Den frihed, fastansatte drømmer om, har jeg som midlertidigt ansat

Det er ikke sjældent, at jeg i en medlidende tone fra fagfæller, familie og venner, bliver mødt med spørgsmålet om, hvornår min nuværende stilling udløber. Når jeg svarer, at det sker inden for en overskuelig fremtid, er det næste spørgsmål altid, om der er mulighed for, at den midlertidige ansættelse kan veksles til en fast stilling. Jeg forstår udmærket spørgsmålene, særligt når de kommer fra generationen, der har været vant til, at faste ansættelser var normalen.

I begyndelsen af min ansættelse, der begyndte i 2020, brugte jeg da også selv (alt for) meget tid på at spekulere over, hvornår min midlertidige stilling mon hørte op i stedet for at bruge kræfter på at reflektere over, hvad jeg ville i stillingen og med stillingen. Så jeg ved, om nogen, hvor megen uproduktiv tankekraft, man kan bruge på at tænke over forhold, man ikke selv har kontrol over eller indflydelse på, i stedet for at fokusere på de forhold, man faktisk selv er herre over. 

Jeg er derfor ikke ude på at romantisere de midlertidige ansættelser. Særligt fordi vi fra forskningen ved, at det kan være psykisk belastende at være ansat prekært: En midlertidig ansættelse kan give begrænset indflydelse på arbejdspladsen, usikkerhed i forhold til fremtiden eksistentielt og økonomisk, dårlige pensionsforhold og manglende goodwill hos banken i forhold til boliglån. Derudover kan det være tids- og energikrævende at søge andre stillinger i stedet for at bruge kræfterne på det arbejde, man er i for nuværende.

En rammende beskrivelse på ulemperne gav arbejdslivsforskeren Janne Gleerup, da hun til Akademikerliv i 2023 beskrev, hvordan midlertidige ansættelser kan øge presset i forhold til at afklare, hvordan man kan planlægge og disponere sit liv.

Læs artiklen 'Usikkerhed er din særlige bonus ved midlertidige ansættelser' i Akademikerliv

Mere tid til kerneopgaverne

Jeg synes alligevel, at der er en række fordele ved at være midlertidigt ansat. Fordele, jeg selv har mærket, og som ofte bliver overset i debatten. Disse fordele er vigtige også at fokusere på og finde glæde ved, navnlig fordi fastansættelserne ser ud til at blive færre på et stadig mere fleksibelt og freelanceorienteret arbejdsmarked. 

En af de fordele, jeg føler, man får, er frihed. Frihed forstået på den måde, at man har mindre organisatorisk ansvar og ikke behøver at deltage i ligegyldige og tidskrævende møder, der ofte er obligatoriske for fastansatte, men som for mig at se i mange tilfælde fjerner energi fra de primære arbejdsopgaver.

Da jeg i 2010’erne var fastansat, oplevede jeg ofte, hvordan de lange møder, hvor snakken gik og beslutningerne var få, var med til at dræne arbejdsglæden. At være midlertidigt ansat kan i mange tilfælde ganske enkelt give mere tid til kerneopgaverne. Den frihed giver ikke alene den enkelte medarbejder mere motivation og arbejdsglæde, men jeg tror også på, at det i langt de fleste tilfælde også er til arbejdspladsens bedste.

Bedre mulighed for at reflektere over, om man er det rette sted

Jeg mener også, at en tidsbegrænset ansættelse skærper refleksionen over, om man er det rette sted. Kollegaer i faste stillinger har ofte fortalt mig, at de føler, de er groet fast, arbejder på samme energiløse måde, samarbejder med de samme folk og udelukkende møder op hver dag, fordi de på grund af boliglån eller andre forhold er slaver af en fast løn.

En midlertidig ansættelse kan, synes jeg, give større rum til at udvide sine kompetencer, fordi man ofte prøver nye opgaver og roller, som man måske ikke ville møde i en fast stilling, hvor rutiner og vante arbejdsopgaver hurtigt tager over. Og det giver flere muligheder for at samarbejde med forskellige medarbejdere – også uden for organisationen – hvilket styrker ens netværk. Den tidsbegrænsede ansættelse behøver i den henseende ikke kun være stressende, men kan også være en gave og betyde, at man tilegner sig kompetencer og professionelle relationer, man ikke ville have tilegnet sig, hvis man havde været fastansat.

Fastansættelse giver ikke nødvendigvis ro

En fastansættelse giver ro for mange, men ikke nødvendigvis. Ligesom en midlertidig stilling ikke nødvendigvis er lig med utryghed. Det har jeg selv mærket. Da jeg var fastansat i 2010’erne, og alt på papiret var i orden, brugte jeg alligevel meget energi på at bekymre mig over, hvad mit næste skridt skulle være. 

Derfor er min sidste pointe, at alting har sin tid. Det gælder også en fastansættelse, selvom den kan give en illusion af evighed. Men alle ansættelser slutter, uanset om stillingen er fast eller midlertidig. I den midlertidige stilling behøver slutdatoen ikke være dommedag, men kan ses som en styrke: Den skaber en naturlig tidsramme, hvor man ved, at man skal yde sit bedste inden for en fastlagt periode. Præstationen tæller ikke kun i den aktuelle stilling, men også som afsæt til den næste. Det kan naturligvis opleves som et pres, det har jeg selv mærket. Men det kan lige så vel føles som en mulighed.