’et i stedet

Flere og flere virksomheder beder ikke længere om en ansøgning, for de ikke har tid til at læse den. Karriererådgiver opfordrer jobsøgere til at fokusere på at lave et skarpt CV.

Af Morten Bjerregaard

Hvad enten man er nyuddannet eller har mange års erfaring på arbejdsmarkedet, så kender de fleste af os nok følelsen af at ville skrive den perfekte ansøgning, når man søger efter det næste kapitel i ens arbejdsliv.

Ofte betyder det oceaner af tanker, skriverier og omskrivninger i time- eller dagevis for at finde frem til de helt rigtige ord, som skal vise, at man er den rigtige kandidat til jobbet. 

Men iveren efter at skrive den perfekte ansøgning kan i mange tilfælde være forgæves.

En hurtig søgning på diverse jobhjemmesider viser nemlig, at flere virksomheder helt frabeder sig en ansøgning, når de slår en stilling op. 


"Vi finder de oplysninger, vi primært skal bruge, i ansøgernes CV."

- Kim Ole Jørgensen, Cowi

 

Det billede kan Tina Skov, der er chefkonsulent i karriererådgivningen hos Akademikernes A-kasse, godt genkende. 

- Jeg oplever, at flere og flere virksomheder helt dropper ansøgningen i rekrutteringsprocessen. Er man vant til at ansætte folk, så er det meget hurtigere for dem at tage CV’et først og skimme efter specifikke ting, de leder efter. Nogle læser aldrig ansøgningen, eller også kommer den først i spil, hvis CV’et fænger. Derfor bliver ansøgningen i mange tilfælde overflødig, siger hun. 

Ansøgning er ikke længere obligatorisk

En af de virksomheder, som ikke længere har et stort fokus på ansøgningen, når de rekrutterer, er den danske ingeniør- og rådgivningsvirksomhed Cowi. 

Her er ansøgningen ikke en obligatorisk del af ansættelsesprocessen. Her er det op til ansøgeren selv, om man vil vedhæfte en ansøgning eller ej. 

Ifølge Kim Ole Jørgensen, der er TA Partner i Cowi, hvor han rekrutterer medarbejdere fra hele verden til byggeri- og industridelen i virksomheden, skyldes det blandt andet, at man ønsker at tage hensyn til ansøgerne. 

- For os handler det om ikke at genere ansøgerne mere end højst nødvendigt. Nogle skal søge rigtig mange stillinger, inden de lykkes med at få job, og det kan blive til rigtig mange timer med at skrive en ansøgning. Vi finder de oplysninger, vi primært skal bruge, i ansøgernes CV, siger han.

Kim Ole Jørgensen har arbejdet med rekruttering i over 20 år, og har derfor læst rigtig mange ansøgninger gennem årene. Ifølge ham har de fleste ansøgere det med at skrive en prosa-version af CV’et, hvilket betyder, at mange af informationerne går igen.


"Spørgsmålet er, hvor rimeligt det er, at folk skal kæmpe med en ansøgning, som ofte bliver negligeret?"

- Tina Skov, Akademikernes A-kasse

 

Laver ansøgerne i stedet et motiveret CV, har det større værdi, mener han. 

- Vi ser nu oftere, at folk skriver et indledende resume i deres CV om, hvem de er, hvad de motiveres af, og hvor de ser sig selv i deres arbejdsliv. Når det er skrevet fornuftigt, kan det sagtens gøre det ud for en motiveret ansøgning, siger Kim Ole Jørgensen.

Brug kræfterne på CV’et

Hos Akademikernes A-kasse oplever Tina Skov ofte, at medlemmer ønsker hjælp til deres ansøgning, som de kan have brugt dage på at formulere. 

- De bliver ofte meget overraskede, når jeg siger, at de faktisk skal lægge flere kræfter ovre i CV’et. Ofte rådgiver jeg dem til at flytte gode pointer fra ansøgningen, hvor de har gjort sig rigtig umage, over i CV’ets introtekst. 

Tina Skov vil ikke gå så langt som at sige, at en ansøgning er spild af tid. For der er altid undtagelser, som gerne vil læse ansøgninger og ser stor værdi i den. 

- Men spørgsmålet er, hvor rimeligt det er, at folk skal kæmpe med en ansøgning, som ofte bliver negligeret? Men står der i jobopslaget, at man skal sende CV og ansøgning, så skal man selvfølgelig gøre det. Længere er den ikke.

- Min opfordring er dog stadig, at du skal lave en vurdering af, hvor meget krudt du skal putte i ansøgningen, når de fleste virksomheder lægger mest vægt på CV’et.

Vær kritisk ved brugen af kunstig intelligens

Med indtoget af kunstig intelligens og et redskab som ChatGPT er det blevet muligt at lave en skræddersyet ansøgning på 30 sekunder. 

Her er spørgsmålet så, om det er en god ting, da ansøgeren ikke længere skal bruge ret lang tid på ansøgningen, eller om det er en dårlig ting, fordi virksomhederne nu tænker, at der slet ingen grund er til at læse ansøgningen, da den ikke er personlig. 

Det er lidt begge dele, mener Tina Skov.

- På den ene side er det fedt at få et redskab, som kan spare dig noget tid, men bliver det brugt ukritisk, så har det ikke megen værdi, siger hun. 

Mener du, at indtoget af kunstig intelligens har betydning for, at ansøgningen kan være på vej ud?

- Ja, jeg synes det skubber i den retning. Jeg har hørt fra virksomhederne og rekrutteringsfolk, at de tydeligt kan se, når en ansøgning er skrevet af ChatGPT. Og så er spørgsmålet, hvad de kan bruge den til. 

I Rekrutteringsanalysen 2023 fra konsulenthuset Ballisager svarede hele 78 procent af virksomhederne, at man i ’mindre grad’ eller ’slet ikke’ skal bruge ChatGPT eller anden kunstig intelligens til at udarbejde sin jobansøgning.

Knap halvdelen af de adspurgte virksomheder mener, at ansøgningen mister værdi, hvis man har fået hjælp af kunstig intelligens til at skrive den. 28 procent ser det dog ikke som et problem. 

Hos Cowi understreger Kim Ole Jørgensen, at beslutningen om at ansøgningen ikke længere skal være obligatorisk, ikke primært har noget at gøre med kunstig intelligens.

- Beslutningen blev især truffet i erkendelse af, at vi mestendels lænede os op af kandidaternes CV i ansøgningsprocessen. Ansøgningen har ikke den store værdi for os, og derfor har vi besluttet, at den ikke længere skal være obligatorisk. Længere er den ikke, lyder det fra Kim Ole Jørgensen.

Læs om dagpenge og opsigelse

 

 

knap - Bliv medlem

 

 

Bliv klogere på fremtidens arbejdsmarked

Vi afholder løbende events, hvor du kan møde erhvervslivet, få inspiration til at tage det næste skridt i arbejdslivet eller høre om tendenser på arbejdsmarkedet.

Gå til siden (Selv-)udvikling