Gå videre til hovedindhold

Tvivl om studie og job kan være en drivkraft

Tvivl bliver ofte opfattet som en negativ følelse, som skal bekæmpes. Men i mødet med en japansk studerende blev det tydeligt for mig, at tvivl ikke behøver at være en hindring, men også kan være en drivkraft i forhold til drømme og ambitioner på arbejdsmarkedet, skriver kolumnist Lauritz Korfix Schultz, lektor i dansk på Osaka Universitet.

1. maj 2025

Af Lauritz Korfix Schultz

Forleden bankede en japansk studerende på døren til mit kontor på universitetet i Osaka i Japan, hvor jeg er lektor. Det var midt i min kontortid, så hendes tre små bank var ikke overraskende; det er ganske normalt, at de studerende i Japan har spørgsmål om dette og hint.

Men hun havde dårligt sat sig, før jeg kunne se, at det ikke handlede om ironien i Helle Helles tekster, eller hvilken højskole i Danmark, der tilbyder outdoorfag. Tvivlen lyste ud af hendes øje. Hun var lige fyldt 22, ville snart dimittere fra universitetet og var meget i tvivl om det job, hun havde takket ja til, ville være det rigtige for hende.

I Japan er sabbatår en utænkelig konstellation, så den tid, man har til at reflektere over fremtiden, er under studierne. Tænkepauser, som vi kender det i Danmark, findes ikke her. Dertil skal de studerende bestemme sig for, hvilken virksomhed de skal arbejde for allerede på uddannelsens tredje år.

Tvivlen er en universel følelse, der gror og spirer i alle sekulariserede samfund. Og tvivlen om, hvilken beslutning man skal træffe i forhold til uddannelse og job, kan mange nok genkende.

Allermest havde den studerende, der bankede på bare lyst til at fortsætte på universitetet, fordi det var noget, hun kendte og var god til. Her på danskfaget i den nordlige del af den japanske millionby trivedes hun og havde venner. Når hun tænkte på fremtiden, var det forbundet med frygt for alt det, der kunne gå galt. Tvivlen havde forvandlet sig til fortvivlelse og havde sat hende i stå. Hvad nu, hvis det kommende arbejde i Tokyo ikke passede hende? Hvad nu, hvis hun ikke var god nok? Hvad nu, hvis det blev for hårdt at være langt væk fra familien? Tvivlen over om hun ville kunne trives et andet sted i det nye job, havde ædt sig ind på hende. Hun lod tårerne falde, mens hun sagde: ”Hvis bare jeg boede og arbejdede i Danmark, ville alt være nemmere.” Hun kiggede mig derefter i øjnene. ”Hvad ville du gøre, hvis du var mig?”

Mit svar vender vi tilbage til.

Ikke mindre tvivl i Danmark end i Japan

Der er ingen tvivl om, at det japanske samfund på mange måder er væsensforskelligt fra det danske. I det asiatiske land er tvivlen allestedsnærværende, særligt fordi mulighederne for at vælge om og gå andre veje senere i livet, både personligt og på arbejdsmarkedet, er langt mere begrænset end i Danmark. Derfor ser mange japanere med misundelse mod netop det danske arbejdsmarked, der er præget af fleksibilitet, hyppige jobskifte og rige muligheder for at videreuddanne sig. 

Læs artiklen I Japan sukker de efter dansk arbejdsliv

Gode, velovervejede beslutninger (som man selv er herre over vel at mærke, for ofte er der mange andre faktorer, der spiller ind i forhold til uddannelse og job) er ofte funderet i mange måneders tvivl og tænkning.

I Japan får uddannelses- og karrierebeslutninger, der bliver truffet tidligt i livet, altafgørende konsekvenser senere i tilværelsen på en helt anden måde end i Danmark. Når først man som ung japaner har besluttet sig for et job i Tokyo, er det nemlig næsten umuligt at sadle om. Selvom det er lettere at tage en ny uddannelse eller skifte job i Danmark end i det asiatiske land, betyder det dog langtfra, at tvivlen ikke findes i Danmark, når man skal træffe beslutninger i forhold til job og karriere.

Så spørgsmålet er, om den japanske studerende ville have haft det nemmere i Danmark? Næppe. For tvivlen er en universel følelse, der gror og spirer i alle sekulariserede samfund. Og tvivlen om, hvilken beslutning man skal træffe i forhold til uddannelse og job, kan mange nok genkende, for det hører ikke kun de tidlige 20’ere til. Og min erfaring er, at tvivlen kun fylder mere, jo mere arbejdsmarkedet bliver præget af midlertidige ansættelser, uforudsigelighed og evige krav om optimering og forandringsparathed.

Tvivlen som drivkraft fremfor frygt

I fællesskab kom den studerende og jeg frem til, at det er mere frugtbart ikke at lade tvivlen komme i for tæt alliance med frygten, når man overvejer studievalg og fremtidige jobmuligheder. Selvom det er en svær øvelse, vinder man meget ved at prøve at lade tvivlen fungere som drivkraft. Hvis vi tænker over det et øjeblik, behøver tvivlen slet ikke være en negativ følelse, sådan som man måske kan tænke, at den er. Det er selvfølgelig helt forståeligt, at det kan være svært, fordi man helst skal fremstå sikker og målrettet.

Gode, velovervejede beslutninger (som man selv er herre over vel at mærke, for ofte er der mange andre faktorer, der spiller ind i forhold til uddannelse og job) er ofte funderet i mange måneders tvivl og tænkning. Man kommer helt sikkert aldrig til at træffe beslutninger om sit kommende arbejdsliv uden tvivlen som følgesvend. Tvivlen er derfor en gave, selvom den kan føles ubelejlig og ubehagelig, fordi den får dig til at sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende og dermed tage ansvar for dit arbejdsliv. Tvivlen tvinger os til at overveje grundigere og handle derefter. Derfor skal vi dyrke tvivlen og glæde os over, når den drypvis melder sin ankomst gennem arbejdslivet.

Om skribenten

Lauritz Korfix Schultz (f. 1989) er cand.mag. i dansk og historie. Uddannet fra Roskilde Universitet. Han er lektor i dansk på Osaka Universitet, Japan og ph.d.-studerende på Europa-Universität Flensburg i Tyskland. Lauritz skriver freelance om Japan og Asien for en række danske medier og holder foredrag om Japan for danske turister. Han er japansk gift og har en søn.

Dette er et debatindlæg. Teksten er udtryk for skribents egen holdning.

Tvivl om studie og job kan være en drivkraft

Tak til de nye generationer

Når drømmejobbet har en slutdato